Gymnasier: Karakterer betyder mindre, end mange unge tror

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Lige om lidt tager landets gymnasieelever hul på eksamensperioden, og selvom lektor Blomme og den sorte skole, som Hans Scherfig beskrev i romanen 'Det forsømte forår', for længst er fortid, er der alligevel mange gymnasieelever, der gruer for eksamensperioden.

De stresser sig selv med et unødigt højt forventningspres. Og de gør det ikke kun til eksamen. For en del elever er alle deres tre gymnasieår gennemsyret af fokus på præstationer og karakterer.

En undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet blandt 1.500 unge, viser, at 41 procent af de unge kun er tilfredse med deres egen præstation, hvis det lykkes dem at lande et 10-tal eller et 12-tal. Og 42 procent mener, at topkarakterer er nødvendige, hvis man skal sikre sig et godt liv som voksen.

Spænde ben for indlæring
Men hvis eleverne hele tiden fokuserer på at præstere, risikerer det at spænde ben både for indlæringen og for den erkendelse, der ligger i at opdage, at det er fantastisk at lære bare for at blive klogere. At nye verdener åbner sig, og at sammenhænge falder på plads.

Det skal vi på gymnasierne blive bedre til at hjælpe eleverne med at opdage ved at rose dem, der tør være nysgerrige og prøve nye tanker af. Også selv om de måske ikke kommer frem til det rigtige resultat!

Adgangskravene til de videregående uddannelser bliver nærlæst på teenageværelserne. Og alle bekræfter hinanden i, at hvis ikke man får gode karakterer, kommer man ikke ind på sit drømmestudie.

Birgitte Vedersø
Formand i Danske Gymnasier

Flere gymnasier har forsøgt sig med karakterfrie semestre for at give deres elever rum og plads til at undre sig, fordybe sig og finde en indre glæde ved både at suge ny viden til sig og kaste sig ud på dybt vand, hvor man selv skal skabe en mening med tingene.

For det er jo sådan, de lærer at tage ansvar for deres eget liv, deres uddannelse og fremtid. Det gør man ikke ved blindt at notere lærerens guldkorn og give hende de svar, hun vil høre.

Brug for mere end få måneders karakterfrihed
Men skal vi gøre op med præstationsfokusset, skal der mere til end blot få måneders karakterfrihed i gymnasiet.

Der er en større dagsorden, som gemmer sig i tidsånden, og som handler om en helt grundlæggende usikkerhed hos de unge. En usikkerhed, der betyder, at de hellere vil kunne sætte flueben ved de krav, andre stiller, end selv sætte mål.

Fejlfindingskulturen er fremherskende, og den har i høj grad noget at gøre med den måde, vi har indrettet hele vores uddannelsessystem på.

Adgangskravene til de videregående uddannelser bliver nærlæst på teenageværelserne. Og alle bekræfter hinanden i, at hvis ikke man får gode karakterer, kommer man ikke ind på sit drømmestudie. Kommer man ikke ind på sit drømmestudie, er man fortabt!

Ikke kun de allerbedste, der bliver til noget
Et sted, vi derfor kan skrue på knapperne, er ved at punktere myterne om, at kun de allerbedste bliver til noget. Måske er det snarere de mest dedikerede og motiverede, der når længst?

Meget få lande baserer deres optag så meget på karakterer som Danmark, og for eksempel på Harvard optages unge efter deres potentiale og motivation og ikke kun efter deres karakterer.

Mange unge tror, at en eksamen med et snit på under 9,5 er ubrugelig. Men det er en myte. Der findes masser af uddannelser, der ikke kræver høje gennemsnit, og en hel del uddannelser, som får en stor del af deres studerende via kvote 2-optag.

EVA fastslog sidste år, at blot 7 procent af studiepladserne har en adgangskvotient på over 9, at halvdelen af de studerende optages på uddannelsespladser uden adgangskvotient, og at man med et snit på 7 har adgang til 80 procent af alle uddannelsespladser.

Det skal vi gøre mere for at fortælle de unge, ligesom vi bør spørge os selv, om vores optagesystem skaber det, vi ønsker: Dygtige, selvstændigt tænkende unge, der har mod til – også – at fejle. Det lærer man nemlig af.