Husker du: Statsministrenes nytårstaler gennem tiden

Denne artikel pånær sidste afsnit blev også bragt ved årskiftet sidste år. 

Jamen hvad er der da galt med Danmark? Det skal jeg såmænd sige Dem: Vi er for langsomme til at tage os sammen, og vi er for hurtige til at slappe af igen. Vi er forvænte, sorgløse og urealistiske.

Poul Schlüter (K)
Nytårstale 1988

- Det er en kold tid, som vi lever i.

I kulturel henseende er vi måske nok et land med en vis tilbøjelighed til selvtilfredshed.

Hilmar Baunsgaard (R)
Nytårstale 1970

- Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere ...

Vi har ytringsfrihed. Også frihed til at sige noget vås. Og der skal være frihed til forskellighed. Vi hverken skal eller vil blande os i, hvordan mennesker går klædt, hvad de spiser, eller hvad de tror på. Danskhed er andet og mere end frikadeller og brun sovs. Men det danske samfund bygger på nogle grundværdier, som man må acceptere, hvis man vil bo her.

Anders Fogh Rasmussen (V)
Nytårstale 2003

- Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Så kom stewardessen med frokost, og hun spurgte, hvad jeg ønskede at drikke. Jeg bestilte to øl.

Anker Jørgensen (S)
Nytårstale 1973 (anekdote om rejse til Vestindien)

Hvor mange nytårstaler har ikke gennem årene brændt sig fast i den kollektive erindring? Følg med, når vi her begiver os på en lille spadseretur ned ad mindernes allé.  

1977: Det er en kold tid, som vi lever i

Jeg ved godt, at ikke alt, hvad regeringen har gjort, er lige populært. Det har jeg bemærket. Tro det eller ej.

Helle Thorning-Schmidt (S)
Nytårstale 2015

"Det er en kold tid, som vi lever i. Alle går rundt og fryser ... Sådan synger en af vore kendte unge sanggrupper. Mon ikke de rammer noget centralt i menneskets opfattelse af tilværelsen i dag? Jeg tror det."

Kritikken har været hård. Den har været ubehagelig – men jeg har lært af den. Først og fremmest har jeg lært, at selv den bedste reform ikke er god nok, hvis den er dårligt forklaret. Og at den bedste forklaring ikke er god nok, hvis man selv har kunnet givet anledning til skuffede forventninger.

Poul Nyrup Rasmussen (S)
Nytårstale 1999 (om efterlønsreformen)

Ordene er Anker Jørgensens (S), citeret fra en populær sang af Kim Larsen. Året er 1977, og Danmark befinder sig i den værste økonomiske krise siden 1930’erne. Det er denne krise, som, statsministeren frygter, vil skabe kulde mellem borgerne.

Det var en værdiløs person, et værdiløst menneske, der myrdede et værdifuldt menneske, hvis politiske muligheder endnu så langt fra var udtømt. Det var voldsmentaliteten, der sejrede over det politiske princip, over den politiske idé.

Jens Otto Krag (S)
Nytårstale 1964 (om Kennedy-mordet)

Statsministeren er godt nok bekymret for borgerne, men krisens alvor synes samtidig ikke at være gået op for dem. Det til trods for flere politiske indgreb de senere år, som eksempelvis August-forliget fra august 1976, der indebar besparelser på de offentlige budgetter og flere afgifter med det formål at rette op på landets økonomiske situation.

”Dét er det, der er problemet nu i Danmark og i øvrigt også med få undtagelser en lang række lande – vi har både arbejdsløshed, og vi har underskud på betalingsbalancen. Det er det dobbelte problem i vores situation i dag.”

Statsministerens vigtigste budskab til sine landsmænd denne aften er derfor, at den økonomiske krise nu er så alvorlig, at regeringen ikke har noget spillerum.

"Der er ingen nemme løsninger. Kun smalhals tilbage." 

Udsigterne til mindre lønstigninger og en endnu strammere økonomisk politik skræmmer dog ikke vælgerne, der med et overbevisende resultat genvælger den socialdemokratiske statsminister i februar 1977.

2002: Vi behøver ikke smagsdommere og eksperter

"Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op overalt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder.

Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter."

Få måneder efter terrorangrebet på tvillingetårnene i USA og sin tiltræden som statsminister holder Anders Fogh Rasmussen (V) sin første nytårstale. Terrortruslen og Danmarks militære engagement indleder derfor ikke overraskende statsministerens nytårstale dette år.

Det er imidlertid Foghs kritik af smagsdommere og afvisningen af eksperttyranniet, de fleste husker, og som har gjort talen til en af de mest citerede.

Det er ifølge statsministeren i disse systemer, at frihedens fjender gemmer sig. Regeringen udpeger derfor i de følgende uger mere end 100 overflødige råd, nævn og institutioner, som skal nedlægges.

