Evalueringsinstitut svarer på kritik: Faglighed i gymnasiet handler i høj grad også om læreplaner

Af Camilla Hütters og Sarah Richardt Schoop
Hhv. områdechef og seniorkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut

Faglighed er en del af kernen i de gymnasiale uddannelser. Derfor er det vigtigt at følge, hvordan fagligheden ser ud i gymnasiet. Det vil sige, hvad nuværende elever bliver undervist og prøvet i, hvilken faglighed de tilegner sig, og hvad de tager med sig, når de står med studenterhuen i hånden.

Men lige så vigtigt er det løbende at diskutere, hvilken faglighed man ønsker, at kommende generationer af studenter skal have med sig. For fag og faglighed er ikke statiske størrelser, de udvikler sig – og har udviklet sig – over tid og rummer elementer af både kontinuitet og forandring.

Nye krav fra arbejdsmarkedet, fagkampe blandt udøvere og interessenter inden for fagene, større ændringer af skole- og uddannelsessystemet samt det omkringliggende samfunds udvikling er nogle af de forhold, der kan have indflydelse på, hvordan fagligheden formes, fastholdes og forandres.

Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemføre en undersøgelse af den faglige udvikling i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik i gymnasiet over de seneste 50 år med udgangspunkt i læreplaner og skriftlige eksamenssæt.

Det er med hjælp fra ekspertgrupper bestående af praktikere med underviserbaggrund fra gymnasiesektoren og fagdidaktiske forskere blevet til en netop offentliggjort rapport. En rapport, som har givet anledning til debat omkring, hvordan det står til med fagligheden, og hvordan faglighed overhovedet skal forstås og kan undersøges, blandt andet i et indlæg på Altinget fra Christian Egander Skov.

Det er eksempelvis ikke en mulighed at gå ind og observere undervisningen, som den foregik i 1970. Ligesom det hverken er muligt eller metodisk meningsfuldt at interviewe lærere om, hvordan de erindrer elevernes niveau for 50 år siden. 

Camilla Hutters og Sarah Richard Schoop
Områdechef og seniorkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut

Hvilken faglighed ønsker man at følge og hvordan?
Faglighed er en kompleks og foranderlig størrelse. Derfor gælder det om at holde tungen lige i munden, når det kommer til, hvilke dele af fagligheden man ønsker at undersøge – og kan undersøge – og dermed hvilke dele af fagligheden man kan og ikke kan udtale sig om.

Der knytter sig derfor en række metodiske overvejelser til at følge fagligheden over tid. Særligt, når opgaven lyder at belyse den i et 50-årigt perspektiv.

For det første er det nødvendigt at gøre sig klart, hvilken faglighed man ønsker at følge. Menes der den samlede faglighed, som gymnasiet skal give eleverne, herunder almendannelse og studiekompetencer, eller er der tale om fagfagligheden i enkelte fag.

For det andet kan faglighed undersøges på forskellige niveauer. Inden for curriculumforskningen skelner man mellem den intenderede faglighed, det vil sige det, som eleverne ifølge intentionerne i læreplaner og bekendtgørelser skal lære; den implementerede faglighed, som er det, lærerne underviser i, og hvordan de gør det; og den tilegnede faglighed, som er det, eleverne lærer gennem undervisning og arbejdet med faget. Hvert niveau tegner en del af billedet af fagligheden, men for at få det fulde billede må man ideelt set undersøge fagligheden på alle tre niveauer og graden af overensstemmelse imellem dem.

For det tredje har tilgængeligheden af kilder og data betydning for, hvilke dele af fagligheden det er muligt at undersøge. I undersøgelser, der har til formål at følge fagligheden, som den udvikler sig fremover, vil det være både muligt og yderst relevant at indsamle data, der på forskellig vis kan være med til at belyse fagligheden på alle tre niveauer. Men når det kommer til bagudrettet at belyse fagligheden over en 50-årig periode, så findes der ikke data af sammenlignelig karakter om den implementerede og tilegnede faglighed så langt tilbage i tiden.

