13. december: Mattias Tesfaye

JULEKALENDER: Selvom Socialdemokraternes Mattias Tesfaye er glad for sit arbejde i Folketinget, drømmer han ikke om det om natten. For politik må aldrig blive det vigtigste i livet. Det afslører han blandt andet i dagens kalenderinterview.

Hvorfor gik du ind i politik?

Det gjorde jeg i forbindelse med en arbejdskonflikt i Aarhus i vinteren 95-96, som blev kaldt Skraldemandskonflikten. De havde en tillidsmand, Louie Andersen, der blev fyret, og så strejkede de. Det var en meget politisk betændt sag.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?

Jeg har altid godt kunnet lide den tidligere svenske statsminister Göran Persson (S), men jeg ved ikke, om han har været nogen kæmpe inspiration for mig. Jeg har ikke på den måde politiske idoler.

Hvilken politisk modstander har du mest respekt for?

Der er ikke rigtig nogen, jeg ikke har respekt for. Men jeg læser altid det, som for eksempel Søren Krarup (DF), Steen Gade (SF) eller Birthe Rønn Hornbech (V) skriver.

Er du stadig i politik om fem år?

Ja. Jeg har interesseret mig for politik, siden jeg var 14 år, så det kommer jeg til at fortsætte med at gøre. Det er kun, om jeg også får penge for det, og det afgør vælgerne jo. Jeg skal nok stemme på mig selv, men der skal lidt flere stemmer til at blive valgt, ikke?

Hvad er den bedste politiske aftale, du har været med til at lave?

Jeg har været engageret i fagbevægelsen i 15 år og har lavet mange aftaler, og nogle af dem er jeg meget stolt af. På Christiansborg har jeg blandt andet været med til at sikre, at forældre har krav på at få testet deres børn for ordblindhed. Det er en gammel kæphest, og jeg er meget glad for, det lykkedes.

Og hvad med aftalerne i fagbevægelsen?

Her handler det særligt om, hvis ansatte i et firma ikke har haft overenskomst, og jeg har rejst krav om det, og de så har fået den. Der gjorde jeg en kæmpestor forskel for meget få mennesker. Som politiker gør man en meget lille forskel for rigtig mange mennesker. Når jeg kommer hjem, spørger min kone: “Hvad har du gjort for Danmark i dag?” Så kan jeg sige, at hvis jeg er heldig, har jeg måske fået ændret et komma på side otte i næste udvalgsbehandling. Det er jo på det niveau.

Hvad gør du for at koble af?

Jeg går bare ud af Christiansborg. Jeg kommer ikke hjem og er stresset og lægger mig med våde håndklæder over panden. Jeg synes ikke, det er et sindssygt hårdt arbejde. Jeg kan godt lide at løbe, spille fodbold, drikke bajere og gå i byen med min kone, men det er bare for at have det sjovt.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

En mand der hedder Ove af Fredrik Backman. Den handler om en bitter mand, kønsroller og glæden ved et godt håndværk. Jeg har ikke følelserne uden på tøjet, så hvis jeg en sjælden gang enten kan mærke tårerne eller latteren presse på, så er det virkelig godt. Og her begyndte jeg at grine flere gange. Hvis kvinder vil forstå den moderne mand, skal de læse den – og så måske Zlatans selvbiografi.

Har du en yndlings tv-serie?

Det må være The Wire. Det er den bedste og mest politiske. Ideen om at skildre det samme problem fra forskellige perspektiver er utrolig interessant. Det er jo også det, vi laver herinde.

Har du et motto?

Mange. For eksempel: If it ain't broke, don't fix it. Det prøver jeg at have med mig herinde. Det kan godt være, at folk har en skidegod idé til en løsning, men hvis der ikke er noget problem, så er der ikke nogen grund til at lovgive.

Hvad er det mærkeligste eller bedste, der er sket for dig i 2015?

Det mærkeligste er at få et arbejde herinde. Det er ikke en arbejdsplads, sådan som jeg forstår det. Vi er godt nok 1.000 mennesker, men vi er ikke kollegaer. Jeg går op og ned af folk og aner ikke, hvem de er, eller hvad de arbejder med. Normalt på en arbejdsplads håber man, det går godt for de andre. Det gør jeg jo ikke. Altså hvis Lars Løkke kommer gående herude, så håber jeg, han laver et kæmpe, major fuck-up. Og det er skørt.

Hvad ser du mest frem til i 2016?

At min ældste søn skal starte i skole. Det er sgu ret vildt. Det synes han ikke, men det synes jeg. Jeg interesserer mig for politik, men det er ikke det mest afgørende i mit liv. Jeg er ikke på den måde et politisk dyr, der har drømt om at komme ind på Christiansborg hele livet. Jeg er totalt glad for at være her, men jeg drømmer ikke om det om natten. Politik er vigtigt, men det er altid kun det næstvigtigste. Det må ikke blive det vigtigste.

 

Forrige artikel København sparer penge på velstillede børn København sparer penge på velstillede børn Næste artikel Forsyningsbranchen føler sig snigløbet af nye effektiviseringskrav Forsyningsbranchen føler sig snigløbet af nye effektiviseringskrav