Dansk Erhverv: Invester i erhvervsuddannelser, FGU og digitale kompetencer

2,5 milliarder kroner om året til at styrke vores uddannelser. Det er midler, der i den grad er brug for, hvis vi skal fremtidssikre uddannelsessystemet. Og det er der god grund til.

Danmark lever af kloge hænder og hoveder, og stærke uddannelser er på den måde livsnerven i vores samfund. Det er her, vi dannes og uddannes til at være demokratiske medborgere og velkvalificeret arbejdskraft, som jo er forudsætningen for stærke virksomheder og et stærkt samfund.

På mange områder er vi dog udfordret. Trods en lind strøm af uddannelsesreformer har vi endnu ikke løst helt afgørende udfordringer. Her vil jeg gerne fremhæve tre: De mange unge uden uddannelse, manglen på faglærte og den digitale omstilling.

Flere skal med

Trods årtiers talrige og ihærdige forsøg er vi ikke lykkedes med at få flere unge med på uddannelsesvognen, og den sociale slagside bliver mere og mere tydelig.

Senest dokumenteret i Danmarks Statistiks store kortlægning Uden Uddannelse. Det handler først og sidst om, at vi ikke er lykkedes med at bryde social arv gennem uddannelse.

Skal man pege på ét sted, hvor der er brug for at investere lige nu, så er det i FGU'en.

Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelseschef, Dansk Erhverv

Skal vi for alvor tage livtag med den udfordring, skal der sættes ind tidligt i vores uddannelser – og for den sags skyld også før. Vi kommer derfor ikke udenom folkeskolen, og vi tror på, at der er behov for helt nye redskaber til skolerne og dens lærere.

Der er eksempelvis blevet talt utrolig meget om den akademiserede skole og behovet for en mere praksisfaglig undervisning. Det er på tide, at der sættes massiv handling bag de fine ord, og skabes en skole hvor flere børn og unge finder mening, anerkendes og lykkes.

Indtil den skole er en realitet, vil der fortsat være behov for stærke tilbud i overgangen fra skolen til videre uddannelse. Her er det rent ud sagt forstemmende, at der er lavet en FGU til netop det formål, som er født med rammer og vilkår, der gør det tæt på umuligt at løfte opgaven.

Skal man pege på ét sted, hvor der er brug for at investere lige nu, så er det i FGU'en. Det kan ikke afvente en reformkommission eller andre indledende knæbøjninger i 2022. Det må og skal prioriteres ved dette års finanslovsforhandlinger.

Styrk erhvervsuddannelserne

Manglen på faglærte står efterhånden lysende klart for alle. Trods politisk bevågenhed, reformer og trepartsaftaler over en længere årrække har færre søgt mod erhvervsuddannelserne, mens mange fortsat falder fra.

Det er afgørende for sammenhængskraften, at vi ikke får store grupper af digitalt marginaliserede, der ikke forstår og ikke kan navigere i et digitaliseret samfund.

Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelseschef, Dansk Erhverv

Med færre elever får skolerne færre midler og kommer ind i en negativ spiral, hvor den uddannelse, eleverne møder, bliver mere og mere udpint. Det er på tide at erkende, at det er mangel på elever, der for alvor udfordrer erhvervsuddannelserne.

Den eneste reelle og holdbare vej til at vende udviklingen og gøre dem mere attraktive, er, at vi som samfund viser, hvor stor pris vi sætter på dem. Ikke ved velmente forsøg på at tale dem op, for det kan man ikke. Heller ikke ved at bygge tre kunstige katedraler svøbt i grønt gavepapir. Men via gennemgribende investeringer i kvalitet over hele linjen.

De unge, vi får ind på uddannelserne, skal møde en kvalitetsuddannelse, som de har lyst til at gøre færdig og vil anbefale andre unge. Investeringsmuligheder er der nok af.

Bedre udstyr og undervisningsmaterialer, stærkere kobling mellem skole og praktik, tiltag som øger rekruttering og fastholdelse af de ældre unge, attraktive skolehjem og styrkede sociale fællesskaber for bare at nævne nogle af dem.

I Dansk Erhverv anser vi det for helt oplagt, at erhvervsuddannelserne bør stå forrest i køen, når de 2,5 milliarder kroner skal uddeles.

Investér i digitale kompetencer

Digitalisering er en af de største forandringskræfter i samfundet lige nu. Vi står overfor omvæltninger på linje med opfindelsen af dampmaskinen. Digitaliseringen påvirker allerede i dag vores arbejdsmarked, fritid, samvær og demokrati.

Stort set alle job på fremtidens arbejdsmarked vil blive påvirket af digitaliseringen. Nogle vil blive helt overtaget af robotter og algoritmer. Andre vil udvikle sig i samspil med digitale løsninger.

Det er afgørende for sammenhængskraften, at vi ikke får store grupper af digitalt marginaliserede, der ikke forstår og ikke kan navigere i et digitaliseret samfund. Denne gruppe vil stå svagt på arbejdsmarkedet, hvis ikke der handles.

Danmark er afhængig af, at elever og studerende kan sætte digitaliseringens muligheder i spil i forhold til deres fag, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence og skabe nok jobs herhjemme.

I Dansk Erhverv mener vi, at alle skal have et stærkt digitalt fundament, og vi er langt fra i mål. Derfor er der brug for at investere i en ambitiøs national strategi og plan for digital omstilling af hele uddannelsessystemet – fra folkeskole til universitet.

Skal jeg pege på tre områder, når regeringens milliarder skal fordeles, vil det være grundskolen og overgangene, erhvervsuddannelserne og den digitale omstilling af vores uddannelser.

Dermed ikke sagt, at andre områder ikke også har brug for at blive styrket. Det har de. Men de tre er af afgørende betydning for vores muligheder fremover, og derfor bør hovedparten af midlerne bruges her.