Åbent brev til regeringen: Vil I være med til at genopbygge den tyndslidte tillid?

DEBAT: Tilliden mellem lærere og staten er tyndslidt oven på lærerlockout, strid om den betalte spisepause og forstokkede overenskomstforløb. Vil regeringen være med til at ændre samarbejdet og genskabe tilliden? Det spørger Uffe Rostrup om.

Af Uffe Rostrup
Formand for Frie Skolers Lærerforening

Da jeg overtog formandsposten i vores lille forening i 2011, fortalte den afgående formand, at jeg skulle være indstillet på hårde forhandlinger med Moderniseringsstyrelsen. Han sagde også, at selvom forhandlingerne ofte var hårde, så havde man altid fornemmelsen af at forhandle med en arbejdsgivermodpart, som havde det udgangspunkt, at de skulle lave løsninger, som kunne fungere på det frie skoleområde. Den Moderniseringsstyrelse har jeg desværre ikke mødt i min tid!

De seneste ti år har Moderniseringsstyrelsen været ideologisk baseret og i øvrigt haft den opgave, at de skulle spare på det statslige overenskomstområde for at finansiere politiske tiltag fra Christiansborg.

Tilliden er tyndslidt
I foråret meldte Moderniseringsstyrelsen så ud, at den nu ville skifte retning. I stedet for at have fokus på systemerne, så skulle der nu være fokus på den enkelte institution og overenskomstområde. Stor ros for det.

Styrelsen nåede ikke før sommerferien at vise, hvad den nye ændrede udmelding betyder i praksis, og nu har den nye regering så flyttet hele overenskomstområdet i staten til Skatteministeriet. Foreløbigt er der ikke kommet andre forklaringer fra regeringen, end at den ønsker en ny start. Det er også tiltrængt. Tilliden mellem parterne er så tyndslidt, at man kan se igennem den. Men hvad betyder det – "en ny start"?

Betyder det, at regeringen har lært af og beklager forløbet omkring lærerlockouten i 2013, og at den vil bede Moderniseringsstyrelsen opgive sin 'jeg-bestemmer-og-jeg-får-det-som-jeg-ønsker'-arbejdsgiverstil? Betyder det, at de ekstremt mange milliarder, som Thorning-regeringen tog fra lærerne i 2013, skal gives tilbage? Eller betyder det, at Moderniseringsstyrelsen vil tiltræde den aftale, som vi indgik med regeringen om betalt spisepause i 2018, så vi slipper for et uanstændigt juridisk tovtrækkeri i det fagretslige system?

Disse ting er sværere at få et egentligt svar på. Men som Pernille Rosenkrantz-Theill skriver i sit sommerbrev til folkeskolelærerne, så er en undskyldning for forløbet omkring lærerlockouten i 2013 ikke nok – det kræver handling, hvis tilliden skal genopbygges.

Vil regeringen være med til at genopbygge tilliden?
Derfor spørger jeg helt ydmygt til, om regeringen har tænkt sig, at overenskomster igen skal være noget, som skal virke på de enkelte overenskomstområder, eller om vi fortsat skal forhandle på baggrund af forstokkede ideologiske holdninger om for eksempel ny løn i staten, som aldrig har virket på det frie skoleområde?

Og jeg spørger, om ikke det kunne være en ny start på samarbejdet, hvis regeringen valgte at droppe sagen om den betalte spisepause? Og sidst, men ikke mindst så spørger jeg, om vi skal tilbage til aftaleforhandlinger, hvor goder, som man har betalt for gennem mange år ved forhandlingsbordene, ikke fjernes helt uden betaling?

Jeg er forsigtig optimist. Fordi regeringen allerede tidligt tog initiativ til at flytte overenskomstområdet til Skatteministeriet for på den måde at skabe større armslængde internt på arbejdsgiversiden.

Men omflytninger gør det ikke alene. For at opbygge tillid skal der handling til. Jeg vil meget gerne være med til at ændre samarbejdsstrukturerne, men vil I det også, og i givet fald: hvordan?

Forrige artikel Professor i hidtil fortroligt brev: Sådan kan de nationale test gøres bedre Professor i hidtil fortroligt brev: Sådan kan de nationale test gøres bedre Næste artikel Forældre til ny minister: Invester i folkeskolen, så forældre vælger den til Forældre til ny minister: Invester i folkeskolen, så forældre vælger den til
Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt

Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt

INKLUSION: Børne- og undervisningsministeren vil ikke have en stor inklusionsreform. Problemerne skal løses ét for ét. Det sagde hun på søndagens Sorø-møde, hvor de lange skoledage knap blev nævnt. De er ellers oplagte at se på, mener lærerne og ADHD-foreningen.