1998: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

"Alt for mange børnefamilier lever i dag et hektisk liv, nogen måske mere hektisk end godt er. Vi har alle set unge forældre – oftest er det jo moderen – komme cyklende til daginstitutionen i det tidlige morgenmørke med de små søvndrukne bag på cyklen. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?"

Det ikoniske citat – og den genkendelige beskrivelse af den fortravlede børnefamilie – stammer fra statsminister Poul Nyrup Rasmussens nytårstale i 1998.

Vendingen ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” bliver med ét en del af det danske sprog. Men ved en efterfølgende forespørgselsdebat kan statsministeren ikke konkretisere, hvordan regeringen vil gøre det bedre for børnefamilierne, og regeringen får derfor aldrig rigtig grebet om den familiepolitiske dagsorden.

Nyrups nytårstale anno 1998 kommer rundt om sport, videnskab, menneskerettigheder, demokrati, NATO og EU.

"Der er lidt for meget med," er det blevet påpeget. Og måske derfor får talen en hård medfart i medierne de efterfølgende dage.

1983: Vendepunktets år

"Kan vi håbe, at 1983 bliver et godt år? Regner vi ikke netop med, at 1983 bliver et svært år for os alle sammen? Jo – det gør vi. Og det kan desværre ikke være anderledes, fordi 1983 påvirkes så stærkt af det, der blev gjort – eller måske navnlig ikke blev gjort i de foregående år. Det år, vi begynder i dag, bliver økonomisk set vanskeligt. Men det skal ikke blive et spildt år. Det kan blive, og det skal blive, vendepunktets år."

Krisestemningen fra 1970'erne fortsætter ind i det nye årti. Men Danmarks nye statsminister Poul Schlüter (K) indgyder både optimisme og gåpåmod i sin første nytårstale, i 1983.

”Selvfølgelig kan vi komme ud af krisen, men har vi viljen?" spørger statsministeren og kommer samtidig med en opsang til danskerne:

Tidligere tiders opførsel, hvor vi ”som forkælede børn” har skudt problemernes løsning fra os, er forbi. Slut med at leve over evne og stifte gæld. I stedet vil danskerne opleve ”massive offentlige besparelser" og en regering, som tager fat ved problemernes rod.

”Det må gøre ondt, før det kan blive godt,” fremturer Schlüter.

Gyldne løfter for det kommende år, må danskerne se langt efter i årets nytårstale. Til gengæld står det klart, at genoprejsningen af Danmark og den danske økonomi er et nationalt projekt, hvor alle grupper må og skal bidrage. Om de kan lide det eller ej. 

2016: Den alternative nytårstale

”Løfter, der ikke blev holdt. Personsager, der fyldte meget. Komplicerede problemer, der blev gjort for simple. Vi har brug for en bedre samtale med hinanden. Hvor vi lytter, også – ja måske især – til dem, vi er uenige med. Hvor vi erkender, at en sag har flere sider. Det vil jeg gerne yde mit bidrag til."

Den politiske samtale er flyttet fra forsamlingshusene og over på de sociale medier – "Facebook er blevet Danmarks største samtaleforum," bedyrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i den nytårstale, han offentliggør på sin Facebook-profil 2. januar 2016. Dagen efter den officielle tale til nationen.

Med den alternative tale vil statsministeren gøre op med tonen, der er blevet skarpere og grovere.

"Atter en gang viser Lille Lars sit sande ansigt. Han ligner stadig en lille utroværdig orne!" og ”Ud med dig. Prøv at tænk på Danmark, tyskersvin” er nogle af de kommentarer, statsministeren illustrerende pointerer, han har modtaget på de sociale medier.

Han bruger talen som springbræt til at advokere for en større forståelse og respekt for hinandens forskellige synspunkter.

"For hvis vi mister evnen til at tale sammen på kryds og tværs i samfundet, så mister vi noget meget dansk. Ja, hvis jeg skal sige det lidt højstemt. Så mister vi det særlige ved vores demokrati. Det må ikke ske," slutter statsministeren.

Mandag skal Lars Løkke Rasmussen så til det igen og holde endnu en nytårstale. Hvad den kommer til at handle om, og om den gemmer på store nyheder, må tiden vise.

Altingets kommentator, Erik Holstein, kaldte Løkkes seneste nytårstale for "en tam genbrugstale", og Holstein sidder igen klar til at analysere Løkkes nytårstale, når den er holdt mandag aften. Læs med på Altinget. 

Kilde: "Nu gælder det Danmark! Statsministrenes nytårstaler" af Eva Fischer og Franz-Michael Skjold Mellbin, Lindhardt & Ringhof 2011