Her er de erfaringer fra FGU, som politikerne skal huske i arbejdet med den nye ungdomsuddannelse

Forskning siger, at det tager op til 15 år før, at store uddannelsespolitiske reformer er fuldt implementeret.

Selvom FGU stadig ikke er fuldt ud implementeret her 5,5 år senere, så er uddannelsen et helt andet og rigtig godt sted.

To ud af tre elever, der har fuldført uddannelsen, kommer videre i uddannelse og job, eleverne oplever rummelige fællesskaber og mange muligheder for at afprøve forskellige aktiviteter. De trives, elevtallet er på vej op, flere elever går på egu-sporet og samarbejdet med kommuner og erhvervsliv er stærkere.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har flere gange fremhævet FGU-reformen som en succes og som eksempel på, hvorfor det giver mening at lave uddannelsesreformer.

Det giver jeg ham ret i. Han har samtidig også anerkendt de økonomiske og strukturelle udfordringer, som uddannelsen er født med.

Det er meget naturligt, at der er behov for justeringer, når man søsætter noget helt nyt. Men når der nu igen lægges op til en reformering af uddannelsessystemet, så håber jeg, at politikerne vil huske på, at vi i FGU-sektoren har vigtige, konkrete og aktuelle erfaringer med implementering af en helt ny uddannelse, som forhåbentlig kan forebygge nogle af de børnesygdomme, FGU-sektoren blev født med.

Når alt er nyt, er der brug for ro og tid til, at organisationen kan lande, hverdagen kan indfinde sig og medarbejdergruppen kan lære det nye og hinanden at kende.

Hanne Fischer
Direktør, FGU Vestegnen

Jeg ser heldigvis tegn på, at regeringen har forsøgt at lære af implementeringen af FGU-reformen i det nye udspil.

Til forskel fra FGU-reformen, hvor der kun gik cirka to år fra den politiske aftale blev vedtaget til, at FGU-institutionerne åbnede dørene, skal det nye ungdomsuddannelsessystem først træde i kraft i 2030.

Det giver helt andre muligheder og potentialer for at forberede det nye. Det bør udnyttes gennem prøvehandlinger og samling og inddragelse af de kommende medarbejdere, så tiden frem mod opstarten kan bruges på udvikling af og øvelse i det nye.

For en af de store bekymringer og ubekendte i overgangsperioden bliver blandt andet, om det vil skabe underviserflugt, og vi skal huske, at der er en gruppe unge, som skal have uddannelsestilbud af lige så høj kvalitet som i dag frem mod overgangen til det nye.

Det bliver en vigtig balancegang og et afgørende fokuspunkt, hvordan dette håndteres frem mod 2030.  

Det taler ind i en af mine allervigtigste erfaringer fra opstarten og implementeringen af FGU-reformen, som er, hvor sårbart det er, når medarbejdere bliver virksomhedsoverdraget.

FGU blev etableret med medarbejdere, som ikke alle havde ønsket at blive overdraget, og hvor der ikke var ordentlig tid til, at medarbejderne kunne lære hinanden og FGU-lovgivningen at kende, inden de skulle tage i mod og stå for undervisning af de nye FGU-elever med en helt ny pædagogik og didaktik.

For nogle var opstarten derfor en sorgproces, og det har medført en stor udskiftning blandt medarbejderne. Det bliver afgørende for implementeringen af det nye uddannelsessystem, at der bliver skabt rammer for kulturarbejdet både før og efter opstarten.

Kulturarbejdet understøttes ofte gennem kompetenceudvikling, og det bliver også helt afgørende for at klæde de kommende epx-undervisere på til at undervise en bredere elevgruppe på en mere praksisrettet måde.

I FGU-reformen satte man 130 millioner kroner af til kompetenceudvikling af undervisere og ledere fra 2019-2022.

Selvom intentionen med massiv kompetenceudvikling de første år er rigtig god, så ville midlerne retrospektivt nok have været brugt bedre, hvis de var blevet fordelt ud over en længere periode.

Når alt er nyt, er der brug for ro og tid til, at organisationen kan lande, hverdagen kan indfinde sig og medarbejdergruppen kan lære det nye og hinanden at kende, før kompetenceudviklingen for alvor giver mening og får effekt.

Når vi taler om ro, så kommer vi ikke udenom, at rammerne skal matche intentionerne.

eg håber derfor, at politikerne vil give det nye uddannelsessystem tid til at udvikle og udfolde sig og justere til, når der er behov for det.

Hanne Fischer
Direktør, FGU Vestegnen

Der er nødt til at være en klar sammenhæng mellem finansieringen og rammerne for uddannelsen og den opgave, uddannelsen er sat i verden for at løse.

Hvis intentionen er praksis- og produktionsrettet undervisning, skal der være ordentlige værkstedsforhold og fagplaner og prøveformer, som afspejler dette.

Hvis intentionen er inkluderende undervisning, bør det være muligt at lave små hold, give ordentlige støtteforhold, tolærerordninger med videre.

Hvis intentionen er at skabe uddannelsestilbud tæt på de unge, må man sikre transportmuligheder, fleksibilitet i forhold til de lokale forhold med videre.

Hvis intentionen er samarbejde på tværs af sektorer, er det nødvendigt at understøtte samarbejdet og undgå økonomisk kassetænkning. Ellers kommer økonomiske og administrative forhold hurtigt til at tage tid og fokus fra kerneopgaven, og det er ingen, og især ikke eleverne, tjent med.

FGU er kommet langt på sine første fem og et halvt år – på mange måder på trods.

Så en af læringspunkterne handler også om, at det tager tid at bygge noget nyt op. Jeg håber derfor, at politikerne vil give det nye uddannelsessystem tid til at udvikle og udfolde sig og justere til, når der er behov for det.

Hvis regeringens udspil bliver til virkelighed, står FGU også overfor en endnu større rolle, idet der lægges op til at indføre retskrav på optag for elever, som ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen eller som frafalder en ungdomsuddannelse inden for et år efter opstart.

Den opgave er vi klar til, ligesom vi er klar til at dele vores erfaringer med at etablere og implementere en helt ny uddannelse.