Debat

Skole og forældre: Forældrene flygter ikke fra folkeskolen

DEBAT: Vi skal fortælle den gode historie om folkeskolen, for den klarer sig godt. Når forældre vælger folkeskolen fra, skyldes det hverken skolereformen eller manglende resultater, skriver Mette With Hagensen, landsformand i Skole og Forældre.

Fakta viser, at folkeskoler har lige så god trivsel og faglige resultater som private skoler, skriver Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre. 
Fakta viser, at folkeskoler har lige så god trivsel og faglige resultater som private skoler, skriver Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre. Foto: Colourbox.com
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette With Hagensen
Landsformand, Skole og Forældre

Forældrene flygter fra folkeskolen, for forældrene vil ikke være en del af fællesskabets skole. De er kun interesserede i deres eget barn. Sådan lyder det igen og igen, når talen falder på den stigende andel af forældre, der vælger fri- og privatskole til deres barn frem for folkeskole. Men intet kan være mere forkert. 

En Epinion-undersøgelse, som Undervisningsministeriet netop har lavet sammen med Skole og Forældre, viser helt tydeligt, at skoleformen ikke har afgørende betydning for forældres valg af skole til deres børn.

Fri- eller folkeskole kan have betydning for enkelte forældre, men for langt de fleste forældre er andre forhold end skoletype vigtigere, når de vælger skole til deres børn.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Ifølge undersøgelsen er det vigtigste for forældrene, at børnene trives, at der er dygtige lærere, og at skolen lægger vægt på elevernes faglige og sociale udvikling.

For forældre handler det ikke om fri- eller folkeskole. Det handler om, at deres børn går glade i skole og lærer noget i skolen. Men selv om skoleformen ikke har betydning for forældre, så er der alligevel flere og flere børn, der går i fri- og privatskoler. Det sker, både fordi kommunerne lukker folkeskoler i tyndtbefolkede områder, og fordi der hos nogle grupper er skabt et billede af, at fri- og privatskoler giver bedre undervisning og højere trivsel. 

Flere elever klarer sig godt i læsning og matematik, og hele 98 procent af børnene i indskolingen siger selv, at de trives i skolen. Det går faktisk godt i folkeskolen, men det er ikke den fortælling, vi oftest hører.

Mette With Hagensen
Landsformand, Skole og Forældre

Nedlagte folkeskoler medfører flere friskoler
De sidste 10 år har kommunerne nedlagt omkring 225 folkeskoler og lavet yderligere omkring 275 selvstændige folkeskoler om til afdelinger. Det betyder, at mange forældre i landdistrikterne ikke længere har en folkeskole, som de kan sætte deres barn i, med mindre børnene skal tilbringe timer i en skolebus hver dag.

Det har fået rigtig mange forældre til at etablere en friskole i den lukkede folkeskoles bygninger, ofte med kommunalpolitikernes velsignelse. 

Selv på Christiansborg anerkender man, at friskoler i dag ”sørger for, at der findes uddannelsestilbud i hele landet. Faktisk bor hver tredje friskoleelev i en af Danmarks mindste byer”, som Anni Matthiesen (V) skrev i et debatindlæg i Berlingske 20. oktober. Det er altså ikke, fordi forældre ikke vil folkeskolen; det er fordi kommunerne ikke har folkeskoler der, hvor familierne bor.

Det handler om image, ikke om fakta
I byerne handler det ikke om, at der ikke er andre muligheder end friskoler. I byerne handler det om image og en fortælling blandt nogle grupper om, at privatskolerne har bedre undervisning, mere fokus på trivsel og generelt er bedre til at forberede eleverne til ungdomsuddannelserne.

Kigger man på data er der dog lige så stor forskel på fri- og privatskoler, som der er på folkeskoler, så man kan konkludere, at nogle skoler har bedre trivsel end andre, og nogle skoler har bedre karakterer ved afgangsprøven end andre, men man kan ikke sige, at det er skoleformen, der afgør trivsel og prøveresultater. 

Det handler om image, og her har folkeskolerne en opgave. Vi skal som folkeskole rette ryggen og fortælle den gode historie. 95 procent af forældrene er tilfredse med deres børns undervisning og lærere.

Falske fortællinger
Flere elever klarer sig godt i læsning og matematik, og hele 98 procent af børnene i indskolingen siger selv, at de trives i skolen. Det går faktisk godt i folkeskolen, men det er ikke den fortælling, vi oftest hører om folkeskolen, desværre. 

At vælge skole til sit barn handler om tryghed og tillid til, at skolen kan være et godt sted for barnet af være og lære. Derfor er det bydende nødvendigt, at folkeskolen fortæller forældre, at de trygt kan sende deres børn i den lokale folkeskole, for der kan børnene få venner og være en del af et fællesskab. De kan lære noget og få et godt afsæt i livet.

Organisationen Brug Folkeskolen i København er et glimrende eksempel på, hvordan man kan vende strømmen og få flere forældre til at vælge den lokale skole, netop ved at skabe tryghed og tillid til, at folkeskolen kan give børnene det, som er vigtigt for forældrene.

Folkeskolen er et godt valg for vores børn, men så længe forældrene ikke ved det, og kommunerne lukker skoler i landdistrikterne, så stopper vi ikke sivningen af elever fra folkeskolen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette With Hagensen

Regionsrådsmedlem og første næstformand (S), Region Syddanmark, formand, Sundhedsudvalget, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner
cand.merc. (SDU. 1994)

0:000:00