KL: Vi måler ikke bare for at måle

Af Thomas Gyldal Petersen
Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Der har gennem de sidste uger været en god og vigtig debat her i Altinget om, hvordan vi undgår, at vores skoler er præget af en uhensigtsmæssig præstationskultur, hvor eleverne mistrives.

Jeg oplever, at der i Danmark fortsat er en bred konsensus om, at de faglige ambitioner og hensynet til børns trivsel skal balanceres. Læring og trivsel er to sider af samme sag.

Derfor vil jeg også gerne slå et slag for trivselsmålingerne i folkeskolen, som sandt at sige har været omdiskuterede dette forår.

Den nationale trivselsmåling blev indført i forlængelse af folkeskolereformens mål om, at alle elever skal trives. For trivsel er en vigtig forudsætning for læring og dannelse.

Den første måling blev gennemført i 2015 og er herefter blevet gennemført én gang om året af alle elever. I kommuner og på skolerne får vi resultater på kommune-, skole- og klasseniveau, men ikke resultater for den enkelte elev.

Trivselsundersøgelsen har værdi for os i kommunerne, og jeg er overbevist om, at de også har betydning for, hvordan eleverne trives – netop fordi der handles på dem.

Thomas Gyldal Petersen
Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Måler for elevernes skyld
Der har været sat spørgsmålstegn ved brugen af resultaterne af de nationale trivselsmålinger og rejst kritik af kommunernes praksis, og om det nu er relevant at måle elevernes trivsel.

4. maj her i Altinget trækker Stefan Hermann det skarpt op, når han skriver, at "trivselsregimet bliver gennem brugergørelse af eleven lig markedet og forbrugernes respons på skolen".

Men lad mig slå fast: Trivselsundersøgelsen har værdi for os i kommunerne, og jeg er overbevist om, at de også har betydning for, hvordan eleverne trives – netop fordi der handles på dem.

Vi måler jo ikke bare for at måle. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, tester vi hverken for undervisningsministerens eller borgmesterens skyld – og på samme vis måler vi ikke elevernes trivsel for at stille en minister eller lokalpolitikere tilfredse.

Vi måler elevernes trivsel for elevernes skyld. Vi gennemfører denne omfattende undersøgelse, fordi den giver et unikt udgangspunkt for dialog på alle niveauer om, hvordan vores børn har det. Og for at få et unikt udgangspunkt for at kunne handle, når vi ser tegn på mistrivsel.

Data giver vigtig viden
I kommunalbestyrelserne har vi gode drøftelser om vores skoler, og det ville begrænse vores indsigt, hvis vi kun havde de faglige resultater at forholde os til i kvalitetsrapporten.

Så ville vi netop få for stort fokus på præstationerne og ikke elevens hele dannelse og uddannelse. Det ville begrænse vores politiske handlemuligheder.

Og endnu vigtigere ville fravær af trivselsmålinger begrænse lærernes, pædagogernes og ledernes muligheder i den faglige dialog om, hvordan vi skaber en skoledag med varieret og motiverende undervisning, der får vores børn og unge til at trives.

Vi har brug for viden om elevernes trivsel. Og indsigten bliver dybere og mere interessant, når man løfter blikket fra den gennemsnitlige score og dykker ned i de enkelte spørgsmål.

Trivselsmålingerne kan for eksempel vise, at der på én skole i kommunen kun er få elever, som keder sig, eksempelvis i alt 12 procent. Mens der på en anden skole er 40 procent af eleverne, som keder sig.

Det giver anledning til at se på, hvordan den motiverende skoledag virker og bliver ført ud i livet. Og at lære af de gode eksempler.

Trivselsmålingerne viser også elevernes oplevelse af omfanget af mobning. At bekæmpe mobning er og skal altid være i fokus, og det er et ansvar for medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.

Målingerne må aldrig stå alene
Trivselsmålingerne giver os data, som vi kan og skal handle på i kommunerne og på skolerne. Målingerne kan dog aldrig stå alene i arbejdet med at sikre, at alle elever har det godt.

Elevernes trivsel skal være i fokus i skolens daglige arbejde og indsatser – ligesom elevernes læring. For de to går jo som bekendt hånd i hånd.

Derfor ønsker vi i KL, at den nationale trivselsmåling gennemføres som hidtil, gerne med mulighed for at arbejde på de enkelte skoler og klasser med udgangspunkt i elevernes konkrete besvarelser. For børnenes skyld.

Og naturligvis skal forældrene samtidig informeres korrekt om, hvordan den data, der bliver indsamlet, bliver brugt.