Debat

Direktør: Sæt eleverne i centrum ved nye uddannelsesbeslutninger

DEBAT: Christiansborg har ikke elevernes tarv for øje, når de vil indføre elevfordeling og betalingsloft på studieture. Det risikerer nemlig at få konsekvenser for eleverne. Politikerne må sætte eleverne i centrum i nye tiltag, skriver Rikke Christoffersen.

Det skal være et omdrejningspunkt for alle fremtidige uddannelsesforslag, at de sætter eleverne i centrum, skriver Rikke Christoffersen.
Det skal være et omdrejningspunkt for alle fremtidige uddannelsesforslag, at de sætter eleverne i centrum, skriver Rikke Christoffersen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rikke Christoffersen
Direktør, Aalborg Handelsskole 

Kære Folketing,

På landets ungdomsuddannelser brænder vi for at gøre en forskel for hver eneste elev. Dagligt gør vi vores ypperste for at klæde eleverne på med faglig viden, så deres niveau løftes mest muligt. Dette for at gøre dem klar til både erhvervsliv, videregående uddannelser og til at blive borgere i et moderne samfund.

Som skolemenneske kan jeg dog indimellem godt komme i tvivl om, hvorvidt man på Christiansborg har det samme høje ønske om at sætte eleverne i centrum, når de politiske beslutninger skal træffes.

Ved at pådutte eleverne et bestemt gymnasium risikerer du en lavere motivation allerede fra start, og i værste fald kan det resultere i øget frafald blandt eleverne.  

Rikke Christoffersen
Direktør, Aalborg Handelsskole

Lad mig give et par højaktuelle eksempler, hvor jeg gerne så et langt større fokus på elevernes tarv.

Elevfordeling sætter ikke elever i centrum
I efteråret indledte regeringen forhandlinger om elevfordeling og ny taxameterstruktur for ungdomsuddannelserne. Her lagde man op til, at de gymnasiale uddannelser STX, HHX og HTX alle skal indgå i et fordelingsudvalg. 

Målet er at fordele eleverne inden for geografiske områder - dog med respekt for den enkeltes uddannelsesvalg. Konkret betyder det dog, at eleverne risikerer at skulle flytte til et andet gymnasium, end det de ønsker. Er det at sætte eleverne i centrum?

For hovedparten af eleverne er valget af gymnasium velovervejet. De vælger et konkret gymnasium ud fra kriterier som studieretninger, valgfag, gymnasiets særlige profiler og ikke mindst ønsket om enten at følges med eller måske møde nye kammerater.

Mange er faktisk villige til at rejse langt for netop at kunne gå på det gymnasium, som de selv har valgt. For valget betyder noget. Ved at pådutte eleverne et bestemt gymnasium risikerer du en lavere motivation allerede fra start, og i værste fald kan det resultere i øget frafald blandt eleverne.

Det gavner hverken den enkelte elev eller samfundet som helhed.

Lokale tilpasninger skal undersøges
Hvorfor overhovedet interessere sig for elevfordeling? Der er flere gode argumenter for, at det er i elevernes tarv at sikre uddannelsestilbud i hele landet. En påtvungen elevfordeling skal bare være den absolut sidste vej at gå. 

Jeg anerkender, at nogle uddannelsesinstitutioner kan have udfordringer med at tiltrække elever – og at det kan have nogle negative konsekvenser for det enkelte gymnasium. Men inden man griber til elevfordeling bør alle muligheder for lokale tilpasninger - herunder muligheder for fusioner - undersøges.

Af samme grund har flere erhvervsskoler/erhvervsgymnasier de senere år fusioneret for netop at tilgodese elevernes behov – og vel og mærket uden at det har betydet færre udbudssteder.

Betalingsloft kan få store konsekvenser for elever
Et andet aktuelt eksempel på manglende elevfokus er regeringens ønske om at sætte loft for egenbetaling på studieture. Intentionen er god. Det handler nemlig om, at ingen elever må sidde tilbage i klassen, fordi de ikke har råd til at komme på studietur. 

Men er det et reelt problem? Og hvor mange elever drejer det sig om?

På Aalborg Handelsskole har vi som mange andre skoler allerede fastsat et maksimalt beløb for studieture. Vi ønsker på ingen måde, at elever udelukkes fra fællesskabet på grundt af økonomi. Derfor har vi også forskellige muligheder for at støtte og hjælpe, hvis økonomien er et problem.

Kommer der et betalingsloft, kan det dog få store konsekvenser for flere af vores elever med særlig interesse for det internationale område – en interesse der på sigt også kommer det danske samfund til gavn.

Læs også

På HHX-uddannelsen udbyder vi eksempelvis særlige internationale studieretninger, som inkluderer længerevarende studieforløb på op til syv uger i udlandet. Rejseprogrammerne indeholder altid både fagligt og kulturelt indhold, så eleverne får indblik i verden omkring os, og flere vælger dette særlige internationale forløb i stedet for eksempelvis et efterskoleophold.

Lad os derfor kigge nærmere på det udbytte og den faglighed, som eleverne kan opnå i stedet for at fokusere på laveste fællesnævner. Vi skal have som mål at udvikle og løfte eleverne mest muligt.

Så kære politikere. Inden nye beslutninger gennemføres, så stil lige spørgsmålet – tilgodeser vi eleverne, og løfter vi dem både fagligt og personligt med dette tiltag? Lad det være omdrejningspunktet for alle nye forslag og debatter.

Dokumentation

Temadebat: Lokale stemmer fra Uddannelsesdanmark

Mange af landets uddannelsesinstitutioner befinder sig ikke bare geografisk langt fra Christiansborg, men også praktisk langt fra virkeligheden på Slotsholmen og i Børne- og Undervisningsministeriet. 

Hvad bør politikere og embedsværk forstå om den virkelighed, lokale uddannelsesledere befinder sig i? Hvad bør de have større forståelse for og indsigt i?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne temadebat.

Her er debattørerne:

  • Thorkild Bjerregaard, skoleleder, Midtjyllands Kristne Friskole
  • Mads Brinkmann Pedersen, rektor, Struer Statsgymnasium
  • Rikke Christoffersen, direktør, Aalborg Handelsskole
  • Marco Damgaard, skoleleder, Tingbjerg Skole
  • Toni Hessner, forstander, Tronsøskolen
  • Carsten Hogrefe, rektor, Det Blå Gymnasium, Vestfyn
  • Ulrik Goos Iversen, forstander, Baunehøj Efterskole
  • Henrik Sørensen, skoleleder, Selam Privatskole
  • Annette Vilhelmsen, direktør, Tietgen
  • Cathie Westh, rektor, FGU Bornholm
  • Ene Wolfsberg, rektor, FGU Syd- og Midtfyn

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rikke Christoffersen

Direktør, Aalborg Handelsskole, bestyrelsesmedlem, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, lederne, næstformand for bestyrelsen, Spar Nord Fonden og DEG-L's bestyrelse
cand. oecon.

0:000:00