Løkke varsler største sundhedsreform i ti år

AFSLUTNINGSDEBAT: Regeringen vil efter sommer komme med en stor sundhedsreform, sagde statsministeren i sin afslutningstale. Sundhedsvæsenet trænger frem for alt til flere midler, lyder reaktionen fra aktører og politikere.

For ti år siden gennemgik det danske sundhedsvæsen en mindre revolution. Med strukturreformen blev amterne nedlagt, og regionerne og supersygehusene blev født.

Nu vil regeringen igen lave en stor reform af sundhedsvæsenet.

Sådan lød budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin afslutningstale til Folketinget onsdag.

"For godt et årti siden lavede vi den sidste sundhedsreform. Med frit valg, behandlingsgaranti, supersygehuse. Erstattede amter med regioner," sagde Lars Løkke Rasmussen.

"Nu er tiden kommet til den næste," fortsatte han.

Sundhedsreformen vil blive fremlagt efter sommer og skal ifølge statsministeren sætte retningen for sundhedsvæsenet i de kommende ti år.

Sammenhæng mellem sygehus og lægehus
Det er mindre end et år siden, at statsministeren i sin åbningstale til Folketinget lovede, at regeringen i dette folketingsår ville fremlægge en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det er blevet udskudt, ligesom regeringens styringseftersyn af sundhedsvæsenet er blevet det.

Men nu er det altså blevet til en sundhedsreform, der skal lanceres efter sommerferien, og som statsministeren sammenligner med strukturreformen for ti år siden. Hvor fokus dengang var specialisering og centralisering, er det nu det nære sundhedsvæsen.

"Nu skal vi forbedre forbindelsen mellem det store sygehus og det lokale lægehus. Så patienter ikke bliver tabt i systemet. Vi skal skabe et sundhedsvæsen, som hænger sammen," sagde Lars Løkke Rasmussen i talen.

Regioner: Kun fælles økonomi, når det giver mening
Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) mener, at statsministeren lægger op til en ambitiøs og omfattende reform. Hun ser frem til at se regeringens forslag til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

”Der er brug for løsninger, som gør, at kommuner og regioner bedre og lettere kan samarbejde. Nogle af de lovende samarbejder i dag sker på trods af de nuværende regler og finansieringsmuligheder,” siger Stephanie Lose.

Hun peger på, at kommunerne og regionerne har svært ved at dele oplysninger, arbejdskraft og lønudgifter i mange af deres fælles sundhedsprojekter.

”Der er behov for tættere samarbejde og fælles økonomi. Men kun, hvor det giver mening. Der er jo ikke grund til at lave en forkromet samarbejdsmodel for de sygehuspatienter, der efter sygehuset ikke har brug for hjælp i almen praksis eller fra kommunalt regi, siger Stephanie Lose.

Enhedslisten: Kommunerne skal have et løft
Med sin afslutningstale har statsministeren skruet op for forventningerne til det udspil, som skal komme til efteråret, mener Stine Brix, sundhedsordfører for Enhedslisten. Hun finder det afgørende, at især kommunerne bliver opprioriteret i den kommende reform.

"Kommunerne har fået og får en meget større opgave, men man har slet ikke ressourcerne og heller ikke alle steder kompetencerne. Det betyder et massivt svigt af især ældre borgere, der bliver udskrevet meget hurtigt, uden at der er nogen til at tage over," siger Stine Brix og fortsætter:

"Der må vi erkende, at det er meget forskelligt, hvad kommunerne har af økonomi til at løfte den opgave. Der er brug for en massiv opprioritering, så vi også kan stille krav om, at man som borger får den samme gode behandling, uanset hvilken kommune man bor i."

Skal sundhedsvæsenet for alvor forbedres, er det ikke nok med en reform, mener Stine Brix. Pengene skal også følge med, siger hun.

"Behovene vil ikke blive mindre i fremtiden. De vil tværtimod blive større. Derfor skal der massive investeringer til, hvis man skal have sådan en reform til at fungere i praksis. Det er ikke nok bare at flytte rundt på nogle opgaver," siger Stine Brix.

DF: Regionernes rolle skal diskuteres
I Dansk Folkeparti glæder sundhedsordfører Liselott Blixt sig over det høje ambitionsniveau, som Lars Løkke Rasmussen med talen har lagt. Hun peger ligesom Stine Brix på, at der skal nye midler til sundhedsvæsenet, hvis ambitionerne skal indfries.

