Styrelsesdirektør: Gennemgang af ældres medicin kan forebygge genindlæggelser

Af Anne-Marie Vangsted
Direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed

Mange af vores ældre patienter får både meget medicin, mange forskellige slags medicin og over lange perioder.

Desværre er det også ofte tilfældet, at de ældre patienter får for meget, for mange forskellige slags og over for lange perioder.

Det lader der til, at der på tværs af sundhedsvæsenet er bred enighed om. Et af de værktøjer, der er afgørende for, at vi får reduceret de ældre patienters medicin, er samtalen.

Der er behov for, at vi taler med patienterne og deres pårørende om den medicin, som patienten får – eller ikke længere bør få.

Ikke en nem opgave
Det er ikke en nem opgave at gennemgå eller tale om en patients medicin. Som det fremgik af centerchef i Sundhedsstyrelsen Marlene Øhrberg Krags debatindlæg forleden, så kan det være utrygt for læger at stoppe en behandling. Det forstår jeg godt.

For nogle sundhedspersoner kan det være svært, fordi den ældre patient og de pårørende får en oplevelse af, at medicinen bliver fjernet, fordi patienten på grund af sin alder bliver nedprioriteret.

Anne-Marie Vangsted
Direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed

Vi har nemlig en medicinkultur i Danmark, hvor vi nødig tager medicin fra folk. Måske i særlig grad, når det gælder vores ældre patienter.

For nogle sundhedspersoner kan det være svært, fordi den ældre patient og de pårørende får en oplevelse af, at medicinen bliver fjernet, fordi patienten på grund af sin alder bliver nedprioriteret.

Almen praksis spiller vigtig rolle
Mange patienter stiller sig undrende overfor at blive frataget medicin, som de har fået over en længere periode.

For hvorfor har de så fået det?

Det kan også dreje sig om, at patienten ikke umiddelbart oplever bivirkninger, og der derfor ikke bliver sat spørgsmålstegn ved medicineringen – og om den fortsat er nødvendig og/eller har en gavnlig virkning.

Igen kan det for patienten og de pårørende være svært at forstå, hvorfor medicinen i det hele taget er blevet givet og nu skal tages væk.

En gennemgang af en patients medicin bør naturligvis ske i dialog med både patient og i nogle tilfælde også de pårørende. Her har patientens praktiserende læge en vigtig rolle.

Plejehjemslæger kan bidrage positivt
Det er en stor opgave at skulle skubbe til en så udbredt medicinkultur.

Derfor var det også meget positivt i weekenden at læse artiklen hos TV2 Nord om praktiserende læge Helle Nygaards erfaringer som plejehjemslæge ved plejecentret Elmehøj i Øster Brønderslev.

Medicinforbruget hos de af vores ældre patienter, der af den ene eller anden årsag bor på et plejehjem, er der nemlig særlig grund til at være opmærksom på.

Plejehjemslægerne kan som i artiklen bidrage til at gøre det mere tydeligt for både patienten og de pårørende, at der kan være flere grunde til, at man vælger at tage en type af medicin fra en patient.

Nødt til at forklare grundene til patienter
Der kan være tale om, at der i forhold til patientens samlede behandling er en medicin, der faktisk ikke fungerer sammen med anden og mere nødvendig medicin.

Det kan også være, at der mangler viden om, hvordan de enkelte typer af medicin fungerer sammen, fordi det ikke er testet.

Der kan være opstået ændringer i patientens helbredsforhold, som faktisk gør, at medicinen ikke længere er nødvendig.

Eller der kan være tale om, at en type af medicin har så minimal statistisk chance for at virke, at effekten i forhold til bivirkningerne gør, at den ikke giver mening for patienten at tage.

Uanset grundene er der nødt til at tale med patienten og de pårørende om det. Forklare dem grundene.

Vi skulle gerne derhen, hvor det bliver reglen frem for undtagelsen, at vi på tværs af sundhedsvæsenet og i samarbejde med både patienter og pårørende taler om og gennemgår de ældre patienters medicin.