Danske Gymnasier: Lad os stoppe rivaliseringen mellem ungdomsuddannelserne

På bagkant af regeringens stort anlagte konference Fremtidens Danmark rejser DEG's tidligere formand Peter Amstrup en række påstande og spørgsmål, hvis fælles underlægningsmusik er, at for mange unge vælger gymnasiet.

Men han bruger decideret manipulerede tal for at køre argumentationen i mål, og det er jeg nødt til at opponere imod.

Peter Amstrup refererer en syv år gammel udregning fra Dansk Industri, der angiveligt viser, at fire ud af ti unge, der begyndte på en gymnasial uddannelse, enten faldt fra eller ikke brugte deres uddannelse til at søge ind på en videregående uddannelse.

Det tal er dybt misvisende, fordi det blandt andet medtager studenter, der efterfølgende tager en eud. Intet tyder på, at disse unge har spildt deres ungdomsuddannelse. Tværtimod. En analyse fra AE-rådet slog i 2019 fast, at faglærte, som også har en studentereksamen, både kommer hurtigere i job og tjener mere, end elever der udelukkende har en eud.

Og ifølge Børne- og Undervisningsministeriets tal er 91 procent af stx'erne fem år efter studentereksamen færdige eller i gang med at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Blandt de sidste ni procent finder vi blandt andet autodidakte iværksættere, elitesportsudøvere, musikere og andre, der på anden måde bruger deres færdigheder fra gymnasiet til at skabe sig en karriere. Og de har generelt høj tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mere praksisrettede undervisningsforløb

Jeg forstår Amstrups iver efter at få flere elever ind på erhvervsuddannelserne, og jeg anerkender, at vi kommer til at mangle faglærte. Derfor har DG arbejdet aktivt for at gøre det muligt og legitimt for StudievalgDanmark at vejlede unge til at tage en eud efter studentereksamen.

Vi får ikke flere faglærte ved at bære brændstof til en indbyrdes rivalisering mellem ungdomsuddannelserne.

Birgitte Vedersø
Rektor, Gefion Gymnasium, formand, Danske Gymnasier

Det har vi gjort i erkendelse af, at mange unge trods et utal af hverve- og skræmmekampagner alligevel foretrækker en gymnasieuddannelse frem for en eud, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Og arbejdsmarkedets parter bakker i øvrigt op om denne praksis, som en vej til at skaffe flere faglærte.

I Danske Gymnasier vil vi gerne bidrage med konstruktive løsningsforslag, og derfor arbejder vi med tanker om at indføre mere praksisrettede undervisningsforløb på gymnasieniveau, netop for at inspirere flere af vores dygtige studenter til efter gymnasiet at søge mere bredt på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Vi skulle meget hellere pulje vores kræfter 

Måske skyldes fravalget af eud folkeskolens boglige fokus. Over de senere år har der været en tendens til at vægte boglige fag højere end praktiske, fordi vi i en stadigt mere globaliseret verden mente, at Danmark skulle leve af viden.

Da danske arbejdere næppe ville acceptere så lave lønninger, at de kunne konkurrere med billig arbejdskraft i andre dele af verden, var filosofien, at vi i stedet måtte leve af at udtænke og udvikle de løsninger, andre skulle producere.

Vi har allerede rigtig gode erfaringer med treårig hf, som har vist sig at være rigtig god for unge, der er for sårbare til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse eller tage et job.

Birgitte Vedersø
Rektor, Gefion Gymnasium, formand, Danske Gymnasier

Peter Amstrup kan have ret i, at den udvikling er gået for vidt, og at der er behov for at genindføre mere praksisundervisning i folkeskolen.
Det er vi helt med på i Danske Gymnasier.

Men jeg må understrege, at vi ikke får flere faglærte ved at bære brændstof til en indbyrdes rivalisering mellem ungdomsuddannelserne som ikke bare er uskøn, men som desværre også blokerer udsynet til den virkelige tragedie – de 50.000 unge, der slet ikke får en ungdomsuddannelse

I min optik skulle vi meget hellere pulje vores kræfter om at få dem med på uddannelsesvognen.

Gymnasierne løfter gerne den vigtige opgave og bidrager med nytænkning for eksempel i form af uddannelse til sårbare unge med forskellige diagnoser.

Vi har allerede rigtig gode erfaringer med treårig hf, som har vist sig at være rigtig god for unge, der er for sårbare til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse eller tage et job, men som på den treårige hf får rammerne og redskaberne til ikke bare at gennemføre en ungdomsuddannelse, men også komme videre i job eller videregående uddannelse efterfølgende.

Den vej kan vi gå meget længere ad, hvis vi på ungdomsuddannelserne hjælpes ad med at få de sidste 50.000 unge, der hverken får en studentereksamen eller et svendebrev i gang med en meningsfyldt ungdomsuddannelse. Det håber jeg Peter Amstrup er enig i.