Trafikplanlægger: Vi er ved at tabe en generation af cyklister

Kort forklaret går kurven for cykeltrafik modsat kurven for bilejerskab.

Bilen er ikke længere forbeholdt de velstillede, og det er ikke længere en fælles genstand for familien. Nu er der tit en bil til hver voksen, og her hjælper forslag om kørekort til 16-årige bestemt ikke.

Højere skat på at eje og bruge en bil er det oplagte svar. Men jo flere vælgere, som ejer en bil, jo sværere er den idé.

Bilejerne er i flertal, og derfor handler det mest om, at få flere til at bruge bilen lidt mindre og cyklen lidt oftere. Det sker bedst, hvis skiftet er skabt af lysten til at cykle.

Tilpas hastigheden 

Der er rigtig mange gode ting ved at cykle, og det gælder både for verden og for cyklisten selv. Det er primært regn og vind, som kan tage lysten fra de fleste cyklister.

Men det er faktisk muligt at reducere vind med bebyggelse, grønne områder og læhegn. Regn er sværere, men inderne har allerede løst det ved at bygge 23 kilometer overdækket cykelsti, som producerer strøm fra solcelletaget.

Både de danske og udenlandske såkaldte supercykelstier viser, at stigninger på 20 til 50 procent mere cykeltrafik er normalt.

Det handler om kvaliteter såsom brede stier og fuld prioritet for cykeltrafikken – mere af det.

At få flere op på cykel handler imidlertid ikke kun om cykelstier. Det handler i høj grad om at tilpasse hastighederne til cyklisternes tryghed og sikkerhed.

Ved 30 kilometer i timen dør man sjældent ved en påkørsel. Det har resten af Europa indset, og derfor går masser af byer ud med 30 kilometer i timen som den primære hastighed. Det gælder blandt andet for Paris, Berlin og mange flere.

Men hvorfor sætter vi ikke den generelle hastighed i byer til 30 kilometer i timen, og hvorfor skal politiet have vetoret over kommunerne? Det er meget usædvanligt i forhold til andre lande. Det er udemokratisk, og det holder mange danskere fra at tage cyklen.

Sæt cyklen på finansloven

Kombinationen af cykel og tog virker – se bare på S-togene. Samme koncept skal resten af landet også have.

Sæt en national organisation for cykelleg på finansloven, så vil der komme et markant skifte.

Troels Andersen
Trafikplanlægger og civilingeniør

I Holland tilbydes stationscykler på over 300 stationer. Hvornår kopierer vi den succes?

Med hensyn til cykelparkering ved stationerne har Odense vist vejen.

Både ved Odense Station og de 26 letbanestationer er der rigeligt med god og sikker cykelparkering.

Derfor er der væsentlig flere, som cykler til og fra toget i Odense, end der er ved andre stationer. Staten og kommunerne må dele den regning.

Driften skal desuden have større budgetter og flere standardkrav - hvorfor ser man eksempelvis aldrig et hul på motorvejene?

Der er aldrig helt nok penge til driftsopgaverne, men så start med cykelstierne, og lad nogle af de mindre veje nøjes med lapper lidt længere tid. Vi er ved at tabe en generation af cyklister. Vi får masser af bagsædebørn, som er uden træning til selv at vælge cyklen.