Danske Gymnasier: Interessen for naturfag opstår ikke af sig selv

DEBAT: Gymnasierne gør meget for at vække elevernes interesse for naturfag. Men der skal sættes ind allerede i grundskolen, skriver Birgitte Vedersø.

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Takket være videnskabsmænd, der gik nysgerrigt til verden og stillede undrende spørgsmål som "hvorfor?" og måske især "hvorfor ikke?", og som turde tænke ud af boksen, er vi i dag i stand til at behandle sygdomme, der førhen kostede millioner af mennesker livet.

Vi er i stand til at bygge fly, der bringer os hurtigt og sikkert rundt på kloden. Og vi er i stand til med rimelig stor sikkerhed at fastslå, hvordan mennesker levede, og hvilke dyr og planter der eksisterede på kloden for millioner af år siden.

Men der er stadig naturvidenskabelige gåder at løse, udfordringer at håndtere og ting at opfinde. Derfor er der behov for, at flere unge får øjnene op for, hvad naturvidenskab kan, og hvorfor det er spændende at beskæftige sig med.

Engagerede lærere vækker interessen
På gymnasierne har vi allerede rigtig gode erfaringer med at styrke de naturvidenskabelige fag. Siden 2012 er elevernes interesse for at vælge naturvidenskabelige studieretninger vokset, og sidste år valgte over en tredjedel af gymnasieeleverne en naturvidenskabelig studieretning som deres førsteprioritet.

En del af dem fanges ind via det obligatoriske grundforløb, som alle eleverne med den nye gymnasiereform skal igennem, INDEN de vælger studieretning.

Her har engagerede lærere evnet at vække interesse hos stribevis af elever, der ikke anede, at de bar rundt på en indre nørd, og bare gerne vil være med til at gøre noget ved nogle af de mange udfordringer, verden står over for – for eksempel klimaforandringer, bæredygtighed og forurening.

Indsats målrettes piger
På gymnasierne forsøger vi at tænke FN’s 17 verdensmål ind i undervisningen. Blandt målene er at afskaffe fattigdom, bekæmpe sult og sikre et sundt liv for alle, men også at skaffe moderne energi til overkommelige priser og bekæmpe klimaforandringer og ørkendannelse.

Det er håndgribelige mål, som giver eleverne en fornemmelse af, at de kan gøre en forskel. Det er måske også forklaringen på, at stx-gymnasierne har formået at give flere piger mod på at vælge naturvidenskabelige studieretninger.

Faktisk er stx den ungdomsuddannelse, som medvirker til at få flest kvinder ind i på de såkaldte STEM-uddannelser, der står for Science, Technology, Engineering and Mathematics. 

Det skyldes både, at de almene gymnasier udbyder et temmelig bredt udsnit af STEM-fag og har mulighed for at sætte fokus på emner og faglige tilgange, som fanger pigernes interesse, men også at stx-eleverne har mulighed for at få naturvidenskabelige fag både som studieretning og som valgfag.

Fleksibiliteten giver flere elever mod på at vælge naturvidenskaben til – netop fordi de kan gøre det på et niveau, der passer til deres engagement og evner. Og fordi vi på gymnasierne sætter de naturvidenskabelige fag i relation til det omgivende samfund, skaber vi en sammenhæng, som motiverer eleverne.

Den vej kan man sagtens gå videre ad, og projekter som for eksempel "Engineer the Future" er et eksempel til efterlevelse.

Det starter med grundskolen
Men interessen opstår ikke bare af sig selv, når eleverne træder ind ad døren til gymnasiet. Derfor er det vigtigt at sikre en god overgang fra grundskoler til gymnasier for alle elever – både de talentfulde med naturvidenskabeligt DNA i årerne og dem, der ender med at søge imod de mere bløde STEM-uddannelser.

I Danske Gymnasier arbejder vi allerede for at styrke samarbejdet mellem grundskolelærere og gymnasielærere, og vi så gerne et endnu tættere samarbejde.

Der er i dag steder i landet, hvor dygtige gymnasieelever optræder som rollemodeller og underviser grundskoleelever i naturvidenskabelige fag, og andre steder, hvor gymnasier udbyder science-valgfag for grundskoler i samarbejde med kommunerne.

Den form for samarbejde vil vi gerne være med til at styrke og udbrede i hele landet, så vi kan give vores bidrag til at løse klimaproblemerne – og alle de andre opgaver, som vores naturvidenskabeligt uddannede unge kan kaste sig over.

Forrige artikel DI: Skab fleksibilitet i uddannelsesvejen DI: Skab fleksibilitet i uddannelsesvejen Næste artikel Iværksætter til forældre: Red jeres børn fra matematikskrækken Iværksætter til forældre: Red jeres børn fra matematikskrækken