Sparekniv tvinger fagskoler til at give op

KONSEKVENS: Voldsomme sparekrav presser nu de første to af landets nye, frie fagskoler til at smide håndklædet i ringen. For to år siden var alle partier ellers enige om at oprette skolerne som et særligt praktisk tilbud til skoletrætte unge.

Sparekrav får nu to frie fagskoler til - stik imod hensigten - at omdanne sig til almindelig efterskole med boglig undervisning i stedet for værkstedsundervisning.
Sparekrav får nu to frie fagskoler til - stik imod hensigten - at omdanne sig til almindelig efterskole med boglig undervisning i stedet for værkstedsundervisning.Foto: Lars Helsinghof / Altinget
Erik Bjørn MøllerCecilie Gormsen

Blot to år efter at samtlige politiske partier i Folketinget var enige om at oprette Frie Fagskoler som en ny, erhvervsrettet kostskoleform for skoletrætte unge, truer regeringens sparekniv nu med at tage livet af den nye skoleform.

For mens uddannelsesinstitutioner over hele landet har beklaget sig over regeringens sparekrav på to procent om året, er de 12 nyoprettede frie fagskoler i al upåagtethed blev ramt ti gange så hårdt af besparelser.

Det får nu konsekvenser på flere af skolerne, som er mere praktisk end bogligt orienterede. Dermed skulle den nye skoleform bidrage til at løse den store uddannelsesmæssige udfordring med den voksende mangel på faglært arbejdskraft.

Straffet for at følge politikernes dagsorden
Konsekvenserne af besparelserne slår allerede nu igennem på Sorø Fri Fagskole og Rødding Fri Fagskole. Begge skoler har nu nødtvungent ansøgt Undervisningsministeriet om at lægge undervisningen om og gradvist omdanne sig til almindelig efterskole i stedet for. Det betyder mindre praktisk værkstedsundervisning og mere boglig undervisning, som er betydeligt billigere i drift.

Vi kan ikke overleve disse besparelser. Vi føler simpelthen, at regeringen har snydt os.

Grethe Hovertoft
Forstander på Sorø Fri Fagskole

Ifølge Christian Legarth, der er sekretariatschef i Frie Fagskoler, bliver skolerne straffet for at have ”budt ind på en politisk dagsorden.”

”Det giver ikke nogen mening. Det er klart, at den chokbehandling, vi har været udsat for, giver mistillid til det politiske system. Vi håber stadig, at der er et ansvarligt flertal af politikere, der vil bakke op om det skib, de selv har sat i søen. Men det er klart, at hvis ikke der kommer en løsning nu, så er det begyndelsen til enden på de frie fagskoler,” siger Christian Legarth.

Den voldsomme besparelse på 20 procent af det statslige taxameter blev sidste år begrundet med, at de frie fagskoler – fra deres tid som husholdnings- og håndarbejdsskoler – havde oparbejdet et overskud på 10 millioner kroner. Siden viste det sig dog, at overskuddet reelt var penge, som skolerne havde sparet op for netop at få råd til at etablere nye værksteder i en forventning om den kommende lov om frie fagskoler.

Hertil kommer, at regeringen lægger op til, at skolerne næste år skal spare yderligere to procent som følge af omprioriteringsbidraget.

Det var ikke meningen
Socialdemokratiets Mattias Tesfaye forstår godt, at skolerne føler sig svigtet.

”Det er både trist og forudsigeligt, at flere skoler nu dropper deres håndværksmæssige ambitioner og i stedet udvider deres boglige undervisning. siger Mattias Tesfaye.

Også Dansk Folkeparti har fokus på de frie fagskoler, og partiet vil tage det med til finanslovforhandlingerne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00