Skoleledere: Mindre styring under coronakrisen har øget omstillingsparatheden i folkeskolen

Allerede den første mandag efter nedlukningen var rigtig mange skoler i fuld gang med virtuel undervisning. Jeg har givet mange interviews til udenlandske journalister, som var vildt imponerede over vores omstillingshastighed. Og dét, der skal til for, at forandringer kan ske, er måske den vigtigste læring fra det seneste år.

Under coronakrisen var det en nødvendighed, at politikerne lyttede til folkeskolerne og skabte rammer ud fra skolernes behov. Kort sagt blev mange regler erstattet af få regler, og de rammer har vist, at folkeskolen på imponerende vis er i stand til at omstille sig og finde nye veje.

Fire læringspunkter

1. læring: Dygtige og dedikerede undervisere gik konstant under nedlukningerne efter bedre løsninger. Vi så virtuel undervisning version 1.0, 2.0, 3.0 og så videre. De blev ledet af kompetente og ansvarsbevidste ledere, der konstant lavede nye skemaændringer og smitteopsporinger samt blev fantastisk dygtige til at kommunikere blandt andet via de sociale medier.

Skolen bestod hele vejen igennem, uden der var et hav af styringsmekanismer, der konstant skulle afrapporteres.

Claus Hjortdal
Formand, Skolelederforeningen

2. læring: At vi fik en skole med få regler blev vekslet til skoler med store forskelle. Skoler har meget forskellige forudsætninger både fysisk, ressourcemæssigt og elevklientelmæssigt. Det udnyttede man decentralt og skabte rigtig flotte decentrale løsninger.

3. læring: Skolen bestod hele vejen igennem, uden der var et hav af styringsmekanismer, der konstant skulle afrapporteres. Skolen blev i høj grad styret via ugentlige møder mellem undervisningsministeren og skolens parter. Spørgsmål som ”Hvad har I brug for? Hvordan går det? Hvad skal vi se på eller fjerne?” blev nye styringsredskaber i stedet for målinger af 45 minutters bevægelse, eller om eleverne mødte fra 8.00 til 14.00.

4. læring: Mikroledelse gav stor glæde hos centrale og kommunale politikere og forvaltninger. Men det blev sjældent oplevet som et fremskridt i hverdagen. Det er en fejl at tro, at man på meget stor afstand fra virkeligheden kan beslutte med en høj detaljeringsgrad. Det skal hurtigst muligt aflæres.

Indhold vi kan tage med os

Ikke mindst har vi fået enorme erfaringer med virtuel undervisning, og det er tydeligt, at virtuel undervisning ikke kan erstatte fysisk undervisning. Vi skal ikke undervurdere elevernes behov for det fysiske møde med både kammerater og lærere, men dele af undervisningen ser ud til at profitere ved digital undervisning.

Vi har bevist, at vi kan bruge digitale løsninger med kvalitet, og det skal komme de elever, der ikke er på skolen, til gode. For eksempel må sygeundervisning og langtidsfravær fremover ikke blive til læringsmangel hos eleverne.

Og så er der alt det, vi forsat skal være nysgerrige på. Undervisning i små hold gav stor motivation hos eleverne. Mere personale i frikvartererne med forudbestemte lege og legegrupper nedsatte konflikter og mobning. Med større afstand mellem eleverne bliver der mindre larm og uro. Kan hybrid undervisning være noget af svaret på undervisningsdifferentiering?

Tillid i stedet for kontrol

Vi bør se på, hvad det betyder for den faglige motivation, at eleverne ikke skal til eksamen i en række fag. Vi skal grundigt evaluere elevernes oplevelse af, at hvis deres eksamenskarakter bliver lavere end standpunktskarakteren, så tæller den højeste karakter.

For at høste frugterne af læringen fra coronakrisen, er det afgørende ikke at styrte tilbage til en masse styringsmekanismer og kontante udviklingsprojekter. Lad være med at tvinge centrale test igennem for at tro, man samlet set kan finde læringshuller.

Giv i stedet skolen ro til udvikling og afsøgning helt nede på elevniveau for at vurdere, hvad der er brug for. Vis tillid i stedet for kontrol. Vi har bevist, vi kan løfte ansvaret.