Debat

FGU-direktør: Vi har brug for mere tid til kompetenceudvikling

DEBAT: Ved FGU’ens start blev der afsat 130 mio. kr. til kompetenceudvikling i 2019-2022. Skal kompetenceudviklingen have kvalitet for kerneopgaven, har FGU-skolerne brug for længere tid til at bruge pengene, skriver Ene Wolfsberg.

Kompetenceudvikling er ikke bare et quickfix, men derimod langsommelige lærerprocesser. Derfor er der brug for mere end bare fire år til at kompetenceudviklingen på FGU, skriver Ene Wolfsberg.
Kompetenceudvikling er ikke bare et quickfix, men derimod langsommelige lærerprocesser. Derfor er der brug for mere end bare fire år til at kompetenceudviklingen på FGU, skriver Ene Wolfsberg.Foto: Privatfoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ene Wolfsberg
Direktør, FGU Syd- og Midtfyn

I årene 2019-2022 er der afsat i alt 130 millioner kroner til kompetenceudvikling på FGU-institutionerne. Her på FGU Syd- og Midtfyn giver det omkring 950.000 kroner årligt til kompetenceudvikling af lærere og ledere på vores tre skoler.

Umiddelbart en gave til FGU med så mange midler til kompetenceudvikling og samtidig et kraftigt signal om, at vi skal finde sammen om den nye opgave og blive så dygtige, så vi rundt på landets FGU-skoler kan lykkes med at udvikle en helt ny skoleform.

En skoleform, hvor vi skal være pionerer på pædagogik og didaktik, så vi kan finde nye, banebrydende og inspirerende veje til de unges motivation, lyst og mod til at lære - og på sigt løfte endnu flere unge videre i job og uddannelse med en høj grad af livsduelighed og mod på tilværelsen.

Fire år er kort tid til at gennemføre så meget kompetenceudvikling – især hvis det skal skabe læring og forandringer. Det klares ikke med oplæg, hvor alle lytter til kompetente oplægsholdere.   

Ene Wolfsberg
Direktør, FGU Syd- og Midtfyn

Langsommelige læreprocesser
Kompetenceudvikling er bare ikke et quickfix. Det er langsommelige læreprocesser i alle organisationens celler, og skal vi nå at bruge samtlige 130 millioner kroner på de her fire år, risikerer vi, at kompetenceudviklingen bliver olie på vand, fordi det ikke bliver indlejret i en helt ny praksis.

For fire år er kort tid til at gennemføre så meget kompetenceudvikling – især hvis det skal skabe læring og forandringer. Det klares ikke med oplæg, hvor alle lytter til kompetente oplægsholdere. 

Det får let karakter af god underholdning, men med hvilken værdi for udviklingen af den nye kerneopgave?

Samtidig er det svært at nå at indsamle empiri på kun fire år, så vi ved, om det vi gør, også bringer de ønskede forandringer. Kompetenceudvikling i FGU skal ikke være på et metaplan, hvor vi slynger os i begrebernes leguaner. Vi har behov for kompetenceudvikling, hvor vi udvikler FGU i praksis. 

Ledere, medarbejdere og konsulenter skal være forskere sammen og gennem aktioner og refleksioner sætte ny viden i spil.

Vi skal vække medarbejdernes læringslængsel
Der er behov for strategiske målsætninger for kompetenceudviklingen. Vi har de nationale mål for FGU, men kompetenceudviklingen skal også tilpasses den lokale FGU, medarbejderne og deres kompetencer, som vi bygger på ude på skolerne. 

Samtidig skal det give mening for dem, der deltager. Vi skal have ejerskab og følgeskab.

Den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry er kendt for citatet:

”Hvis du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet – men du skal vække deres længsel efter oplevelserne på det store åbne hav.”

Læs også

På samme måde skal vi have vækket FGU-medarbejdernes læringslængsel – ikke bare for at lære nyt, men længslen efter at lære nyt, fordi det gør dem dygtigere til den opgave, de er ansat til – og den længsel, de har for at lykkes med at gøre de unge livsduelige og bringe dem videre i job og uddannelse.

Brug for mere tid
Skal kompetencemidlerne lykkes med den opgave, kræver det mere tid. For det tager tid at ændre adfærd og være didaktiker i en helt ny opgave. At lære nyt er at prøve det i praksis, reflektere og korrigere. Og lige nu beder medarbejderne om ro til deres kerneopgave. Og en pause, hvor de kan træne nye kompetencer og blive fortrolige med opgaven.

Så kære politikere – kan vi ikke strække kompetencemidlerne over en længere periode – ud over 2022? Så de afsatte penge får reel effekt – og ikke ender som olie på vand, der ikke bliver absorberet.  

Dokumentation

Temadebat: Lokale stemmer fra Uddannelsesdanmark

Mange af landets uddannelsesinstitutioner befinder sig ikke bare geografisk langt fra Christiansborg, men også praktisk langt fra virkeligheden på Slotsholmen og i Børne- og Undervisningsministeriet. 

Hvad bør politikere og embedsværk forstå om den virkelighed, lokale uddannelsesledere befinder sig i? Hvad bør de have større forståelse for og indsigt i?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne temadebat.

Her er debattørerne:

  • Thorkild Bjerregaard, skoleleder, Midtjyllands Kristne Friskole
  • Mads Brinkmann Pedersen, rektor, Struer Statsgymnasium
  • Rikke Christoffersen, direktør, Aalborg Handelsskole
  • Marco Damgaard, skoleleder, Tingbjerg Skole
  • Toni Hessner, forstander, Tronsøskolen
  • Carsten Hogrefe, rektor, Det Blå Gymnasium, Vestfyn
  • Ulrik Goos Iversen, forstander, Baunehøj Efterskole
  • Henrik Sørensen, skoleleder, Selam Privatskole
  • Annette Vilhelmsen, direktør, Tietgen
  • Cathie Westh, rektor, FGU Bornholm
  • Ene Wolfsberg, rektor, FGU Syd- og Midtfyn

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ene Wolfsberg

Forstander, FGU Syd- og Midtfyn
lærer (Skårup Seminarium 2000), master i offentlig ledelse (SDU 2019)

0:000:00