Husker du: Det skete i Løkke-regeringens første år

I tre kapitler ser vi tilbage på Løkke-regeringens første år ved magten. Vi slutter af med de seneste fire måneder, der blandt andet har været præget af Anker Jørgensens bortgang og terroranslag i Bruxelles, men også har budt på en række aftaler, der er forhandlet på plads. Og sidst, men ikke mindst Brexit, briternes historiske beslutning om at forlade EU.

Læs kapitel 1 her og kapitel 2 her.

Løkke-regeringens første år - del 3: 1. marts - 28. juni 

Grønt lys til Femern
4. marts: En enig forligskreds bestående af alle Folketingets partier, med undtagelse af Alternativet og Enhedslisten, giver Femern A/S mandat til at indgå de endelige kontraktforhandlinger om det store milliard-projekt.

Trepartsaftale om flygtninge
17. marts: Regeringen og arbejdsmarkedets parter bliver enige om en trepartsaftale for integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Centralt i aftalen står LO og DA's fælles forslag om oprettelsen af en ny integrationsuddannelse.

EU-flygtningeaftale med Tyrkiet
18. marts: EU indgår en aftale med Tyrkiet, der har til formål at bremse flygtningestrømmen over Middelhavet. Med aftalen forpligter EU-landene sig til at tage imod én syrer fra en tyrkisk flygtningelejr for hver syrer, man sender tilbage til Tyrkiet fra Grækenland. Derudover indebærer aftalen, at EU-landene skal fordele flere tusinde flygtninge, som allerede er kommet til Grækenland, mellem sig.

Comeback til Carl Holst
18. marts: Venstre rokerer rundt på ordførerposterne, og det giver plads til et comeback til Carl Holst. Efter sit ministerexit blev Holst kirkeordfører, men rykker nu frem i gruppen og bliver social- og indenrigsordfører. Den hidtidige ordfører på området, Jan E. Jørgensen, bliver ny EU-ordfører, mens Jakob Engel Schmidt bliver ny uddannelses-, forsknings- og ligestillingsordfører.

Topartsaftale på plads
18. marts: Flere penge til boliger og færre krav til integrationsindsatsen. Det er hovedingredienserne i KL og regeringens topartsaftale om flygtninge. 

Manu Sareen bliver alternativist
20. marts: Manu Sareen meddeler, at han skifter til Alternativet. “Jeg bliver nødt til at følge mit hjerte,” forklarer den tidligere radikale minister til Altinget, men understreger, at han hverken er utilfreds med noget eller smækker med døren. “Jeg har bare lyst til at være et andet sted.”

Anker Jørgensen går bort
20. marts: Den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen sover ind. Han blev 93 år gammel. Og på de sociale medier mindes unge som gamle, politiske venner såvel som modstandere den tidligere partiformand. "Anker er ikke længere i blandt os. De ord skal vi have tid til at forstå. Det skal have tid til at synke ind. For på tværs af partiskel står Anker, som et af de helt store mennesker i det 20. århundredes danmarkshistorie. Og han satte sig stærke spor," skriver den nuværende S-formand, Mette Frederiksen.

Partifæller, fagforeningsfolk, gamle venner og politiske modstandere var mødt op for at sige et sidste farvel til Anker, da han blev bisat fra Grundtvigs Kirke 2. april.

Terror i Bruxelles
22. marts: Lufthavnen i Bruxelles og metrostationen Maalbeek, der ligger ved EU-hovedkvarteret, udsættes for bombeangreb. Terroristerne udløser i alt tre bomber, der dræber 32 civile og de tre selvmordsbombere, og derudover bliver omkring 300 sårede af eksplosionerne.

"Terroren har ramt midt i Europas hjerte. Uskyldige mennesker er blevet myrdet og kvæstet af hensynsløse terrorister," siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse. Også folketingets øvrige partiledere udtrykker deres medfølelse på de sociale medier.

Thorning takker af
29. marts: Fællessalen var stuvende fuld, da Helle Thorning Schmidt sagde farvel til dansk politik for i stedet at blive international chef for Save the Children i London. ”Tusind tak. Det er faktisk det eneste, jeg har lyst til at sige," sagde den tidligere statsminister, mens der var ros og anerkendelse fra hendes efterfølger, Lars Løkke Rasmussen, som flere gange i sin tale understregede, at han havde stor respekt for sin modkandidat.

Holger K. stopper i Folketinget
30. marts: Efter mere end 30 år i Folketinget er det slut for SF's Holger K. Nielsen. På sin Facebook-profil meddeler SF-veteranen, at han ønsker at give plads til yngre kræfter og derfor ikke genopstiller ved næsten folketingsvalg.

Esben Lunde frifindes for plagiat
30. marts: Der er i miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) ph.d.-afhandling om Grundtvig fundet 19 tilfælde af tekstgenbrug, men der er i de fleste tilfælde tale om bagateller. Derfor frikender Praksisudvalget på Københavns Universitet ministeren for beskyldningerne om plagiat.

