Debat

Uddannelsesforbundet: Sidestil FGU med andre uddannelsesvalg

Vi skal udnytte FGU til skoleformens fulde potentiale, hvis vi skal undgå, at gruppen af de 50.000 unge, der står uden for uddannelse og job, vokser. Derfor skal vi fjerne alle benspænd for, at FGU sidestilles med ungdomsuddannelser, skriver Hanne Pontoppidan.

Arkivfoto. Er der tvivl, om en ung er uddannelsesparat, bør det helt automatisk få uddannelsesvejlederen, forældre og den unge til at overveje FGU, skriver Hanne Pontoppidan.
Arkivfoto. Er der tvivl, om en ung er uddannelsesparat, bør det helt automatisk få uddannelsesvejlederen, forældre og den unge til at overveje FGU, skriver Hanne Pontoppidan. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Hanne Pontoppidan
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu sidder mange unge, som snart er færdige med grundskolen, og føler sig voldsomt pressede. De skal senest 1. marts vælge, hvilken ungdomsuddannelse de vil på, når sommerferien slutter.

Men hvor sætter de kryds, hvis de er trætte af skolen eller har problemer i forhold til at tage en ungdomsuddannelse? Hvis de ikke er motiverede eller afklarede, har brug for ekstra hjælp til det sociale eller har for dårlige karakterer til drømmeuddannelsen?

Hvad vælger den unge, hvis hverken en gymnasial uddannelse eller erhvervsskolen er den rette vej? FGU er ikke på skemaet til den koordinerede tilmelding – og det bør vi straks lave om.

Fjern benspænd for FGU

Som lærere kender vi målgruppen. Vi ved, hvor afgørende det er, at undervisningen er designet til disse unge, når de nu ikke fra første færd er skræddersyet til uddannelse.

Præcis derfor oprettede man FGU: Et forberedende undervisningstilbud, der er fleksibelt, praksisorienteret og så differentieret, at der er plads til både dem, der primært er udfordrede på karaktererne, og dem, der skal lære at gå i skole, før de kan gennemføre en egentlig ungdomsuddannelse.

Det er på tide hele vejen rundt at sidestille FGU med andre uddannelsesvalg.

Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet

FGU er simpelthen langt hen ad vejen svaret. Så er spørgsmålet: Hvor er de unge? Der går langt færre på FGU, end tilbuddet er skaleret til, noget også FGU Danmark har problematiseret.

Det er et problem. For den unge, der med en håndsrækning kunne blive afklaret, motiveret og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og få bedre kort på hånden for livet.

Men også for alle os andre i et samfund, der vægter lighed, som tager socialt ansvar for dem, der har brug for en hånd – et samfund der desuden mangler hænder i en tid med heftig mangel på arbejdskraft.

Vi har ikke råd – personligt, socialt eller økonomisk – til at miste én eneste ung, der med lidt hjælp kan gennemføre en ungdomsuddannelse. FGU er en stor del af den hjælp, og derfor skal vi fjerne de benspænd, der forhindrer FGU i at nå sit fulde potentiale.

Unge, forældre og vejledere skal kende skoleformen

På FGU er spidskompetencen nemlig præcis at forberede, modne og motivere unges uddannelsesvalg – og at give unge forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse fremfor at falde fra. Dét er essentielt, for forskning viser, at ét frafald nemt fører til flere.

Temadebat

Hvordan hjælper vi bedst de 50.000 unge uden uddannelse eller job?
Knap 50.000 unge er hverken i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i beskæftigelse.

Statsministeren kalder det "en katastrofe", at gruppen er så stor. Så hvordan får man gjort gruppen mindre? Udfordringerne for de 50.000 individer er åbenlyst meget forskellige.

Altinget Uddannelse spørger i denne temadebat politikere, eksperter og interessenter, hvor og hvordan der bedst kan sættes ind fra et uddannelsesperspektiv.

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til birk@altinget.dk.

Er der tvivl, om en ung er uddannelsesparat – og kan gennemføre en ungdomsuddannelse – bør det helt automatisk få uddannelsesvejlederen, forældre og den unge til at overveje FGU.

Men for få kender skoleformen. Og fair nok. Det tager tid at blive lige så dus med en ny skoleform som med klassikere som stx, hhx og erhvervsuddannelser. Men FGU overlever ikke, at vi passivt venter på, at skoleformen siver ind.

Fra ministerielt hold er der udover penge nu og her brug for en "FGU-charmeoffensiv", så forældre, unge og ikke mindst uddannelsesvejledere ved, at FGU kan være et oplagt valg for mange. FGU bør være – og præsenteres som – et reelt valg svarende til ungdomsuddannelserne.

Fuld statslig finansiering

Også andre ting spænder ben for, at FGU bliver det, vi har brug for; præcis et reelt valg svarende til ungdomsuddannelserne.

Økonomien er ét seriøst benspænd. For mens der er enighed om, at man skal se på grundfinansieringen – som AE-rådet også pointerer – så bør man simpelthen også gentænke rammen for finansieringen.

FGU er modsat ungdomsuddannelserne forbundet med en udgift for kommunen på 65 procent. Men en fuld statslig finansiering af FGU vil fjerne det benspænd.

FGU bør finansieres ud fra en model, hvor den enkelte kommune én til én får dækket deres udgifter, når uddannelsesvejlederen vurderer, at her er en ung, som passer ind i målgruppen.

Det er på tide hele vejen rundt at sidestille FGU med andre uddannelsesvalg.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)