Forskningsleder: Flere nyuddannede lærere forlader folkeskolen på grund af inklusionen

Organisationen er ikke fulgt med ideerne

Analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at næsten hver femte nyuddannede lærer, der får arbejde i folkeskolen, forlader den igen inden for blot tre år.

Samtidigt vokser andelen af undervisere i folkeskolen, der ikke har en læreruddannelse – i 2023 udgjorde disse 14,5 procent af årsværk, hvilket er en stigning på fem procentpoint sammenlignet med 2010.

Der er selvsagt store kommunale forskelle i disse tal, men budskabet er klart: Der er stadig færre, der søger ind på landets læreruddannelser, flere nyuddannede lærere forlader folkeskolen, og en stigende andel af den undervisning, som vores børn møder i folkeskolen, varetages af undervisere uden en læreruddannelse.

Virket som lærer i folkeskolen er komplekst, derom er der ingen tvivl. Det er imidlertid på samme tid et virke, der er et af de mest centrale i vores samfund og af høj betydning for vores demokratis fortsatte bestående.

Nogle af skolens grundlæggende måder at organisere sig på, ressourcerne og en række grundlæggende antagelser om pædagogik og didaktik står på et forældet grundlag..

Thomas Thyrring Engsig
Forskningsleder, UCN

Ligeledes er lærerjobbet et af de mest givende, når man lykkedes med at realisere skolens formål. Spørgsmålet er imidlertid, om det er blevet for vanskeligt for særligt nyuddannede lærere at lykkedes i folkeskolen.

I et studie af, hvorfor de lærere, der bliver i folkeskolen, bliver, peger Helle Plauborg fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på, at oplevelsen af at gøre en forskel som lærer efter alt at dømme er blevet mere fjern, og at for mange lærere netop oplever ikke at kunne lykkedes med deres grundlæggende opgaver.

Jeg er ikke i tvivl om, at en af de centrale årsager til dette, og således en af årsagerne til, at flere nyuddannede lærere forlader folkeskolen, er forhold omkring skolens inklusionsbestræbelser.

Skolen som organisation, samt støttesystemerne omkring skolen, er ingenlunde fulgt med ideerne, der ligger til grund for bevægelsen mod en mere inkluderende skole.

Det vil sige, at nogle af skolens grundlæggende måder at organisere sig på, ressourcerne og en række grundlæggende antagelser om pædagogik og didaktik stadig står på et forældet grundlag.

Dette gør det vanskeligt for nyuddannede lærere at omsætte deres inkluderende forståelse og idealer til praksis, når de kommer ud i skolerne.

Kan de nye lærere klædes bedre på?

Spørgsmålet er, om læreruddannelsen klæder de kommende lærere godt nok på til at skulle ud i en folkeskole, hvor inklusionens dilemmaer står ganske virkelige.

Forskning peger på, at vores viden om inklusion i skolen vokser betragteligt, men dette til trods har læreruddannelsen, i et internationalt perspektiv, ændret sig meget lidt over de sidste årtier.

Den nye læreruddannelse i Danmark fra 2023 er et solidt skridt i den rigtige retning: højere kvalitet, mere studieintensitet, mere praktik og bedre sammenhæng mellem undervisningen på læreruddannelsen og praktikken, genindførelse af faget specialpædagogik og mere øvelsesbaseret undervisning for blandt andet at styrke arbejdet med inklusion.

I et stort forskningsprojekt i Region Nordjylland, der er baseret på data fra omring 5.000 lærere og pædagoger, kan vi se, at nye lærere kommer ud i folkeskolen med en grundlæggende inkluderende holdning og samtidigt, at de oplever en høj grad af mestring i forhold til arbejdet med inklusion.

Vi har den rigtige viden samt rammerne til at kvalificere måderne, hvorpå vi klæder nye lærere på til skolens opgaver og udfordringer.

Thomas Thyrring Engsig
Forskningsleder, UCN

Vi kan imidlertid også se, at når de har været i skolen et par år, falder denne oplevelse af at kunne mestre det inkluderende arbejde, og deres bekymringer omkring inklusion i skolen stiger.

Når de har været i skolen en årrække og følgelig er blevet mere erfarne, stiger både oplevelsen af mestring og de positive inklusionsholdninger igen.

Vi kan desuden se, at specialpædagogisk uddannelse har en positiv betydning i forhold til at opleve, at man som lærer kan mestre arbejdet med inklusion i skolen, samt at holdninger til inklusion er mere positive.

Den rette viden til at modvirke lærerfrafald

Denne solide forskningsviden kan vi bruge i arbejdet med at klæde de kommende lærere endnu bedre på til en af skolens absolut mest komplekse opgaver.

Den nye læreruddannelse er som nævnt et solidt skridt på vejen. Et bud på øvelsesbaseret undervisning kunne være at arbejde mere forskningsbaseret med de nye læreres mestringsoplevelser af det pædagogiske og didaktiske arbejde med inklusion og deres holdninger og bekymringer til inklusion.

Vi har den rigtige viden samt rammerne til at kvalificere måderne, hvorpå vi klæder nye lærere på til en række af skolens store opgaver og udfordringer, og vi har med andre ord også retningen til at sikre, at færre nye lærere forlader en folkeskole, hvor flere tilsyneladende oplever ikke at lykkedes med deres virke.

For et par måneder tilbage var jeg til rundvisning på en stor nybygget skole. Efter den officielle indvielse blev jeg vist rundt af en kammerat, der er læreruddannet samme år som jeg, og som arbejdede på den nye flotte skole.

På vores vej gennem skolen, mødte vi mange af min kammerats tidligere og nuværende elever. Det, jeg så, var hjertevarmende møder mellem en lærer og hans mange tidligere elever, der på mange måder var udtryk for det, som forsker Helle Plauborg, kalder "livskvitteringer" – det vil sige udtryk for, at et menneske har gjort en forskel for andre, og netop disse oplevelser er en af årsager til, når lærere bliver i folkeskolen.

Den oplevelse skal vi gøre mulig for flere nye lærere.