Vilhelmsen smidt ud af SF's landsledelse
1. april: Det var ikke en aprilsnar, da nyheden om, at den tidligere SF-formand og minister Annette Vilhelmsen var blevet smidt ud af partiets landsledelse, tikkede ind. Vilhelmsen var udeblevet fra tre møder, og dermed foreskriver reglerne, at hun må forlade landsledelsen. 

Løkke afviser samråd
5. april: "Af principielle grunde ønsker jeg imidlertid ikke at udtale mig nærmere om de drøftelser, som jeg har med ministre og embedsmænd om en given sag," skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Statsministeren afviser dermed at stille op i et samråd om landbrugspakken, som udvalget har kaldt ham i.

Hollændere siger nej til EU-aftale
7. april: Mere end to tredjedele af de hollandske vælgere stemmer nej til en EU’s associeringsaftale med Ukraine.

Mulig snyd med dansk ulandsbistand
20. april: Mere end 200 millioner kroner af den danske ulandsbistand gik i 2015 til danskundervisning, jobtræning og andre værktøjer til integration af flygtninge i kommunerne. Men ifølge eksperter er det imod OECD's regler, og derfor mistænkes regeringen for at snyde med bistandsmidlerne.

Udenrigsgranskeren præsenterer sin rapport
2. maj: Ambassadør Peter Taksøe-Jensen præsenterer sin rapport “Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid - vejen frem for Danmarks interesser og værdier for 2030”, der kommer med anbefalinger til Danmarks fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik. Taksøe-Jensen anbefaler grundlæggende, at politikken fremover skal være fokuseret på områder, hvor Danmark har væsentlige strategiske interesser og kan bidrage betydeligt. 

Skipper ny politisk ordfører
4. maj: Efter syv år på posten som politisk ordfører for Enhedslisten giver Johanne Schmidt-Nielsen stafetten videre til Pernille Skipper. 

Ny pensionsalder til politikerne
9. maj: Et politisk flertal har indgået en aftale om politikeres løn og pension, som betyder, at politikere skal have samme pensionsalder som andre borgere.

Regeringen afskaffer PSO-afgiften
10. maj: Efter flere måneders diskussion melder regeringen klart ud: PSO-afgiften skal afskaffes. “PSO-afgiften er dyr og ineffektiv. Vi har længe ment, at de stigende udgifter er uholdbare, og nu står det lysende klart, at vi er nødt til at finde et alternativ. Derfor er regeringen klar til at tage et opgør med PSO-afgiften,” siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Berlingske. I stedet skal PSO-udgifterne til vindmøller og andre vedvarende energi-investeringer fremover finansieres over finansloven.

Nye kampfly
12. maj: Amerikanske Lockheed Martins F-35 - også kaldet Joint Strike Fighter - skal være Danmarks nye kampfly, og vi skal have 27 af dem. Sådan lyder anbefalingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Peter Christensen på et pressemøde. De første fly forventes at blive leveret i 2020, mens de sidste F-16 fly forventes udfaset i 2024.

Alternativ medlemsfest
26. maj: Alternativet runder 10.000 medlemmer. Partiet når milepælen blot to dage inden, at de skal afholde årsmøde i Odense.

Flertal indgår aftale om gymnasiereform
3. juni: Efter to måneders intense forhandlinger indgår regeringen en aftale om en gymnasiereform med Socialdemokraterne, SF, Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Med aftalen indføres blandt andet et karakterkrav, der skal gøre det sværere at komme i gymnasiet. Efterfølgende er partierne dog uenige om, hvad adgangskravet præcist er.

Planloven falder på plads
9. juni: Efter månedlange forhandlinger indgår regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative om en ny planlov. 

Konservative uden for aftale om kampfly
9. juni: Regeringen indgår en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale om indkøb af 27 nye F-35-kampfly. Noget overraskende er de Konservative ikke med i aftalen. Ifølge partiet selv blev de smidt ud af forhandlingerne.

DF klar til regeringsdeltagelse
18. juni: Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, meddeler, at partiet er klar til at gå i regering efter næste valg, såfremt der er et borgerligt flertal, og partiet kan fastholde den nuværende opbakning på omkring 20 procent. Meldingen kommer på årsdagen for folketingsvalget, der sikrede Venstre regeringsmagten.

Politisk jordskælv i Storbritannien
24. juni: Pundet i frit fald, Europa i chok. Efter en folkeafstemning står det klart, at et britisk exit fra EU er en realitet i et dybt splittet Storbritannien. Efter Brexit-nederlaget tager premierminister David Cameron konsekvensen og meddeler, at han i løbet af de næste måneder agter at træde tilbage. Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, det er trist for Danmark og Europa, at Storbritannien nu forlader EU, og slår samtidig fast, at Danmark hører til i EU.