3F: Fair luftfart er en strategisk gevinst for alle

Af Jan Villadsen
Formand for 3F Transport

Jeg tror, de fleste følte lige som jeg. Det var fantastisk, da vi i Danmark for to år siden fik sat bremser på Ryanairs løndumping. Lønninger på 10.000 kroner om måneden hører ikke hjemme, når man bor, arbejder, lever sit liv og betaler sine regninger her i landet.

Sammen fik vi rejst en stærk, god og bred debat om, hvad Ryanairs vilkår betyder. Og det gik stærkt, da Arbejdsretten gav Flyvebranchens Personale Union medhold i, at det var OK at starte en konflikt mod Ryanair for at opnå dansk overenskomst for selskabets ansatte i København og Billund.

Her var stærke grupper af ansatte klar til at gå i sympatikonflikt, hvis Ryanair fortsat nægtede at indgå en dansk aftale om danske vilkår for ansatte i Danmark.

Desværre nægtede Ryanair at forhandle, indgå dialog og sikre fair danske vilkår. I stedet lukkede Ryanair sine danske baser og opgav planerne om at gøre København til knudepunkt for Ryanair.

Problemerne er ikke løst
Det var en sejr for danske vilkår og et gigantisk nederlag for Ryanair. Men det betød ikke, at problemerne blev løst. Ryanair flyver stadig ind og ud af danske lufthavne med ansatte, der udnyttes og presses til det yderste. For i den anden ende af Ryanairs ruter, hvor Ryanair har baser med ansatte, er der ikke nok, der siger stop.

Vi skal sikre, at flyselskaber, der flyver i Europa, hyrer ansatte på vilkår, der findes i et af de lande, der findes i en af enderne af hver enkelt rute.

Jan Villadsen
Formand for 3F Transport

Ryanair har ruter til Danmark fra lande som Irland, Spanien, Italien og Storbritannien. Men lønnen er hverken dansk, irsk, spansk, italiensk eller britisk. Ryanair har ikke overenskomster i nogle af landene, og Ryanair kan spekulere i laveste fællesnævner og shoppe mellem regler, arbejdsvilkår, skat, lønninger og hyring af piloter og kabinepersonale i de EU-lande, Ryanair vælger.

Det er godt, Danmark skal have en ny luftfartsstrategi. Det er der brug for. Men en ny dansk luftfartsstrategi er intet værd, hvis vi ikke får strammet EU’s regler, hvis vi ikke skaber fair rammer, og hvis ikke myndigheder, fagforeninger, lufthavne, fornuftige flyselskaber og kloge regeringer står sammen om at få EU’s tilgang til luftfart på ret kurs.

Mål for luftfartsstrategien 
Her har vi flere mål i 3F Transport, og det vigtigste er et enkelt princip: Vi skal sikre, at flyselskaber, der flyver i Europa, hyrer ansatte på vilkår, der findes i et af de lande, der findes i en af enderne af hver enkelt rute. SAS har hovedkvarter og baser i Skandinavien, derfor har SAS nordiske vilkår - endnu. British Airways og Air France har hovedkvarter og baser i Storbritannien og Frankrig. Derfor er det britiske og franske vilkår, der gælder - endnu. Det princip skal også gælde for Ryanair og andre flyselskaber. Det er simpel logik og simpelt at løse. Ellers tvinger man resten af Europas flyselskaber til at konkurrere på Ryanairs niveau via ruten mod laveste fællesnævner.

Sammen med COWI dokumenterede 3F Transport i 2015, at prisen på en enkeltbillet med Ryanair blot ville koste 37 kroner ekstra, hvis Ryanairs personale var ansat på danske vilkår. Den ekstrapris har forbrugerne næppe noget imod. For det bliver uhyggeligt dyrt, hvis vi ikke får vendt strømmen af regninger for billig transport. COWI dokumenterede også noget andet:  Hvis alle 3.000 ansatte i dansk luftfart ender med at være ansat på Ryanairs vilkår, betyder det et samlet tab af årsindkomster på 258 millioner kroner.

Herfra kan det brede sig til andre brancher. Og hvis alle ender med løn som hos Ryanair, har Danmark ikke råd til velfærd, og danskerne ikke råd til ret mange flybilletter. Det samme gælder i resten af Nordvesteuropa. Derfor er den nye danske luftfartsstrategi ikke kun strategisk vigtig for dansk luftfart. Den skal kobles strategisk med krav, forslag og løsninger i EU.