Danske Gymnasier: Fjern nulfejlskulturen fra karakterbeskrivelserne

DEBAT: 12+ er ikke det vigtigste i det politiske fokus på karakterskalaen. Det er derimod opgøret med fejltællingen i trinbeskrivelserne, som i stedet bør motivere eleverne til at dygtiggøre sig, skriver Birgitte Vedersø.

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Da VLAK-regeringen for nyligt præsenterede sit forslag til en justering af karakterskalaen, var det indførelsen af karakteren 12+, der løb med det meste af medieopmærksomheden.

Det var en skam, for det er egentlig den mindst interessante del af forslaget.

Det vigtigste er, at vi får ændret på beskrivelserne af, hvad det er, der udløser de respektive karakterer.

Hidtil har karaktererne afspejlet antallet af fejl og mangler, og nul fejl præmieres med et 12-tal.  

Erstat nogle af karakterafgivelserne
Men det skaber en meget usund læringskultur at tælle ned fra det perfekte.

Derfor er det glædeligt, at regeringen med sit udspil vil gøre op med det, ved netop at ændre trinbeskrivelserne så de i højere grad fokuserer på det, eleverne faktisk kan, i stedet for det de ikke kan.

Beskrivelserne af de enkelte karaktertrin bør i højere grad udformes på en måde, så de motiverer eleverne til at dygtiggøre sig.

Samtidig bør vi også tænke på, om det er nødvendigt med alle de tal. Karakterer er vigtige, men erfaringer fra forsøg med såkaldt ”karakterfri klasser” på flere gymnasier har vist, at elever, der får færre karakterer og mere formativ feedback, har større lyst til at lære og udviser større mod.

De er mere nysgerrige, har større indsigt i egen læring, de er mindre stressede, og klassen har et bedre sammenhold.

Alt sammen noget, der er afgørende nødvendigt for både at få skabt en innovativ, modig kultur, hvor elever får lyst til at eksperimentere, og for det trygge studiemiljø, som mange sårbare og lidt usikre unge har brug for.

Og inden kritikerne går amok og råber ”slendrian” og ”rundkredspædagogik”, vil jeg gerne understrege, at jeg IKKE er fortaler for at afskaffe karaktererne fuldstændigt.

Men jeg vil erstatte nogle af de relativt mange karakterer, en gymnasieelev får i løbet af skoleåret, med dialog med læreren om, hvad eleven kan gøre for at blive bedre i det pågældende fag.

Det er faktisk også det, der foregår i de ”karakterfri klasser,” selv om navnet er lidt misvisende.

Ødelæg ikke sammenligneligheden
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på karakterspringene på midten, hvor afstanden mellem 4, 7, og 10 er større end i skalaens yderpunkter.

Ekspertgruppen skal blandt andet undersøge muligheden for at udskifte det nuværende 7-tal med et 6-tal og et 8-tal.

Går man ned ad den vej, skal man passe på ikke at ødelægge muligheden for at sammenligne de danske karakterer direkte med de udenlandske (hvor et 12-tal oversættes til et A, et 10-tal til et B osv.).

Jeg ser hellere, at vi får muligheden for at tilføje plus og minus som supplering til de formative karakterer, eleverne får i løbet af et skoleår.

Det vil give lærerne lidt flere nuancer at male med, når de skal tegne et billede af elevernes faglige progression, og det vil psykologisk mindske afstanden mellem karaktererne.

På den måde vil det motivere eleverne til at gøre en ekstra indsats, fordi de lettere kan se, at det nytter noget. Men tegnene er ikke noget, der skal fremgå af eksamensbeviset.

12+ er fint til den ekstraordinære indsats
Danmark er ikke en ø løsrevet fra resten af verden, og vi ved, at flere og flere elever søger mod udlandet efter studentereksamen.

Derfor synes jeg, det er vigtigt at bevare syvtrinsskalaen, som jo netop blev indført for at gøre det danske karaktersystem internationalt sammenligneligt.

I Danske Gymnasier er vi derfor heller ikke tilhængere af at genindføre 13-tallet, der vil stille danske elever væsentligt ringere, når de søger ind på uddannelser uden for landets grænser.

Men når nu det har været vigtigt for regeringen at give undervisere mulighed for at belønne en ekstraordinær indsats, så er karakteren 12+ (som ikke får betydning for gennemsnit og kompatibilitet) en fornuftig måde at gøre det på.

Forrige artikel V-borgmester: Vi er nødt til at samle unge uden uddannelse op V-borgmester: Vi er nødt til at samle unge uden uddannelse op Næste artikel Erhvervsskolerne: Karakterer bør ikke stå alene Erhvervsskolerne: Karakterer bør ikke stå alene
Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

LAND OG BY: De danske kommuner sidder på et stort antal bygninger og kommer dermed til at spille en væsentlig rolle, hvis målet om 70 procents CO2-reduktion skal nås. Men her hører den simple logik også op. For det bliver dyrt for statskassen, hvis kommunerne skal bo og bygge grønt.