Concito: Transportpolitikken mangler koordinering for ikke at flyde over med løse ender

For der er en lang række vigtige spørgsmål og igangværende arbejde, som behøver koordinering:

• IP35-’beskæring’ i lyset af at både vej- og baneprojekter bliver dyrere (og beslaglægger arbejdskraft og andre ressourcer som kunne bruges til for eksempel forsinkede VE-projekter)
• Reform af den kollektive transports organisering og takststruktur, særligt i lyset af regionernes ændrede opgavefordeling, når Ekspertudvalget for kollektiv mobilitet har afleveret sine anbefalinger
• Færdiggørelse (og finansiering ud over IP35-midler) af den nationale cykelstrategi, inklusiv stillingtagen til hvor ansvaret for tværkommunale (super)cykelstier skal ligge
• Plan for fornuftig anvendelse af de én til to milliarder som Danmark kan få fra EU’s sociale klimafond som led i ETS2-implementeringen
• Forberedelse af vejafgifter for vare- og personbiler, inklusive stillingtagen til provenuanvendelse og re-planlægning på baggrund af opdatering af trafikale prognoser
• Formulering og vedtagelse af mål og strategier for klimaneutralitet af Danmarks andel af international luftfart og søfart
• De mobilitetsmæssige aspekter af den revision af Fingerplanen som ministeren for byer og landdistrikter har sat gang
• Afklaring af, hvad Transportministeriets typiske andel af den statslige investeringsramme skal gå til fremover – klimasikring, vedligeholdelse/optimering eller nyanlæg?

Opret et mobilitetsråd

Jeg vil ikke påstå, at en national mobilitetsstrategi kunne have givet svar på alle de spørgsmål, ovenstående rejser. Men den kunne helt sikkert giveretning og en ramme for en sammenhængende debat, både blandt Folketingets partier og den bredere offentlighed.

En egentlig strategi, med klare mobilitetsmæssige mål og styringsprincipper, ville også afhjælpe den nuværende situation, hvor det efter næste valg kun er embedsværket, som kender de politiske rationaler for udformningen af IP35 – aktuelt er Thomas Jensen (S) den eneste transportordfører, som også var med til at forhandle IP35, og han har annonceret, at han ikke genopstiller.

Etablering af sådant et råd behøver ikke at koste det store, hvorfor det også burde være politisk overkommeligt for ministeren at sætte i værk

Søren Have
Faglig leder for mobilitet, Concito

Siden vi fra Concitos side kom med vores anbefaling om at udarbejde en national mobilitetsstrategi, inklusiv forslag til en ramme at arbejde ud fra, har også Cowi og Arkitemas Mobilitet2050-tænketank anbefalet mere langsigtet tænkning og planlægning.

En af anbefalingerne heri er at oprette et mobilitetsråd med deltagelse af embedsværk, private virksomheder, interesseorganisationer og universiteter.

Et sådant organ kan bidrage med helhedstænkning, give indsigt i nutidige og kommende problemer og løsningsmuligheder, samt komme med forslag til forbedret beslutningsstøtte.

Etablering af et sådant stående mobilitetsråd vil ikke alene gøre det nemmere løbende at besvare spørgsmål, som dem jeg indledte med (og måske endda også komme med forslag til regelsanering!), men vil også kunne være et oplagt første skridt mod en egentlig mobilitetsstrategi.

Og etablering af sådant et råd behøver ikke at koste det store, hvorfor det også burde være politisk overkommeligt for ministeren at sætte i værk. Det er hermed foreslået.