Dansk Erhverv: Overdramatisering af tests og valg fremmer præstationskultur

DEBAT: Præstationskulturen skyldes ikke tests og karakterer, men den betydning, som voksne og samfund tillægger præstationerne og karaktererne, skriver Claus Rosenkrands Olsen,
uddannelseschef i Dansk Erhverv.

Af Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelseschef i Dansk Erhverv

Mit første indlæg i debatten om øget stress hos unge fik overskriften Dansk Erhverv: Adgangskrav og karakterer er nødvendige for at bevare fagligheden. Ærgerligt, synes jeg, for det var – og er – ikke mit centrale budskab. Det fremgik forhåbentlig også for dem, der slog automatpiloten fra, ikke tænkte ”det er jo, hvad man kunne vente fra den kant” og læste videre.

Der er skrevet mange kloge ord på disse sider om stress og præstationskultur blandt børn og unge. Jeg skal lede dybt for at finde et eneste synspunkt, som jeg er uenig i. Så jeg vil forsøge med et nyt.

Min påstand – og den står muligvis ganske udokumenteret – er, at præstationskulturen ikke så meget skyldes tests og karakterer, men i høj grad får næring af den betydning, som voksne og samfund tillægger præstationerne og karaktererne. Børn og unge stresses af de begrænsninger, som karaktererne opleves at have. Og de stresses af forestillingen om, at deres valg er endegyldige. Men sandheden er jo, at få døre smækkes endegyldigt i på grund af en karakter.

Måske er en af vores væsentligste opgaver for at mindske stress derfor at fortælle børn og unge, at der ikke findes forkerte valg, og at man altid – altid – kan vælge en anden vej. Det er i virkeligheden absurd, at vi ikke gør mere ud af at fortælle, at det job, der venter lille Emil, der med pakket skoletaske og sommerfugle i maven møder op til første skoledag i august, med stor sandsynlighed endnu ikke findes.

Muligheder for efteruddannelse er en styrke
De mange muligheder for omskoling og efteruddannelse er en af styrkerne i det danske uddannelsessystem. Med den hastige teknologiudvikling vil behovet for den slags kun gå én vej – og det er op. Vi skal uddannes, omskoles og efteruddannes i ét væk gennem hele livet, hvis vi skal matche kompetencebehov og jobs på fremtidens arbejdsmarked.

Derfor er alle valg gode, hvis de matcher den enkeltes potentiale og interesser. Det skylder vi at gøre krystalklart for alle børn og unge.

Med det sagt – hvad er så det helt centrale at lære vores børn? Hvordan ruster vi dem bedst til en fremtid, ingen kender? Betyder det, at alle uddannelsesveje skal være åbne for alle?

Til det sidste er svaret naturligvis nej. Vi kan og skal ikke afkoble uddannelsessystemet fra arbejdsmarkedet, og den viden, vi har om arbejdsmarkedet, skal naturligvis indgå i overvejelser om, hvor mange der skal uddannes på forskellige områder. Samtidig er der behov for at skabe en langt tættere kobling mellem arbejdsmarkedet og hele uddannelsessystemet. Og heri ligger måske en del af svaret på de to andre spørgsmål.

Vi skal skabe samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelser
Alt peger i retning af, at kompetencer som teknologiforståelse, kritisk og kreativ problemløsning, samarbejde og kommunikation vil stå højt på arbejdsmarkedets ønskeseddel i fremtiden – foruden nysgerrighed og personligt engagement. Det gør det faktisk allerede i dag.

Måske er en del af svaret derfor, at vi går fra skåltaler og lappeløsninger i forhold til praksis og anvendelsesorientering i skolen som middel til at fremme trivsel og læring til at satse massivt på at skabe rammerne for, at det kan ske i et tættere samarbejde med erhvervsliv og erhvervsrettede uddannelsesmiljøer.

Det betyder ikke, at vi skal hælde den klassiske faglighed ud med badevandet, men derimod se det som en del af løsningen på udfordringer med fagligheden. Det er skrevet ofte på disse sider, at trivsel og læring er to sider af samme sag – men måske trives mange børn ikke i undervisningen, som den er tilrettelagt i dag?

Inspiration og motivation skal være målet
Måske kan leg og læring omkring fællesskabende kreativ og praktisk problemløsning i samarbejde med erhvervsliv og erhvervsskoler være med til at fastholde børns nysgerrighed og læringslyst og dermed trivsel og læring?

For mig at se bør det være det helt centrale mål i bestræbelserne for at skabe en mere anvendelsesorienteret folkeskole, der inspirerer og motiverer flere børn og unge til at lære mere. Eleverne efterspørger det. Lærerne vil gerne levere det. Erhvervsliv og erhvervsskoler vil gerne bidrage. Men det fordrer, at der skabes rammer til at understøtte det.

Det, vi har brug for i erhvervslivet, er dygtige og topmotiverede unge mennesker, der kommer med et friskt blik på arbejdsopgaverne, som udfordrer status quo, og som brænder for at gøre en forskel. En grundlæggende lyst og motivation – uanset om man er faglært eller har en erhvervs-ph.d.

En skole, der i højere grad dyrker kombinationen af faglighed, kreativ problemløsning og sociale kompetencer, og som samtidig italesætter, at ingen valg er afgørende, og karakterer ikke er altafgørende, er måske en del af løsningen på de mange børn og unge med ondt i livet.

Forrige artikel Professor: Respekt for lærernes faglighed kan få eleverne i mål Professor: Respekt for lærernes faglighed kan få eleverne i mål Næste artikel Forskere: Den Kolde Krig dikterer vores uddannelsespolitik Forskere: Den Kolde Krig dikterer vores uddannelsespolitik
Nye praktiktal: Antallet af aftaler er halveret

Nye praktiktal: Antallet af aftaler er halveret

KRISE: Coronakrisen har ramt praktikområdet hårdt. Under krisen har halvt så mange indgået en lærepladsaftale sammenlignet med sidste år, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.