DI: Find modet til at luge ud i 10. klasse

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Med de længe ventede anbefalinger fra ekspertgruppen for bedre veje til ungdomsuddannelser fik vi syn for sagen: Vi har svigtet svage unge med det ensidige fokus på uddannelse.

Ekspertgruppen har mange gode anbefalinger og peger bl.a. på, at der skal gøres en bedre indsats i udskolingen. Det er fornuftigt, men indsatsen bør dog også ske meget tidligere.

De fleste af de mange tilbud i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse må betragtes som symptombehandling. De massive svigt sker i og uden for daginstitutionerne for de helt små og igennem skoletiden. Den såkaldte restgruppe er en broget flok, og skal vi finde en fællesnævner for dem, må det være følelsen af faglige og sociale nederlag.

Det er indlysende, at der skal hjælp til de mange unge, der i dag forlader grundskolen uden at kunne gå direkte videre til en ungdomsuddannelse. Men det er lige så indlysende, at den hjælp med tiden i langt større grad bør erstattes af tidlig hjælp i skole og dagtilbuddene før skolestart. 

10. klasse – ingen mirakelkur
I kommissoriet fik ekspertgruppen til opgave at se på tilbuddene i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, men ikke 10. klasse. Det er ærgerligt. Bare for at give nogle proportioner, så har man kigget på tilbud, som benyttes af 20 procent af en ungdomsårgang, mens et tilbud som 10. klasse benyttes af 50 procent af en ungdomsårgang. 

At endnu et års skolegang skulle kunne rette op på udfordringerne, ville være Danmarks største uddannelsespolitiske mysterium.

Charlotte Rønhof
Underdirektør i DI

At halvdelen af en årgang efter 10 års skolegang (fra 0. til 9. klasse) ikke er tilstrækkeligt rustet til at gå videre i uddannelsessystemet, er i sig selv bemærkelsesværdigt. At endnu et års skolegang skulle kunne rette op på udfordringerne, ville være Danmarks største uddannelsespolitiske mysterium, hvis det altså ikke var, fordi man skal træde varsomt i tolkningen her. 

For godt et år siden kunne EVA dokumentere, at de kommunale 10. klassetilbud i bedste fald ikke gjorde nogen skade. Samtidig er de største brugere af 10. klasse unge, der intet fagligt behov har for tilbuddet. Der er altså, heldigvis, ikke tale om, at halvdelen af danske unge har brug for 10. klasse, og meget tyder på, at det ekstra års skolegang heller ikke mirakuløst reparerer på mange års forsømt indlæring. 

Politisk mandsmod til at luge ud
Undervisningsministeren har lovet en evaluering af alle 10. klassetilbud. Den evaluering bør alle med interesse, for hvordan vi hjælper de svageste unge, afvente med stor spænding.

I lyset af ekspertgruppens anbefalinger er 10. klasse nemlig det tilbud mellem 9. klasse og ungdomsuddannelserne, hvor det offentlige bruger allerflest penge – og hvad meget tyder på – til allermindst nytte.

Hvis evalueringen bekræfter EVA's analyse og bekræfter, at 10. klasse primært bruges af unge uden behov, så er det måske på tide, at nogen politisk finder mandsmod nok til at bruge skattekronerne på de mange unge, som har et reelt behov, frem for de fleste unge, som ikke har det. 

Pas på symptombehandling
Ekspertgruppen foreslår også at pensionere den over 20 år gamle 95 procent-målsætning og erstatte den med en ny 100 procent-målsætning. Med den nye målsætning skal 90 procent have en ungdomsuddannelse otte år efter, at de har forladt folkeskolen. De sidste 10 procent skal – bl.a. igennem beskæftigelse – gives et væsentligt bedre udgangspunkt for uddannelse eller varig beskæftigelse. 

Virksomhederne benytter sig allerede i dag af ufaglært arbejdskraft, og der vil i overskuelig fremtid også være job til ufaglærte. Men det kræver, at de unge er klar til at møde arbejdsmarkedet. Hvis man ikke kan møde til tiden, overholde aftaler eller selvstændigt udføre en opgave, så er der ikke plads til den unge på en virksomhed. Pilen peger derfor på de krav, vi stiller til de unge både i grundskolen og derhjemme.

Ekspertgruppens anbefalinger er rigtige og vigtige i forhold til en del af overgangen til ungdomsuddannelserne. Det er dog lige så vigtigt, at man politisk ikke kun behandler symptomer på problemer, der er opstået langt tidligere i uddannelsessystemet.