Sundhedsøkonom: Økonomiaftale sætter en ny retning for sundhedsvæsenet

ØKONOMI: Regionerne har fået det bedste, de kunne håbe på. Det vurderer professor Jakob Kjellberg efter økonomiaftale med en vækst på 1,35 procent. Det er dog for tidligt at love mindre travlhed på sygehusene. 

"Aftalen giver det største løft af sundhedsområdet siden finanskrisen."

Sådan sagde formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), da hun sammen med regeringen onsdag præsenterede økonomiaftalen for 2020 efter et kort forhandlingsforløb.

Og regionerne har da også grund til at være tilfredse, selvom de ikke fik de to milliarder kroner, de havde krævet. Det mener professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg:

"Selvfølgelig fik de ikke to milliarder. Men med 1,5 milliarder kan begge parter se sig selv i øjnene. Det er i bund og grund det bedste, de kunne håbe på," siger han.

Kjellberg peger på, at de 1,5 milliarder kroner svarer til en vækst på 1,35 procent.

"Det sætter en ny retning. Vi kommer over 1 procent, og det er faktisk længe siden sidst."

I årene før finanskrisen lå de årlige realvækstrater i sundhedsvæsenet på mere end 3 procent, men siden 2010 har væksten været rekordlav og ligget på cirka 1 procent om året. Den hårde opbremsning blev udløst af VK-regeringens genopretningsplan fra 2010, og den stramme kurs blev videreført under Helle Thorning-Schmidt (S) – og den seneste Løkke-regering.

Stadig benhård prioritering
Ved præsentationen lagde regeringen vægt på et ønske om, at løftet vil kunne mærkes ude på sygehusene i form af flere såkaldt varme hænder og mindre travlhed:

"Vi har hørt nødråbet fra frontpersonalet, og det her er en del af vores svar. Så kommer der også noget, når vi fremlægger vores sundhedsaftale og en plan for psykiatrien, men det her skulle gerne lette derude," sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S). 

Han medgiver, at demografien æder en stor del af de ekstra midler:

"Men der er ikke givet så meget i de seneste mange økonomiaftaler, så det er et løft, og det vil kunne mærkes."

Kan I love, at der med den her aftale vil blive bedre normeringer på afdelingerne?

"Med den her aftale kan der ansættes nye sygeplejersker og andet personale allerede næste år. Men vi kan ikke bestemme, hvordan regionerne prioriterer, for det er dem, der driver sygehusene," siger Heunicke.

Jakob Kjellberg understreger, at man slet ikke er tilbage i en vækst som før finanskrisen. 

"Det er stadig halv vækst i forhold til, hvad vi lå på i 00'erne, og vi har en aldrende befolkning. Så det bliver sundhedsvæsenet, som vi kender det, med travlhed og benhård prioritering, men dog med den forskel, at nu får regionerne faktisk økonomi til at dække de stigende udgifter," siger Kjellberg.

Ingen trusler
Foruden en højere vækstrate end de seneste år byder aftalen også på andre gaver, som alt i alt kan gøre livet lettere for regionerne.

Produktivitetskravet afskaffes, og kriterierne for nærhedsfinansieringen lettes en smule. Af aftalen fremgår det endvidere, at der ikke foretages en efterregulering vedrørende den udbetalte nærhedsfinansiering for 2019. Det begrundes med udfordringer med implementeringen af det nye landspatientregister.

"Sådan noget har jo også en værdi, for der er ingen, der ved, om regionerne var kommet i mål med det. Nu får de i hvert fald tilgivelse, uanset hvordan det går," siger Jakob Kjellberg.

Han mener, at regeringen med aftalen løsner på tøjlerne i forhold til den stramme styring af regionerne. Blandt andet hæfter han sig ved, at aftalen ikke indeholder fordyrende patientrettigheder eller garantier:

"Der er en række fælles ambitioner, men der er ikke nogen trusler om, hvad der sker, hvis regionerne ikke kan leve op til dem."

Lave forventninger til finanslov
Spændingen om økonomien er dog ikke helt udløst med økonomiaftalen. De seneste år har finanslovsforhandlingerne ofte kastet ekstra penge af til sundhedsopgaver i regioner og kommuner. 

Jakob Kjellberg spår ikke, at regionerne skal skrue forventningerne i vejret:

"Jeg tror ikke, der kommer mange flere penge til sundhed i finansloven i år. Vi har jo en ændret parlamentarisk situation," siger han og peger på, at Radikale især har markeret sig med ønsker på uddannelsesområdet, mens SF har stået stærkt på minimumsnormeringer i daginstitutioner.

"Der er ikke nogen af regeringens støttepartier, der har haft krav på sundhedsområdet. Der var situationen anderledes i den tidligere regering, hvor Dansk Folkeparti altid havde ønsker på det område med til forhandlingerne."

Forrige artikel Syv passager, du skal holde øje med i regionernes økonomiaftale Syv passager, du skal holde øje med i regionernes økonomiaftale Næste artikel Sparekrav på konsulenter vækker bekymring Sparekrav på konsulenter vækker bekymring