Frandsen i kronik: SF bør overveje at forlade regeringen

SF: I en kronik advarer SFs nestor Aage Frandsen mod, at medlemspartiet SF er blevet et ministerparti. Han mener, SF bør overveje at trække sig fra regeringen.
Rasmus Nielsen
Fakta

Aage Frandsen (70), fhv. SF-gruppeformand

Tidligere folketingsmedlem for SF i tre perioder, sammenlagt små 18 år. Gruppeformand 2001-2005 og medlem af Folketingets Præsidium 2004-2005.

Tidligere næstformand i SF og hovedbestyrelsesmedlem.

Uddannet lektor og har skrevet bøger om politik, parlamentarisme og grundlovsspørgsmål.


Kilde: Altinget.dk

I en opsigtsvækkende kronik angriber SFs tidligere gruppeformand Aage Frandsen den nuværende ledelse af SF. Han mener, at partiet har opgivet alt for meget af sin poliitk og identitet for at komme med i regeringen.

Aage Frandsen skriver bl.a.:

"Hvad skal SF så gøre nu? Jeg ser tre mulige scenarier:

SF fortsætter med, at regeringens politik også er SFs politik.

SF træder ud af regeringen.

SF fortsætter i regeringen, men formulerer sin egen politik.

Vælger SF at køre videre som regeringsparti, hvor regeringens politik er SFs politik, tror jeg, at mange af SFs tidligere og nuværende vælgere ikke vil finde SF attraktiv og derfor vælger Enhedslisten. Men hvad værre er: SF vil fortsætte med at miste sin identitet."

Ministerparti
Aage Frandsen mener, at partiformand Villy Søvndal burde have valgt sin forgænger som formand Holger K. Nielsen til udenrigsminister fremfor selv at tage posten.

Og så omtaler han traditionen med stor medlemsindflydelse i SF:

"SF har været et parti, der har haft udpræget medlemsdemokrati. Spørgsmål om EU er afgjort på landsmøder og i et tilfælde også ved urafstemning. Stillingtagen til finanslovsaftaler er sket i hovedbestyrelsen eller forretningsudvalget. Politikudviklingen er foregået i hovedbestyrelsen og folketingsgruppen og på landsmøder og konferencer.

Derfor et det en voldsom omvæltning, når udviklingen af SFs politik reelt sker i regeringen. Lidt forenklret sagt er SF gået fra at være et medlemsparti til et ministerparti. Noget, der skaber frustration hos medlemmer, der er vant til at øve indflydelse."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aage Frandsen

Fhv. MF, gruppeformand og præsidiemedlem (SF), forfatter
cand.mag. i samfundsfag og historie (Aarhus Uni. 1971)

Villy Søvndal

Kandidat til Europa-Parlamentet (SF), fhv. udenrigsminister og partiformand (SF)
Lærer (Kolding Seminarium 1980)

0:000:00