"Men det kræver jo, at vi får sat nogle flere ressourcer af, og at vi får sat nogle ordentlige mål fremadrettet. Det nytter ikke med lappeløsninger. Vi skal have lavet en ny styring nu, der gerne skal danne rammerne for sundhedsvæsenet de næste ti år, som statsministeren peger på," siger Liselott Blixt.

I afslutningstalen nævnte Lars Løkke Rasmussen, at man med sidste sundhedsreform erstattede amterne med de nuværende fem regioner. Dansk Folkepartis politik er, at regionerne skal nedlægges, men Liselott Blixt peger på, at der også er andre modeller for en styring, der skaber bedre sammenhæng.

"Dansk Folkeparti vil altid gerne diskutere regionernes rolle. Efterhånden er regionerne kun til for at styre sygehusene, og sygehusene er efterhånden et sted, hvor man som patient kommer ind og bliver repareret, hvorefter man skal ud og passes i egen kommune," siger hun og fortsætter:

"Så vi skal have flyttet meget af regionernes tankegang over til kommunerne, for det er hos dem og hos de praktiserende læger, at patienterne er i dag."

Skal det være kommunerne, der styrer sygehusene?

"Det kunne det være. Men der kan også være andre måder at kigge på en styring, der sikrer, at der bliver sammenhæng mellem social- og sundhedssektoren, som der for eksempel er i Skotland," siger Liselott Blixt.

LA: Vil ikke udelukke ekstra ressourcer
For Liberal Alliances sundhedsordfører, May-Britt Kattrup, er en styrkelse i almen praksis noget af det mest afgørende for at styrke det nære sundhedsvæsen. Især fremhæver hun læge- og sundhedshusenes rolle.

"Vi skal have større læge- og sundhedshuse med bredere fagligheder, så flere kan behandles uden for sygehusene. Det er der allerede afsat 800 millioner til," siger May-Britt Kattrup, der også fremhæver bedre samarbejde med private aktører.

LA-ordføreren vil ikke udelukke, at der skal sættes flere penge af til sundhedsvæsenet. Men frem for alt skal ressourcerne findes ved, at der effektiviseres og findes smartere arbejdsgange, siger hun.

"Jeg tror ikke, man kan gøre det her uden ekstra ressourcer. Men vi skal også se på, hvordan vi bruger de ressourcer, der allerede er i sundhedsvæsenet. Den teknologiske udvikling giver mange muligheder for at effektivisere og frigøre midler, der så skal blive i sundhedsvæsenet til glæde for patienterne og personalet, der ikke skal løbe hurtigere – tværtimod," siger May-Britt Kattrup.

SF: Ro på – ikke flere reformer
SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, er mere skeptisk over for ideen om en stor sundhedsreform. Det største behov i sundhedsvæsenet er flere midler og at presset lettes på sygehuspersonalet, mener hun.

"Man skal kun lave reformer, hvis der er grund til det. Vi har måske mere brug for det modsatte – ro på. Der skal være tid til at tage sig ordentligt af patienterne, inden de sendes videre, så sygehusene ikke bliver en sundhedsfabrik, hvor der repareres," siger Kirsten Normann Andersen.

Læger: Nye samarbejdsformer er ikke nok
Også hos Lægeforeningen lægger man vægt på, at sundhedsvæsenet frem for alt mangler flere ressourcer. Men næstformand Kirsten Ilkjær kalder også statsministerens udmelding "markant" og er spændt på at se, hvad den konkret dækker over, skriver hun i en kommentar til Altinget.

"Vi er helt enige i, at større sammenhæng i sundhedsvæsenet er en kæmpestor udfordring. At løse den kræver nytænkning, men nye samarbejdsformer kan ikke gøre det alene. Sundhedsvæsenet skal samlet klare mere, end nogensinde før, og opgaverne vokser mere, end pengene har gjort. Det forventer jeg, at statsministeren også har øje for," skriver Kirsten Ilkjær.

,

Forrige artikel Løkke varsler største sundhedsreform i ti år Løkke varsler største sundhedsreform i ti år Næste artikel Tidligere LO-boss skal stå i spidsen for regeringens nye tænketank Tidligere LO-boss skal stå i spidsen for regeringens nye tænketank
Nu begynder forhandlinger om sundhed:

Nu begynder forhandlinger om sundhed: "Vi har god nok tid"

INTERVIEW: Dansk Folkeparti savner et tydeligere fokus på psykiatrien i regeringens sundhedsreform, siger sundhedsordfører Liselott Blixt. Her ridser hun partiets prioriteter op før de forhandlinger, der begynder i Finansministeriet onsdag.