Venstre: Giv de unge ro – og lad gymnasie-reformen virke

DEBAT: Vi skal løbende evaluere og forandre vores uddannelser, men lige nu har eleverne brug for ro omkring deres undervisning, skriver Anni Matthiesen (V).

Af Anni Matthiesen (V)
Børne- og undervisningsordfører, Venstre

Store forandringer tager tid. Sådan forholder det sig også for de danske gymnasier.

I juni 2016 lavede vores daværende Venstre-regering en bred aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF og Konservative om en ny gymnasiereform.

En reform, som er blevet implementeret fra skoleåret 2017/18. Altså med andre ord; en ganske ny reform. Og når jeg så nu hører, at visse aktører allerede er klar til at se på nye krav til faglighed på gymnasierne, så er min holdning: stop en halv.

For store reformer bliver ikke implementeret fra den ene dag til den anden. Og jeg mener, det er vigtigt, at vi giver den gymnasiereform, vi lavede i juni 2016 tid til at virke.

Jeg mener ikke, vi allerede nu bør begynde at tale om store ændringer i de overordnede rammer på gymnasierne – og de overordnede krav, vi stiller til vores unge. Nej, tværtimod. Jeg tror faktisk, at vores unge mennesker har brug for mere ro og sikkerhed om, hvilke krav vi stiller til dem. Det er kun rimeligt.

Selvfølgelig skal undervisningen udvikles
Jeg siger ikke, at vi ikke skal interessere os for udviklingen i vores gymnasieelevers faglighed. Det skal vi i den grad. Jeg har selv med stor interesse set på den undersøgelse, Danmarks Evalueringsinstitut har lavet.

Og når man læser den undersøgelse, kan man jo konkludere, at den intenderede faglighed ikke er faldet siden 1970. Man kan konkludere, at fagenes kompleksitet er øget, og at der stilles højere krav til vores unge i dag, end der blev gjort før i tiden.

Selvfølgelig er der ting, der har forandret sig. Det undrer mig sådan set ikke, at fagene og fagligheden i gymnasiet har ændret sig siden 1967, som er startåret for undersøgelsen. Det mener jeg, er ret naturligt.

For vi lever i et samfund, der er i konstant forandring. Så selvfølgelig har kravene til vores unge mennesker også ændret sig. I dag er det for eksempel vigtigt for unge mennesker at kunne navigere i en digitaliseret og global verden.

Dermed er det kun godt, hvis de unge menneskers faglighed og kompetencer har ændret sig over tid. Det er fint, at der fokuseres mindre på udenadslære – og mere på kildekritik og informationssøgning eksempelvis.

De unge har brug for ro
Men i en forvirrende og kompleks verden tror jeg ikke, at vores gymnasieelever har brug for, at vi ændrer kravene til deres faglighed fra den ene dag til den anden.

Og jeg tror heller ikke, de har gavn af, at vi går tilbage til den slags faglighedskrav, man havde i 1967. For verden ser altså anderledes ud i dag.

Jeg tror derimod, at de unge mennesker har brug for, at vi står fast ved vores aftale om at styrke gymnasierne. At vi holder fast i gymnasiereformen og skaber ro om de krav og forventninger, vi har til de unge.

For vi står samtidig med en stor udfordring, hvor alt for mange unge mennesker mistrives mentalt. For mange unge mennesker har svært ved at definere rimelige krav til dem selv. Og for mange af dem får ondt i livet.

Jeg tror på, at de unge har brug for ro og sikkerhed om, hvad der forventes af dem. Derfor synes jeg, vi skal træde med varsomme skridt, inden vi laver noget om.

Forrige artikel Lektorer: Drop parathedsvurderingen, så færre dropper ud Lektorer: Drop parathedsvurderingen, så færre dropper ud Næste artikel Gymnasielærerforeninger: Undersøg potentialet i de nuværende studieretninger Gymnasielærerforeninger: Undersøg potentialet i de nuværende studieretninger
  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Ro på!...

    Hold nu godt fast i regeringens opfattelse af tingenes tilstand fr. Mathiesen!

    Måske skulle Undervisningsministeren tage et par Imodium?

    Hav en god dag:-)

  • Anmeld

    Christian X

    Den INTENDEREDE faglighed

    har i følge penneførerne aldrig været bedre...
    Sådan er det jo, når man lever i en intendere virkelighed...

    Der bliver lukket unge ind i gymnasiet - og på de videregående, der hverken kan tænke, regne, læse eller skrive - men hvad gør det, hvis man kun lever i en ”politisk virkelighed”.
    At mange unge mistrives, diagnosticeres, selvmedicinerer sig i rusmidler eller begår selvskade, fordi de er i et system de ikke er gearet til og som skaber mistrivsel, er altid andres skyld…

    Meget undervisning er abstraktion på abstraktion uden faglig relation. For at få flest mulige unge igennem de teoretiske pølsefabrikker er undervisning ændret til kuvøse-pædagogik - selv på nogle videregående uddannelser.
    Mange unge ville på alle måder have mere glæde af mere konkrete og anvendelige uddannelser. Men det passer ikke til politikernes intenderede virkelighed – så det skadelige cirkus fortsætter.