Debat

EL-trafikordfører: Beregninger for Danmarks kollektive transport bygger på "matadorpenge"

Samfundsøkonomiske beregninger har godkendt eller afvist trafikprojekter i årtier. Men beregningerne bygger på, at mere biltrafik giver bedre samfundsøkonomi. Danmark har derfor brug for at indføre en samfundsøkonomisk analyse udelukkende med fokus på kollektiv transport, skriver Jette Gottlieb (EL).

De økonomiske beregninger handler ikke om rigtige penge, men om hvad jeg vil kalde "matadorpenge", skriver Jette Gottlieb (EL).
De økonomiske beregninger handler ikke om rigtige penge, men om hvad jeg vil kalde "matadorpenge", skriver Jette Gottlieb (EL).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jette Ryde Gottlieb
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I årtier har samfundsøkonomiske beregninger været som en Bibel, der blåstemplede eller afsagde dødsdom over alle mulige trafikprojekter.

Endvidere har beregningerne været skruet sådan sammen, at jo mere biltrafik - og jo bedre den glider - jo bedre samfundsøkonomi. Omvendt har alle kollektive trafikprojekter en negativ effekt på biltrafikken, og det giver dårligere samfundsøkonomi, hvilket mange gange er blevet brugt som argument for at afvise udbygning og forbedring af den kollektive transport.

Helt afgørende i beregningerne er, om der købes flere biler, bruges mere benzin samt om bilisterne kan komme nogle minutter hurtigere frem.

Akkumuleret over 50 år løber især det sidste op i store milliardbeløb, som jeg har et indtryk af, at mange journalister fejlagtigt tror, er penge, der så vælter ind i statskassen. Men det handler alene om at værdisætte, at du sparer nogle minutter i transporttid, hvor du kunne arbejde, sove eller måske slappe af nogle minutter mere derhjemme.

De økonomiske beregninger handler ikke om rigtige penge, men om hvad jeg vil kalde "matadorpenge".

Beregninger skyder projekter ned

Den sparede rejsetid har i mange – ja måske de fleste – store vejprojekter været helt afgørende for, at samfundsøkonomien er tilstrækkelig positiv til, at anlægslove herefter vedtages af motorvejsglade partier i Folketinget.

Temadebat

Hvordan forbedrer vi den kollektive transport?

Tomme sæder og stigende billetpriser præger den kollektive transport.

Sidst i 2024 vil et ekspertudvalg præsentere anbefalinger for den kollektive transports fremtid. Altinget Transport giver aktører mulighed for at give deres bud på, hvordan vi skal løse udfordringerne.

Læs de øvrige indlæg her.

Ønsker du at deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.

Som jeg husker det, lykkedes det eksempelvis kun at få samfundsøkonomien gjort tilstrækkelig positiv ved Femern Bælt-forbindelsen ved at tillægge sparet rejsetid en noget højere værdi end normalt.

Med den begrundelse, at de borgere, der vil køre her, ikke er hvem som helst, men tilhører de bedre økonomisk stillede og derfor har kan gives en højere værdi end normalt per sparet minut.

Med den seneste infrastrukturaftale fra 2021 er der blevet aftalt en lang række vejprojekter. Men som Ingeniøren har afsløret 24. januar, har fem vejprojekter til over fire milliarder kroner en utilstrækkelig samfundsøkonomi.

Limfjordsforbindelsen til små otte milliarder kroner ligger lige på kanten og vil ifølge Vejdirektoratet formentlig falde under grænsen, hvis der blev lavet en opdateret beregning, fordi anlægsudgiften er steget.

Forligspartierne fra SF til LA har besluttet at droppe et af projekterne, nemlig udvidelsen af motorring tre, der indebar, at bilerne skulle køre langsommere og dermed røg samfundsøkonomien.

Men ellers virker det som om, at når det handler om vejprojekter, så bruger man ikke 'Biblen' længere. Hvad skal vi så egentlig med den, når den stort set kun bruges til at skyde kollektive projekter ned?

Få inspiration fra Tyskland

I Tyskland har man valgt en helt anden tilgang til samfundsøkonomi for kollektive projekter. Den vil jeg godt opfordre til, at vi indfører herhjemme.

Staten har her afsat en større pulje til at understøtte og forbedre den lokale kollektive trafik i byområder. Disse kan så fremsende ansøgninger til projekter, der ønskes gennemført for at givne politiske mål kan opfyldes, og under forudsætning af beregninger, der viser samfundsøkonomiske rentabilitet.

Læs også

Imidlertid afviger disse samfundsøkonomiske beregninger væsentligt fra de danske.

Udgangspunktet er, at der fastsættes et politisk mål, eksempelvis om højere andel af brugere i den kollektive transport. Derefter laves samfundsøkonomiske analyser af forskellige løsninger for at opnå målet.

Lad os lære af udlandet, hvor målsætninger for kollektiv trafik tages seriøst.

Jette Gottlieb (EL)
MF og trafikordfører

Men til forskel fra danske beregninger indgår effekten på privat trafik, biltrafikken, slet ikke.

Heller ikke påvirkning af arbejdsudbud indgår og endelig beregnes den samfundsøkonomiske gevinst udelukkende i ét enkelt år, og man fordeler etableringsomkostningerne lineært over hele anlæggets levetid tillagt låneomkostningerne.

Modsat i Danmark. Der beregnes samfundsøkonomien over en periode på 50 år, og omkostninger tilbagediskonteres med en årlig rente på 3,5 procent.

Hele den tyske model har således alene fokus på politiske mål for øget brug af kollektiv trafik, og hvilken løsning der samfundsøkonomisk er bedst hertil.

I Kiel har man eksempelvis beregnet udbygningen af letbane/BRT sammenlignet med et nul-alternativ, hvor man opnår samme mål ved at udvide den eksisterende kollektive trafik. Her endte det med en letbane, der fik 90 procent tilskud til selve anlæggelsen.

Når et flertal i Folketinget, som beskrevet, alligevel ikke tager de samfundsøkonomiske analyser seriøst, når der tales om vejprojekter - som eksempelvis Kalundborgmotorvejen og Limfjordstunnelen - kunne vi lade os inspirere af tyskerne og se på økonomien i den kollektive transport med nye øjne.

Lad os lære af udlandet, hvor målsætninger for kollektiv trafik tages seriøst, og lad os som et skridt hertil indføre en samfundsøkonomisk analyse rettet udelukkende mod projekter inden for kollektiv transport og målsætninger herfor.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jette Ryde Gottlieb

MF (EL), fhv. medlem af Københavns Borgerrepræsentation 2006-09
Tømrer (Langhoff & Søn. 1986), cand.scient. i geografi og samfundsfag (Københavns Uni. 1976)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024