Bliv abonnent
Annonce
Debat

Jernbaneforbund: Hvis vi afvikler lokalbanerne, forstærker vi kun udkantsproblemerne

Hvis vi vil et grønt og sammenhængende Danmark, er svaret ikke at spare tog væk. Svaret er at investere mere i toget – både lokalt og på landsplan, skriver Preben Steenholdt Pedersen.
Hvis vi vil et grønt og sammenhængende Danmark, er svaret ikke at spare tog væk. Svaret er at investere mere i toget – både lokalt og på landsplan, skriver Preben Steenholdt Pedersen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
17. september 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

“Kan de danske jernbaner betale sig?”, spørger Altinget på baggrund af nye beregninger fra Trafikstyrelsen.

Mit svar er klart: Ja, selvfølgelig kan de betale sig. Og det skyldes ikke kun min personlige kærlighed til toget.

Det skyldes først og fremmest, at toget er et af vores stærkeste våben til at skabe et grønnere, mere sammenhængende og konkurrencedygtigt Danmark.

Temadebat: Kan jernbanerne egentlig betale sig?

Stort set hver gang du stiger på et tog i Danmark, er det en underskudsforretning for det offentlige.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Trafikstyrelsen.

hvor meget vil vi egentlig betale for jernbanerne? Er sammenhængskraft og offentlig transport mere end bare penge værd? Hvordan sikrer vi fortsat mobilitet i udkantsdanmark?

Om Altingets temadebatter: 

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt, politisk nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til Rasmus Lauge Winding på winding@altinget.dk

 
 

Kan en motorvej betale sig? Kan en cykelsti? Kan en jernbane? Ser man isoleret på anlæg og drift, er svaret nej – al infrastruktur er en udgift.

Infrastruktur er ren tilsætning. Alligevel investerer alle moderne samfund store summer i asfalt og skinner. Hvorfor?

Fordi værdien af infrastrukturen ikke alene kan gøres op i et snævert regnestykke – som eksempelvis beregningerne i Trafikstyrelsens notat, som denne temadebat tager afsæt i.

Trafikstyrelsen regner kun på den direkte udgift. Oveni skal lægges værdien af den mobilitet, den vækst, de arbejdspladser og den livskvalitet, som toget faktisk er forudsætningen for.

Læs også

En verden uden jernbaner

Tag S-toget i København: Mere end 350.000 mennesker rejser dagligt med S-tog. Det er næsten lige så mange, som biltrafikken transporterer i hovedstaden.

Hvis S-toget forsvandt i morgen, ville biltrafikken bryde fuldstændig sammen. Intet vejnet kan håndtere en fordobling af trafikken.

Toget kan sjældent ‘betale sig’ isoleret set. Men det kan betale sig for Danmark.

Preben Steenholdt Pedersen
Forbundsformand, Dansk Jernbaneforbund

Resultatet ville være voldsomme klimaskader, uendelige køer og en smadret mobilitet – og som konsekvens heraf uoverskuelige problemer for virksomheder, pendlere – ja, for hele samfundet.

Alligevel går S-tog kun lige op, når vi alene kigger på driftsøkonomien. Men det perspektiv er selvfølgeligt alt for snævert, når der skal træffes politiske beslutninger.

Nu er det ej heller storbyens fyldte S-tog, der risikerer kuglen her og nu. De kræfter, der i disse tider tager ladegreb på sparekanonen, har i stedet sigtekornet rettet imod lokalbanerne.

For kan en bus ikke gøre det billigere end toget derude på landet? Driftsøkonomisk måske, men samfundsøkonomisk hænger regnskabet slet ikke sammen, hvis man hiver skinner væk under toget.

Landdistrikternes livsnerve

“Toget er vores livsnerve.” Sådan lød det igen og igen, da vi for få år siden diskuterede, om der skulle investeres i nye skinner på Østbanen, der forbinder Rødvig og Fakse Ladeplads med Hårlev og Køge.

Lokalt var der ingen tvivl. Lokalområdets fremtid står og falder med banen.

Uden banen vil området glide ind i en negativ spiral: fraflytning, lavere huspriser, tab af virksomheder og en svækket offentlig service. Politikerne valgte klogt at investere i jernbanen – og dermed i hele lokalområdets fremtid.

Sådan er det mange steder. Toget kan sjældent ‘betale sig’ isoleret set. Men det kan betale sig for Danmark. Toget skaber sammenhængskraft og holder liv i de områder, der ikke er storby.

Læs også

Tænk langt med tog

Regeringens Ekspertudvalg for Kollektiv Mobilitet foreslog før sommer at flytte ansvaret for lokalbanerne væk fra regionerne og ind under staten. Regionerne skal koncentrere sig om sundhed, og lokalbanerne skal i stedet være statens domæne.

Den nye organisering skal ifølge regeringens eksperter sikre, at der er ‘incitamenter til en effektiv prioritering mellem de forskellige transportløsninger’.

Vi forstærker kun udkantsproblemerne, hvis vi begynder at afvikle togforbindelserne.

Preben Steenholdt Pedersen
Forbundsformand, Dansk Jernbaneforbund

Man kan forstå det sådan, at den regionale organisering står i vejen for at få lukket de ‘ineffektive’ lokalbaner.

Uanset den fremtidige organisering af lokalbanerne, vil der være pres for at følge udvalgets overordnede anbefaling om at erstatte toget med busser “(…) hvor det er relevant. Det gælder navnlig, hvor bustrafikken kan bidrage til højere frekvens og/eller flere passagerer med lavere driftsudgifter”, som eksperterne formulerer det.

Men det er en kortsigtet logik. Bussen kan være billigere i drift her og nu. Men hvad koster det, når lokalsamfund mister deres togforbindelse?

Når fraflytningen accelerer, når huspriserne falder og virksomhederne søger væk, når de mindre byer mister liv og udvikling? Den regning bliver langt større på sigt.

Det ville være langt klogere at udvikle de lokale togstrækninger. Hvorfor ikke lade togene køre direkte ind til København eller Aarhus i myldretiden?

Det ville styrke sammenhængen i Danmark og løfte både landdistrikterne og passagertallene. Forestil dig at tage toget direkte fra Lolland eller de sjællandske lokalbaner til København – eller fra Skagen til Aarhus.

Læs også

De små baner kan noget særligt

Det er desuden værd at minde om, at lokalbanerne ikke sidder fast i fortiden. Tværtimod har de små selskaber vist sig som frontløbere: Nordjyske Jernbaner var først i Danmark med at få det nye signalsystem ERTMS i drift – foran DSB.

Midtjyske Jernbaner har sendt Danmarks første batteritog på skinner. Lokaltog A/S har udvidet sit ansvar og bidrager til mobiliteten på Sjælland med både nattog og trafik på tidligere DSB-strækninger.

Lokalbanerne er innovative og tæt forbundet til de lokalsamfund, de betjener. De bidrager med erfaringer og løsninger, hele Danmark har glæde af. Derfor bør vi styrke lokaltogene.

De små togselskaber kan noget særligt. Værdien heraf mangler desværre i den offentlige debat om jernbanens fremtid.

Det er på tide at anerkende værdien af de små togselskaber og de lokale baner. Vi forstærker kun udkantsproblemerne, hvis vi begynder at afvikle togforbindelserne.

Kollektiv mobilitet handler ikke blot om at fragte mennesker fra A til B. Det handler om at sikre, at hele Danmark hænger sammen – både socialt, økonomisk og geografisk.

Hvis vi vil et grønt og sammenhængende Danmark, er svaret ikke at spare tog væk. Svaret er at investere mere i toget – både lokalt og på landsplan.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026