Styrelsesdirektør: Gennemgang af ældres medicin kan forebygge genindlæggelser

DEBAT: Medicinrelaterede genindlæggelser kan reduceres betydeligt, hvis vi systematiserer gennemgang af ældres medicin. Men vi har en kultur i Danmark, hvor vi nødig tager medicin fra folk, skriver Anne-Marie Vangsted fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Af Anne-Marie Vangsted
Direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed

Mange af vores ældre patienter får både meget medicin, mange forskellige slags medicin og over lange perioder.

Desværre er det også ofte tilfældet, at de ældre patienter får for meget, for mange forskellige slags og over for lange perioder.

Det lader der til, at der på tværs af sundhedsvæsenet er bred enighed om. Et af de værktøjer, der er afgørende for, at vi får reduceret de ældre patienters medicin, er samtalen.

Der er behov for, at vi taler med patienterne og deres pårørende om den medicin, som patienten får – eller ikke længere bør få.

Ikke en nem opgave
Det er ikke en nem opgave at gennemgå eller tale om en patients medicin. Som det fremgik af centerchef i Sundhedsstyrelsen Marlene Øhrberg Krags debatindlæg forleden, så kan det være utrygt for læger at stoppe en behandling. Det forstår jeg godt.

Vi har nemlig en medicinkultur i Danmark, hvor vi nødig tager medicin fra folk. Måske i særlig grad, når det gælder vores ældre patienter.

For nogle sundhedspersoner kan det være svært, fordi den ældre patient og de pårørende får en oplevelse af, at medicinen bliver fjernet, fordi patienten på grund af sin alder bliver nedprioriteret.

Almen praksis spiller vigtig rolle
Mange patienter stiller sig undrende overfor at blive frataget medicin, som de har fået over en længere periode.

For hvorfor har de så fået det?

Det kan også dreje sig om, at patienten ikke umiddelbart oplever bivirkninger, og der derfor ikke bliver sat spørgsmålstegn ved medicineringen – og om den fortsat er nødvendig og/eller har en gavnlig virkning.

Igen kan det for patienten og de pårørende være svært at forstå, hvorfor medicinen i det hele taget er blevet givet og nu skal tages væk.

En gennemgang af en patients medicin bør naturligvis ske i dialog med både patient og i nogle tilfælde også de pårørende. Her har patientens praktiserende læge en vigtig rolle.

Plejehjemslæger kan bidrage positivt
Det er en stor opgave at skulle skubbe til en så udbredt medicinkultur.

Derfor var det også meget positivt i weekenden at læse artiklen hos TV2 Nord om praktiserende læge Helle Nygaards erfaringer som plejehjemslæge ved plejecentret Elmehøj i Øster Brønderslev.

Medicinforbruget hos de af vores ældre patienter, der af den ene eller anden årsag bor på et plejehjem, er der nemlig særlig grund til at være opmærksom på.

Plejehjemslægerne kan som i artiklen bidrage til at gøre det mere tydeligt for både patienten og de pårørende, at der kan være flere grunde til, at man vælger at tage en type af medicin fra en patient.

Nødt til at forklare grundene til patienter
Der kan være tale om, at der i forhold til patientens samlede behandling er en medicin, der faktisk ikke fungerer sammen med anden og mere nødvendig medicin.

Det kan også være, at der mangler viden om, hvordan de enkelte typer af medicin fungerer sammen, fordi det ikke er testet.

Der kan være opstået ændringer i patientens helbredsforhold, som faktisk gør, at medicinen ikke længere er nødvendig.

Eller der kan være tale om, at en type af medicin har så minimal statistisk chance for at virke, at effekten i forhold til bivirkningerne gør, at den ikke giver mening for patienten at tage.

Uanset grundene er der nødt til at tale med patienten og de pårørende om det. Forklare dem grundene.

Vi skulle gerne derhen, hvor det bliver reglen frem for undtagelsen, at vi på tværs af sundhedsvæsenet og i samarbejde med både patienter og pårørende taler om og gennemgår de ældre patienters medicin.

Lokale projekter med medicingennemgang
For i højere grad at tale om og gennemgå patienters medicin er der også brug for mere viden om netop medicingennemgang.

Derfor skal vi også gøre brug af de effektive lokale medicingennemgangstiltag – og ikke mindst få dem udbredt nationalt.

Så vi alle kan bruge den viden og de gode erfaringer, der opstår rundt om i landet - og bruge det til at tale med patienter og pårørende om medicinen.

Et godt eksempel er Optimist-studiet. Et forskningsprojekt bedrevet af farmaceuter ved Sygehusapotek Fyn, Odense Universitetshospital, der med 1.500 patienter fokuserer på sektorovergange.

I projektet bliver patientens medicin gennemgået først ved indlæggelse, dernæst under indlæggelsen og til sidst ved overlevering til patientens egen læge ved udskrivelse.

Sidstnævnte bliver også fulgt op af en telefonsamtale til både primærsektoren og patienten efter udskrivelsen.

Sats ikke kun på gennemgangsprojekter
Projektets resultater viser, at man ved den udvidede medicingennemgang reducerer medicinrelaterede genindlæggelser inden for henholdsvis 80 og 180 dage betydeligt.

Det gavner patienten. Der er også udført en sundhedsøkonomisk analyse, og der er en umiddelbar positiv gevinst.

Gennemgangsprojekterne kan ikke stå alene, men de skaber viden om, hvad der virker, og det gavner os alle at blive klogere på medicingennemgang.

Særligt de mange praktiserende læger, der har den daglige nære kontakt med de ældre patienter, kan bruge denne viden i deres samtaler med patienterne og de pårørende.

På den måde bliver samtalerne om medicinen med de ældre patienter videns- og erfaringsbaseret, og dermed sikrer vi, at vores ældre patienter kun får den medicin, der er nødvendig og gavnlig.

Forrige artikel Debat: Forskere bør dele oprydningsnøgler for sundhedsdata Debat: Forskere bør dele oprydningsnøgler for sundhedsdata Næste artikel Debat: Medicinrådets fokus på pris går ud over små diagnosegrupper Debat: Medicinrådets fokus på pris går ud over små diagnosegrupper