EL-trafikordfører: Beregninger for Danmarks kollektive transport bygger på "matadorpenge"

I årtier har samfundsøkonomiske beregninger været som en Bibel, der blåstemplede eller afsagde dødsdom over alle mulige trafikprojekter.

Endvidere har beregningerne været skruet sådan sammen, at jo mere biltrafik - og jo bedre den glider - jo bedre samfundsøkonomi. Omvendt har alle kollektive trafikprojekter en negativ effekt på biltrafikken, og det giver dårligere samfundsøkonomi, hvilket mange gange er blevet brugt som argument for at afvise udbygning og forbedring af den kollektive transport.

Helt afgørende i beregningerne er, om der købes flere biler, bruges mere benzin samt om bilisterne kan komme nogle minutter hurtigere frem.

Akkumuleret over 50 år løber især det sidste op i store milliardbeløb, som jeg har et indtryk af, at mange journalister fejlagtigt tror, er penge, der så vælter ind i statskassen. Men det handler alene om at værdisætte, at du sparer nogle minutter i transporttid, hvor du kunne arbejde, sove eller måske slappe af nogle minutter mere derhjemme.

De økonomiske beregninger handler ikke om rigtige penge, men om hvad jeg vil kalde "matadorpenge".

Beregninger skyder projekter ned

Den sparede rejsetid har i mange – ja måske de fleste – store vejprojekter været helt afgørende for, at samfundsøkonomien er tilstrækkelig positiv til, at anlægslove herefter vedtages af motorvejsglade partier i Folketinget.

Som jeg husker det, lykkedes det eksempelvis kun at få samfundsøkonomien gjort tilstrækkelig positiv ved Femern Bælt-forbindelsen ved at tillægge sparet rejsetid en noget højere værdi end normalt.

Med den begrundelse, at de borgere, der vil køre her, ikke er hvem som helst, men tilhører de bedre økonomisk stillede og derfor har kan gives en højere værdi end normalt per sparet minut.

Med den seneste infrastrukturaftale fra 2021 er der blevet aftalt en lang række vejprojekter. Men som Ingeniøren har afsløret 24. januar, har fem vejprojekter til over fire milliarder kroner en utilstrækkelig samfundsøkonomi.

Limfjordsforbindelsen til små otte milliarder kroner ligger lige på kanten og vil ifølge Vejdirektoratet formentlig falde under grænsen, hvis der blev lavet en opdateret beregning, fordi anlægsudgiften er steget.

Forligspartierne fra SF til LA har besluttet at droppe et af projekterne, nemlig udvidelsen af motorring tre, der indebar, at bilerne skulle køre langsommere og dermed røg samfundsøkonomien.

Men ellers virker det som om, at når det handler om vejprojekter, så bruger man ikke 'Biblen' længere. Hvad skal vi så egentlig med den, når den stort set kun bruges til at skyde kollektive projekter ned?

Få inspiration fra Tyskland

I Tyskland har man valgt en helt anden tilgang til samfundsøkonomi for kollektive projekter. Den vil jeg godt opfordre til, at vi indfører herhjemme.

Staten har her afsat en større pulje til at understøtte og forbedre den lokale kollektive trafik i byområder. Disse kan så fremsende ansøgninger til projekter, der ønskes gennemført for at givne politiske mål kan opfyldes, og under forudsætning af beregninger, der viser samfundsøkonomiske rentabilitet.