Vi unge skal sidde med om bordet, når politikerne skal diskutere vores mistrivsel

Jeg er bekymret for os som ungdom, bekymret for, at hver gang der er noget, som fylder hos os unge, så er det aldrig helt vigtigt nok for dem, som sidder i Folketinget.

Det virker til, at vi unge kun er vigtige, når det handler om at skaffe stemmer. Det så vi under klimavalget i 2019, og det ser vi nu med mistrivslen, som var i fokus ved seneste Folketingsvalg.

Det virker til, at vi unge kun er vigtige, når det handler om at skaffe stemmer

Madeleine Steenberg Williams

Vi har brug for handling, ikke mere retorik og hensigtserklæringer. Regeringen og Folketinget bliver nødt til at handle.

Næsten hver uge kommer der en ny undersøgelse ud, som bekræfter, at vi unge mistrives mere end før. Så hvorfor gør vi ikke noget ved det? Hvornår ændrer vi de rammer, som accelererer samfundet og presser os unge?

Er det fordi, at efterspørgslen på arbejdskraft er så stor, at det er vigtigere at få os unge til at fylde hullerne, også selvom vi mistrives, end det er at forholde jer til, hvorfor vi mistrives og forbedre det?

Hvis ikke det er hensigten, håber jeg, at I vil have det in mente, inden I iværksætter nye reformer og nye store ændringer, som måske bare forværrer vores mistrivsel. For det er ikke vejen frem.

Jeg savner, at politikerne tager fat i og inddrager os unge, når diskussionerne omhandler os. Det er ikke holdbart, at politikerne hele tiden taler om os og tager omfattende beslutninger eller reformer uden at inddrage os – ikke mindst, når det handler om vores fremtid.

Vi bør inviteres med ind, når der diskuteres om vores egen mistrivsel. Man når aldrig til roden af problemet, hvis man ikke inkluderer dem, der oplever problemet og lytter til de løsningsforslag, som vi unge selv kan komme med.

Vi har mistet forståelsen bag vigtigheden af fordybelse

Madeleine Steenberg Williams

Hvordan løser vi så mistrivselskrisen? Det er ikke et nemt spørgsmål, og i hvertfald ikke ét som de voksne kan svare på alene. For det er os unge, der mærker det på egen krop.

Vi ved, hvad der nogle gange rammer skævt, og hvad vi til tider har brug for mere eller mindre af. Men hvordan er det gået så galt?

Vi har mistet forståelsen bag vigtigheden af fordybelse. En ting, der går igen, når jeg snakker med vores elever, er, at de savner at fordybe sig og kunne dygtiggøre sig.

Med den måde vores uddannelser er bygget op på, kan man ikke længere mærke, at hensigten er at give os unge en dannelse, men i stedet at hensigten er en hurtig masseproduktion af arbejdstagere, som går i den samme retning.

Vi har brug for fordybelsen for at finde ud af, hvad der inspirerer, motiverer og giver os lyst til at lære mere og yde vores bedste. Hvordan vil vi ellers finde ud af det?

Vores store opgaver i gymnasiet såsom SRP og SRO er der, hvor jeg ser, at vi unge føler os inspireret. Det er den store opgave, som vi alle mindes efter gymnasiet.

Det er den opgave, hvor vi kan få lov til at udfolde vores vinger og vise, hvad vi har lært, og hvordan vi kan bruge det inde for et område, som interesserer os. For det er vigtigt.

Det er vigtigt, at vi skal kunne mærke, at vi har indflydelse på vores egen hverdag. Indflydelse på den undervisning vi får og indflydelse på, hvad vores fremtid skal bringe. For indflydelse og ansvar er også en del af dannelsen og en del af det at være med i et større fællesskab.

Så hvis vi skal løse mistrivselskrisen, skal vi huske også at tage analytikerbrillerne af, sætte sig ned og snakke med os unge. Ikke kun én ung, men mange. For vi er ikke ens, vi er mange sjæle og mange kroppe.

Vi er alle forskellige, og vores oplevelser er anderledes. Så lad det kreative og fordybelsen fylde mere. Lad os fordybe os i det der interesserer os, lad os få indflydelse på den hverdag og fremtid vi lever i. For så kan vi sikre os, at vi får skabt nogle rammer, som passer os.