Opgør med Moderniseringsstyrelsen: S flytter overenskomster til Skatteministeriet

Placering i Skatteministeriet undrer støttepartier
Enhedslisten gik til regeringsforhandlingerne med krav om et rødt arbejdsgiverløfte, hvor man med finansordfører Rune Lunds ord forpligtede sig til ikke at tryne de offentligt ansatte, som det skete med lærerne i 2013.

Det krav fik de ikke opfyldt, men Rune Lund betragter dog formuleringen i regeringsaftalen som et vigtigt signal om, at man ikke igen har tænkt sig at lave en politisk styring af overenskomsterne.

Ifølge støttepartierne har de dog ikke været involveret i beslutningen om at flytte overenskomsterne til Skatteministeriet.

"På den ene side gør det mig tryg, at overenskomstforhandlingerne bliver rykket længere væk fra Finansministeriet, på den anden side gør det mig utryg, at en minister, som kommer til at sidde på et meget tungt område, hvor der er en gigantisk oprydning igang, skal involveres i den meget tidskrævende og vigtige proces, som de offentlige overenskomstforhandlinger er. Det kræver en uddybning fra regeringens side," siger Rune Lund.

Den nye skatteminister er dog ikke så bekymret:

"Skatteministeriet har erfaringer med store omstillinger og ved i den grad, hvad det vil sige at arbejde målrettet mod at skabe en høj grad af tillid i organisationen - både internt og over for borgerne. Hvis der findes et sted i staten, hvor man i forvejen arbejder med at genopbygge tilliden, er det her. Derfor er Skatteministeriet på mange måder det rigtige sted," siger Morten Bødskov (S).

Han tilføjer desuden, at Skatteministeriet får tilgang af en række medarbejdere fra Moderniseringsstyrelsen i forbindelse med ressortomlægningen. 

Forsker: Utraditionelt træk
I kølvandet på overenskomstslagsmålet i 2018 varslede Mette Frederiksen et opgør med Moderniseringstyrelsen rolle, og luftede dengang både tanker om en styrkelse af Forligsinstitutionen, og at man bør skele til Norge og Sveriges arbejdsmarkedsmodeller, hvor der er indlagt mere armslængdeprincip mellem regeringen og forhandlingerne.

Ifølge Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, er det dog et meget utraditionelt træk, at man nu fjerner overenskomsterne helt fra Finansministeriets område.

"Det er meget utraditionelt, da enheden har ligget rimelig fast under Finansministeriet siden 1973. Men her viser man for det første, at man har lyttet til de offentlige organisationer og kritikken af Moderniseringsstyrelsens rolle og den alt for tætte kobling til udgiftspolitikken. Og så kan det samtidig læses ind i en mere overordnet debat om, at Finansministeriet er blevet en slags overministerium, og at man derfor på overenskomstområdet vil indlægge noget armslængde ved at placere det i Skatteministeriet," siger hun.

Finansministeriet blev så sent som tirsdag kritiseret af en række eksministre for at have for stor magt, og statsminister Mette Frederiksen (S) har da også tidligere varslet et opgør med ministeriets indflydelse.

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) skal den pågældende ressortomlægning dog ikke læses ind i den kontekst:

”Det mener jeg ikke, at omlægningen kan tolkes ind i. Det handler om, at regeringen har et ønske om en ny start, hvor overenskomstforhandlingerne bliver organiseres på en anderledes og bedre måde end i dag. Ressortomlægningen ligger i fin forlængelse af det ønske,” siger han. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er enig i, at den danske model trænger til en ansigtsløftning, men har dog ingen kommentarer til overdragelsen af ansvaret for de offentlige overenskomster til Skatteministeriet.

"Jeg tror, at der er en lang række forskellige ting, man kan gøre i forhold til at styrke den danske model. Noget af det stærkeste er at bruge parterne aktivt så ofte som overhovedet muligt, og så ligger der en opgave i, og der har jeg ikke de præcise svar, at se på, hvordan vi kan understøtte, hvordan man både på arbejdsgiver- og lønmodtagerside har en stærkere organisering, fordi det jo grundlæggende er det, det handler om," siger han.