Landbrugspakke: Sådan ser miljøregnskabet ud

BAGGRUND: Landbrugspakkens konsekvenser er endnu en gang blusset op på Christiansborg. Få overblikket over kvælstofberegningerne og det store miljøregnskab her.

Helt sort eller grønt plus? Uenigheden om regeringens landbrugspakke er igen blusset op på Christiansborg.

Det sker blandt andet efter, at en række forskere i søndagens Berlingske har fortalt, at deres oprindelige tal til regeringen er blevet fordrejet, og at pakken vil skade havmiljøet.

Det har fået Konservative til at true med at trække støtten til lovforslaget, der skal vedtages endeligt i næste uge. Derudover har fem danske organisationer sendt et brev til Europa-Kommissionen, hvor de advarer om den danske landbrugspakke.

Da regeringen kort før jul landede sin landbrugspakke med partierne i blå blok var meldingerne om aftalens konsekvenser da heller ikke enslydende.

Uenighed fra begyndelsen
Socialdemokraterne og Radikale sad med ved bordet til det sidste, men aftalen endte som et smalt blåt forlig. De to partiers exit handlede om, at pakken havde for store negative konsekvenser for miljøet:

“De (regeringen, red.) sætter mange års vandmiljøindsats i fare i stedet for at vente til den nye målrettede regulering er klar,” skrev radikales miljøordfører Ida Auken på Facebook, da partiet havde forladt forhandlingerne.

Miljøminister Eva Kjer Hansen udlagde omvendt aftalen som en gevinst for miljøet:

"Danmark har fået en fødevare- og landbrugspakke, der lægger grunden til fornyet vækst i landbruget og giver et grønt plus til miljøet," sagde Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse.

Det store miljøregnskab
Så hvad er egentlig op og ned i den diskussion?

Udgangspunktet for debatten er Miljø- og Fødevareministeriets beregninger (se tabel til højre) af aftalens konsekvenser for vandmiljøet, som de stridende parter udlægger helt forskelligt. Beregninger der både inddrager de negative (lempelser) og positive (indsatser) konsekvenser for vandmiljøet.

I første omgang indeholder pakken en række velkendte lempelser fra 16 punktsplanen, der fører til øget udledning af kvælstof. Ifølge beregningerne er det særligt afskaffelsen af reducerede kvælstofnormer, der har konsekvenser, men også afskaffelsen af de obligatoriske randzoner bidrager til øget udledning. Derudover lemper man på forbuddet mod jordbearbejdning, der også har en mindre negativ effekt.

Som en del af landbrugsaftalen er også at sætte gang i en vækstplan for akvakultur, der fører til en væsentlig øget udledning af kvælstof. Det begynder dog først at have effekt fra 2018.

Samlet set har pakkens lempelser en øget udledning på 3.520 ton i 2016 og knap 6.000 ton i 2021. I 2021 står afskaffelsen af reducerede kvælstofnormer for 4.700 ton.

Øget udledning på kort sigt
Ifølge EU-reglerne må Danmark ikke forringe vandmiljøet på kort sigt og skal forbedre tilstanden på lang sigt. Og landbrugspakken indeholder da også tiltag, der skal kompensere for lempelserne.

Den største del på den korte bane handler om, at landbruget ikke længere skal have mulighed for at bruge de samme virkemidler til opfylde det nationale krav til efterafgrøder, samt til EU-kravet om at fem procent af landbrugsarealet skal have et særligt fokus på miljøet (miljøfokusområder).

Partierne har også afsat penge til en række frivillige kollektive indsatser, som også skal fungere som kompensation. Det handler blandt andet om vådområder, minivådområder og skovrejsning, der skal finansieres under landdistriktsprogrammet.

Derudover vil man sikre flere efterafgrøder gennem ”en målrettet forpagtningsordning”, der skal virke indtil målrettet regulering bliver ført ud i livet. Og det er blå blok enige om kommer til at ske fra 2019. Målrettet regulering bidrager således også til pakkens miljøregnskab på langt sigt.

I alt sikrer pakkens kompenserende indsatser for at nedbringe kvælstofudledningen med 1.579 ton kvælstof i 2016 og 7.574 i 2021.

Samlet set betyder det, at pakken i årene 2016-2019 bidrager med en øget kvælstofudledning på mellem 2.457-1.339 ton.

Baselineeffekt sikrer vandmiljøet
Det lader altså til at harmonere dårligt med, at vandmiljøets tilstand ikke må forringes. Men her inddrager man i regnestykket, at der også sker en række andre indsatser, der bidrager til at reducere kvælstof. Det bliver beregnet via den såkaldte baselineeffekt. Den bliver af Aarhus Universitet opgjort til knap 2.500 ton i 2016 og godt 5.500 i 2021. Dermed vil der, ifølge ministeriets beregninger, alle år frem mod 2021 være tale om en reduceret tilførsel af kvælstof – omend der er tale om en ret lille reduktion i 2016 og 2017.

Så selvom pakken isoleret set fører til højere kvælstofudledning på kort sigt, fører allerede planlagte tiltag til, at det samlet set ikke forringer tilstanden i vandmiljøet.

Når ministeren taler om et grønt plus, så handler det om et lidt længere sigte. Pakken giver nemlig – uden hjælp fra baselineeffekt – en reduktion i kvælstofudledningen fra 2020. Det gør den, fordi den målrettede regulering er begyndt at virke.

Inklusive baselineeffekten vil der i 2021 være reduceret godt 7.000 ton kvælstof i forhold til i dag, hvilket betyder, at der i tredje vandplan-periode (2022-2027) vil skulle tages hånd om yderligere 6.000 ton kvælstof, før Danmark opnår god økologisk tilstand.

Landbrugspakkens konsekvenser for vandmiljøet

Kvælstof (i tons)  2016 2017 2018 2019 2020 2021
Randzoner   728 728 728  728  728  728 
Kvælstofnormer   2.741 4.206  4.348  4.490  4.632  4.726 
Forbud mod
jordbearbejdning
51  51  51  51  51  51 
Vækstplan for
akvakultur 
 - 143  263  363  423 
Sum af lempelser  3.520 4.985  5.270  5.532  5.774  5.928 
Forpagtningsordning  (x)  818  693 -
Miljøfokusområder  1.197  867  867  867  867  867 
Kollektive indsatser
(samlet) 
 382 843  1.451  2.059  2.668  2.907 
Målrettet regulering   - 1.267  2.533  3.800 
Sum af indsatser   1.579 2.528  3.011  4.193  6.068  7.574 
Difference   1.941 2.457  2.259  1.339  -294  -1.646 
Baselineeffekt  2.467  3.084  3.701  4.317  4.934  5.551 
Ændring i tilførsel -526  -627  -1.442  -2.978  -5.228  -7.197 

Kilde: Miljø- og Fødevarerministeriets kvælstofberegninger (i tons)

--
Dele af denne artikel har tidligere været bragt på Altinget: miljø i januar 2016.

,

Forrige artikel Regeringen dropper garanti om fastfrysning af boligskat Regeringen dropper garanti om fastfrysning af boligskat Næste artikel DF-borgmester sikrer musik på 44 plejehjem DF-borgmester sikrer musik på 44 plejehjem
Thulesen Dahl: Vi skal have gang i hjemsendelserne

Thulesen Dahl: Vi skal have gang i hjemsendelserne

ÅRSMØDE: Hårdere straffe og en ydelse på dagpengeniveau for at passe egne børn i hjemmet er blandt Dansk Folkepartis formands forslag i sin årsmødetale. Her opridser Kristian Thulesen Dahl otte punkter, som partiets politik skal dreje sig om i de kommende år.