Det er eksempelvis ikke en mulighed at gå ind og observere undervisningen, som den foregik i 1970. Ligesom det hverken er muligt eller metodisk meningsfuldt at interviewe lærere om, hvordan de erindrer elevernes niveau for 50 år siden. Karakterer kan give en indikation på, hvilket niveau eleverne er blevet vurderet til at ligge på gennem tiden, men karakterer kan ikke sige noget om, hvilken faglighed eleverne har tilegnet sig, eller hvor eleverne klarer sig godt og mindre godt.

Samtidig er det ikke entydigt, hvad en stigning eller et fald i elevernes karakterer over tid er udtryk for. Drejer det sig eksempelvis om, at det tilegnede faglige niveau reelt er ændret, eller om at vurderingskriterier og bedømmelsesgrundlag ændrer sig? Desuden er karakterskalaen ændret i løbet af de seneste 50 år. Den gennemførte undersøgelse har derfor fokuseret på den intenderede faglighed. Vel vidende, at dette ikke er det fulde billede af fagligheden; men en kortlægning af, hvilke faglige krav der stilles, er et vigtigt udgangspunkt.

Læreplaner og eksamenssæt er en del af billedet
Christian Egander Skov betvivler i sit indlæg relevansen af at se nærmere på bekendtgørelser, læreplaner og eksamenssæt med påstanden om, at "det ikke har nogen relation til virkeligheden ude i klasseværelset". Men disse styringsdokumenter er en del af billedet af den samlede faglighed, og uden at forholde sig til disse ville der mangle en vigtig del af billedet.

Bekendtgørelser og læreplaner er naturligvis ikke 1-1-beskrivelser af lærernes undervisning eller af elevernes udbytte. Men de er med til at sætte rammerne for undervisningen og udgør pejlemærker for, hvilken faglighed vi ønsker. Pejlemærke, som lærerne på forskellig vis omsætter til praksis i undervisningen. Eksamenssæt er ikke blot intentioner. De udgør et element af implementeret faglighed, fordi det er krav, eleverne i praksis bliver testet i, som derfor kan have en såkaldt backwash-effekt på undervisningen.

En undersøgelse af den intenderede faglighed danner grundlag for at forstå, hvorfor fagene ser ud, som de gør, og for at diskutere, hvad der udgør fagenes kernefaglighed, samt hvordan man ønsker sig, at fag og faglighed skal se ud fremadrettet. Et kig på bekendtgørelser og læreplaner også kan give anledning til at overveje, om der er sammenhæng mellem de krav og mål, læreplanerne opstiller, og de rammer og ressourcer, der er til at implementere disse i praksis. Er man ikke tilfreds med den nuværende faglighed, er læreplaner og rammer et centralt sted at sætte ind.

Muligheder for at følge fagligheden fremadrettet
EVA's undersøgelse kortlægger den historiske udvikling i de faglige krav og rammer. Det viser, at de faglige krav er forandret og på mange måder mere komplekse, samtidig med at timetallene generelt er reducerede for fagene.

Om udviklingen er til det bedre eller dårligere, er ikke EVA's opgave at vurdere. Men rapporten giver et afsæt for et mere oplyst og kvalificeret grundlag for at drøfte fagligheden i gymnasiet fremadrettet.

Selvfølgelig er det også ønskeligt med undersøgelser, der går endnu tættere på undervisningen i klasserummet og på, hvad eleverne lærer. I rapporten peger vi derfor også på en række mulige metodiske veje at gå i forhold til at følge fagligheden fremadrettet. Sådanne undersøgelser kunne tage udgangspunkt i interview med lærere og elever i kombination med studier af klasserummet. Ligesom at lærernes undervisningsbeskrivelser kan give et indblik i, hvad eleverne har arbejdet med i undervisningen og hvordan.

En anden metode kan være systematisk at følge udviklingen i elevernes eksamensbesvarelser kombineret med interview med censorer. Endelig kan aftager- og dimittendundersøgelser bidrage til at afdække, hvilken faglighed studenterne tager med sig fra gymnasiet og ind på videregående uddannelser. Med denne undersøgelse er første spadestik taget til en mere grundig analyse af faglighed i gymnasiet – vi er sikre på, at mere følger.