LA og DF afviser nye rygeforbud

Regeringens forslag om at forbyde rygning på landets erhvervsskoler møder hårdnakket modstand blandt regeringens sædvanlige alliancepartnere i DF og LA.

Forslaget fra regeringen kom for nylig i Kræftplan IV. På tobaksområdet er målet for regeringen, at ingen unge ryger i 2030. 

”Vi tror ikke på det. Forbuddet vil ikke nedbringe antallet af rygere.”

Det siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, i Altingets rundspørge til blå bloks sundhedsordførere om, hvor partierne ønsker ændringer i forhold til regeringens forslag til Kræftplan IV.

Vi tror ikke på det. Forbuddet vil ikke nedbringe antallet af rygere

Liselott Blixt
Sundhedsordfører for DF

Også Liberal Alliance siger klart fra over for forslaget om at udvide rygelovens forbud til også at gælde erhvervsskoler. Partiets sundhedsordfører, May-Britt Kattrup, understreger, at hun heller ikke selv mener, at unge skal begynde at ryge.

”Og det er forståeligt, at andre politikere og embedsfolk heller ikke synes det. Men det er ikke noget, vi kan eller skal bestemme. Og LA støtter ikke yderligere forbud eller regulering,” siger May-Britt Kattrup.

Konservative støtter dog regeringens forslag, der i dag gælder på andre ungdomsinstitutioner som eksempelvis gymnasier. Netop erhvervsskolerne er centrale i rygesammenhæng. Ifølge Sundhedsstyrelsen ryger 12 procent af gymnasieeleverne dagligt, mens tallet for erhvervsuddannelserne er 37 procent.

DF: Brug for social indsats
Netop tiltaget om at forbyde rygning på erhvervsskolerne anses for at være et af de mest potente i forhold til at sikre regeringens målsætning om, at ingen børn og unge skal ryge i 2030. Forbuddet mod rygning på erhvervsskolerne skal effektueres via den såkaldte rygelov, hvor LA ikke er en del af forligskredsen. Det er Konservative og Dansk Folkeparti derimod.

Liselott Blixt mener, at rygningen blandt de unge skal ske igennem en ”kulturændring” samt en social indsats. Hun understreger, at partiet gerne med Kræftplan IV vil hjælpe flere med at holde op med at ryge. Eksempelvis så hun gerne, at patienter på lungeambulatorier lettere kan få hjælp til rygestop uden at skulle have en henvisning og derefter en recept på rygestop-medicin.

”Jeg kender flere, som er blevet afhængige af deres nikotinplastre, samtidig med at de ikke har kvittet cigaretterne,” siger Liselott Blixt.

Ifølge Liselott Blixt bør man via Kræftplan IV lade rygere få mulighed for at få økonomisk støtte til alternative rygestopmetoder i form af eksempelvis akupunktur og hypnose. I forhandlingerne vil hun samtidig foreslå, at regionerne i fremtiden løbende skal afsætte penge til nyt udstyr.

Liselott Blixt kræver dog, at sundhedsministeren garanterer, at satsningen på kræftområdet ikke betyder besparelser på andre områder. 

LÆS: DF: Kræftplan må ikke udsulte andre områder

LA: Er screeninger en god ide?
May-Britt Kattrup har et kritisk blik på det omdiskuterede tiltag på kræftområdet:

Kræftscreeningerne, som nogle læger og forskere kritiserer for at være for dyre, udløser for mange indgribende undersøgelser og behandlinger. Eksempelvis når de ser i forhold til de kræftdødsfald, som screeningerne vurderes at kunne forhindre. May-Britt Kattrup vil i forhandlingerne stille en række spørgsmål.

”Fører screeninger af hele den raske befolkning til unødig sygeliggørelse, overdiagnosticering og overbehandling? Kunne midlerne bruges bedre ved mere målrettet indsats? Ved at koncentrere sig om begrundet mistanke og ved at tage patienter, som selv henvender sig, mere alvorligt? Det vil jeg gerne have en faglig vurdering af,” siger May-Britt Kattrup.

Hun mener desuden, at der skal være et øget fokus på ernæring.

”Danske læger og Kræftens Bekæmpelse peger på, at bedre fokus på ernæring kan mindske antallet af komplikationer og nedsætte dødeligheden markant,” siger May-Britt Kattrup.

 Læs hele artiklen på Altinget: sundhed eller tegn gratis prøveabonnement her: