Debat

Gymnasier: Angreb på elevers faglighed er baseret på mavefornemmelser

REPLIK: Christian E. Skov – og Merete Riisager – betvivler både gymnasieelevernes faglighed og Evalueringsinstituttets undersøgelse af den. Lad os adskille holdninger og debatindlæg fra viden og dokumentation, skriver Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier.

Christian Egander Skovs kritik af gymnasiernes faglighed holder ikke, mener Birgitte Vedersø, formand, Danske Gymnasier.
Christian Egander Skovs kritik af gymnasiernes faglighed holder ikke, mener Birgitte Vedersø, formand, Danske Gymnasier.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Vedersø
Formand, Danske Gymnasier

Kære Christian Egander Skov

Det er med stor forundring, jeg læser dit frontalangreb på gymnasieelevernes faglighed og ikke mindst på den undersøgelse, som Evalueringsinstituttet har lavet af fagligheden i gymnasiet gennem de sidste 50 år.

Undersøgelsen dokumenterer sort på hvidt, at den intenderede faglighed – som er den, man har valgt at undersøge, fordi det er den, man kan skaffe datamateriale på – ikke er faldet siden 1970.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Faktisk er fagenes kompleksitet øget, og de krav, der stilles til dagens gymnasieelever, er højere end dem, der blev stillet til deres forældre. I dag skal de unge ikke blot kunne redegøre for en tekst, men også kunne reflektere over den og sætte den ind i en kontekst.

Alligevel stiller du spørgsmålstegn ved rapporten, og det er du selvfølgelig i din gode ret til. Jeg synes dog, at det er udtryk for en vis grad af hybris, når du anklager rektor Mogens Hansen for at være ukonkret og udokumenteret i sin jubeltale over gymnasiet, når du selv er mindst lige så ukonkret og udokumenteret i din kritik.

I gymnasiet har vi stor respekt for viden, saglighed og dokumentation. Mit håb er, at vi i debatten om gymnasiet kunne stille samme krav.

Birgitte Vedersø
Formand, Danske Gymnasier

Jeg ser ingen dokumentation, der understøtter dine argumenter.

Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta
I stedet ser jeg, at du tager den eneste undersøgelse, der faktisk foreligger, og som er udført af Danmarks Evalueringsinstitut på bestilling af undervisningsministeren, og forkaster dens konklusioner som ubrugelige. Og ubrugelige er de, hvis man havde tænkt sig at bruge dem som spydspids i et frontalangreb på gymnasierne.

Baseret på mavefornemmelser og bevæbnet med en stålsat ideologisk opfattelse af, at fagligheden må være faldet, farer du frem med din kritik– i øvrigt helt på linje med undervisningsminister Merete Riisager (LA). I et interview i Deadline foreholdt intervieweren ministeren, at en kompetent ekspertgruppe, som Undervisningsministeriet selv har udpeget til at undersøge fagligheden, samstemmende vurderer, at der ikke er grund til bekymring over den faglige fordybelse. Hertil svarede ministeren: ”Men det er jeg simpelthen ikke enig med dem i.”

Vi lader den lige stå et øjeblik. Kan man uden videre reducere Evalueringsinstituttets rapport til et debatindlæg og ikke et stykke dokumenteret evalueringsarbejde? Er det sådan, vi vil omgås viden?

På en måde kan jeg godt forstå jeres undren. Det er rigtigt, at det kan virke besynderligt, at man kan få mere viden i dybden ved at stille større krav om viden i bredden, men det er kun, hvis man opfatter viden som et nulsumsspil, hvor mere bredde giver mindre dybde.

Fokus er flyttet
Adgangen til information og viden er blevet væsentligt nemmere i de sidste 50 år. Kvalificeret og kritisk informationssøgning arbejder vi meget med i gymnasiet – og så er der pludselig ikke tale om et nulsumsspil mere.

Regnestok og ordbog er udskiftet med computer, og papiravisens artikler kan findes meget hurtigere og nemmere på nettet. Nulsum er blevet til meget mere, og mere bredde har også givet mulighed for mere dybde.

Det har naturligt haft konsekvenser for undervisningen i gymnasiet. EVA-rapporten konkluderer ganske klare ændringer i læreplanerne igennem de seneste 50 år, hvor man er skiftet fra at have fokus på at kunne redegøre til både at kunne redegøre, analysere, perspektivere og anvende sin viden. Det kræver virkeligheden nemlig i dag. 

Paratviden er ikke et mål i sig selv
Jeg medgiver gerne, at der givetvis er mindre paratviden blandt eleverne i dag, end der var for en generation siden. Vi skal fortsat give eleverne en solid og grundig faglig ballast af færdigheder, og vi skal løbende drøfte, om balancen mellem paratviden og gymnasiets krav til anvendelse af viden er rigtig.

Men gymnasiet skal også afspejle sin tid, og kravene hænger uløseligt sammen med de nye muligheder, som teknologien giver for at søge viden i stedet for at lære udenad. Som EVA-undersøgelsen viser, er gymnasiet fulgt med tiden og underviser eleverne i det, som de til enhver tid siddende politikere mener er relevant for et ungt menneske at kunne for at klare sig i samfundet.

Her er paratviden ikke længere et mål i sig selv, men er blevet suppleret med kravet om at kunne anvende sin viden.

Evnen til at kunne løse problemer, tænke kritisk, samarbejde med andre, kommunikere effektivt i skrift og tale og ikke mindst at kunne vurdere viden og argumentere på baggrund heraf er blandt de vigtige krav til unge i det 21. århundrede. Disse kompetencer behersker mange danske gymnasieelever heldigvis allerede - takket være fremsynede politikere og læreplaner, der fokuserer på fremtiden frem for på fortiden.

I gymnasiet har vi stor respekt for viden, saglighed og dokumentation. Det er sådan set det, vi gerne vil lære vores elever. Mit håb er, at vi i debatten om gymnasiet kunne stille samme krav.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Vedersø

Selvstændig konsulent, fhv. rektor, Gefion Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Universitet
cand.mag. i dansk og italiensk (Aarhus Uni. 1991)

Christian Egander Skov

Historiker, konsulent ved Tænketanken Prospekt, redaktør for Årsskriftet Critique
ph.d. (Aarhus Uni. 2013), cand.mag., historie & religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2010)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00