Stressforeningen: Alvorlig stress bør anerkendes som sygdom

DEBAT: Der bør som minimum laves en handleplan, så vi kan mærke viljen og evnen til at gøre noget kollektivt ved stress. Når 1.400 hvert år dør af stress, burde der ikke mangle incitament til handling. Det skriver Manu Sareen, formand for Stressforeningen.

Af Manu Sareen og Solveig Wandall 
Hhv. Formand for Stressforeningen og stresspsykolog 

Stress udfordrer på mange forskellige niveauer i samfundet og er derfor et fælles problem. Det er ikke kun ledere, HR afdelinger eller behandlingsinstitutioner, der skal gøre noget ekstra.

Fordi vi alle er enten direkte eller indirekte påvirket, giver det ikke mening at tale om ansvarsplacering. Vi bør alle række ud til hinanden og bidrage til at mindske stress. For at dette kan ske, kræver det et stærkt signal fra Christianborg om, at politikere og landets ledere også tager det alvorligt.

Vi har brug for, at alvorlig stress anerkendes som sygdom, og at der som minimum laves en handleplan, så vi kan mærke viljen og evnen til at gøre noget kollektivt ved stress. Når 1400 hvert år dør af stress, burde der ikke mangle incitament til handling.

Utilstrækkeligt behandlingssyn
Den nuværende behandling af stress er typisk individuelle- eller gruppesessioner hos psykologer, coaches med videre. Her arbejdes med konsekvenser af fysiske og psykiske symptomer for den enkelte.

Men udover at tackle symptomer, rækker behandlingen ofte ikke videre. Der er minimalt fokus på strukturelle og samfundsmæssige årsager. Derfor oplever mange at ’gå ned med stress’ i flere omgange. Når belastningerne fjernes, forsvinder stressen.

Men skal en tidligere stressramt tilbage til en fortravlet, overbelastet arbejdsplads, dukker problemerne ofte op igen og igen.

Frem for at fokusere på symptom- og efterbehandling af stress må vi frem i skoene og intervenere mod stress langt tidligere.

Fokus bør flyttes til, hvad der kræves for at reducere stress, før det rammer. Derfor bør vi interessere os langt mere for, hvordan borgere trives. En befolkning i trivsel, er det bedste stress-forsvar, der overhovedet findes.

Vi har høje mål for vækst og profit i samfundet, men der findes ingen mål for trivsel hos borgerne. I jagten på et højt BNP, glemmer vi, at samfundets udvikling i høj grad er afhængig af menneskers velbefindende.

Man må undre sig over, at der ikke findes konkrete mål eller retningslinjer for den mentale sundhed?

ABC for mental sundhed
Undersøgelser viser, at prioriteret fokus på mental sundhed gør os stærke og modstandsdygtige. Det vil sige - at ved at gøre noget aktivt for den mentale trivsel, kan vi forbedre vores mentale selvforsvar overfor pres og belastninger.

For eksempel viser undersøgelsen ’ABC for mental sundhed’, at konkrete aktiviteter i fællesskaber udvikler og styrker mentaltilstanden. Gennem sundhedsfremmende tiltag øges både trivsel og evnen til at håndtere ydre belastninger .

De specifikke tiltag kan implementeres bredt og på simple måder, hvis det prioriteres oppe fra. Men det kræver i dén grad mere politisk vilje og initiativ til at gøre noget for borgernes velbefindende.

Vi må bryde med stress som tabu. Det er hårdt, hvis man ikke har nogen at tale med om de svære følelser og oplevelser. Man føler sig ensom, svag og utilstrækkelig og har brug for forståelse, hvis man pludselig ikke er i stand til at klare de opgaver, som man tidligere har ordnet i en håndevending.

Når vi ved, at bestemte sociale aktiviteter for mental sundhed skaber sammenhold og modstandsdygtighed over for stress, må vi i langt højere grad prioritere trivsel.

Vi må bryde med skammen, tabuet og fordommene omkring stress, og stå sammen mod denne kollektive udfordring. På den måde kan både politiske og ledelsesmæssige initiativer skabe grobund for, at vi i fællesskab kan stoppe den voksende stressepidemi.

Forrige artikel Forskere: Der er forskel på at have travlt og at være stresset Forskere: Der er forskel på at have travlt og at være stresset Næste artikel Læge: Psykisk syge får ringere behandling i somatikken Læge: Psykisk syge får ringere behandling i somatikken