Pres på regeringen vokser: HK kræver opgør med stigende pensionsalder

KURSSKIFTE: "Den nuværende automatik i forhøjelsen af pensionsalderen er ikke holdbar," siger HK-formand Kim Simonsen. Danmarks tre største fagforbund er nu i opposition til regeringen, som allerede til efteråret vil hæve pensionalderen til 69 år.

HK-formand Kim Simonsen erkender, at han er blevet presset af sin bestyrelse til at ændre kurs i pensionsdebatten.
HK-formand Kim Simonsen erkender, at han er blevet presset af sin bestyrelse til at ændre kurs i pensionsdebatten.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Selv om en aftale om tidlig pension er inden for rækkevidde, er der lagt op til politisk stormvejr, når regeringen til november fremsætter lovforslag om at hæve den generelle pensionsalder til 69 år i 2035.

Presset på velfærdsforliget - og dermed regeringen, ser nu ud til at vokse yderligere.

Fagforbundet HK, som hidtil har støttet op om velfærdsforliget, kræver nu et opgør med den nuværende automatik i forhøjelsen af pensionsalderen.

"Den nuværende automatik i forhøjelsen af pensionsalderen er ikke holdbar. Stop det hurtigst muligt og find på en mere intelligent automatik, som kan sættes i sammenhæng med den tidlige tilbagetrækning, som forhåbentlig snart bliver vedtaget," lyder opfordringen fra forbundsformand Kim Simonsen.

Vi håber da, at Christiansborg lytter godt efter, når der nu er tre store forbund, som udfordrer velfærdsforliget.

Kim Simonsen
Forbundsformand, HK Danmark

Kræver ikke fuldt stop, men nyt system
Beslutningen om at gå imod velfærdsforliget har modnet gennem længere tid i HK's hovedbestyrelse. Kim Simonsen erkender, at han selv havde foretrukket at afvente pensionskommissionen, som først i starten af 2022 leverer svaret på, om der er økonomisk ræson i at standse stigningen i pensionsalder ved 70 år.

"Nu har hovedbestyrelsen markeret, at det her går ikke længere. Og der går ikke noget af mig ved at indrømme, at jeg har lidt et lille nederlag," siger han.

Læs også

HK kræver nu, at regeringen inden næste valg skal anvise en ny, retfærdig retning for folkepensionen, men allerede inden da sætter massivt ind på forebyggelse gennem forbedret arbejdsmiljø, så flere kan holde til at arbejde frem til pensionsalderen.

"Vi har egentlig aldrig ment, at man skulle arbejde til man var 71, 72 eller 73 år gammel. Men vi anerkender fortsat, at der er en sammenhæng mellem levealder, arbejdsliv og pension - og at velfærdsforliget har været en del af grundlaget for den økonomiske politik. Så til forskel fra andre kommer du ikke til at høre os kræve fuldt stop ved 68 eller 69 år, men vi siger, at der skal en anderledes automatik til end den nuværende," forklarer Kim Simonsen.

Fælles front fra de tre største fagforbund
Den nye kurs fra HK betyder, at Danmarks tre største fagforbund - 3F, HK og FOA alle kræver et opgør med den levetidsindekserede pensionsalder.

"Vi håber da, at Christiansborg lytter godt efter, når der nu er tre store forbund, som udfordrer velfærdsforliget," siger Kim Simonsen.

FOA-formand Mona Striib hilser de nye toner fra HK velkommen.

"Jeg synes jo efterhånden, at der er et ret tydeligt vink med en vognstang til regeringen og Folketinget om, at her siger den danske befolkning altså stop," siger hun.

3F-ledelsen holdt indtil for nylig hånden over velfærdsforliget, men kom på kongressen sidste efterår i mindretal, da et flertal stemte for, at 3F aktivt skal arbejde for, at den planlagte stigning til 69 år i 2035 suspenderes.

Formand Per Christensen har siden erkendt, at 3F nu er "i direkte konflikt med regeringen" på pensionsspørgsmålet. 

"Lige nu er det helt afgørende, at vi får indført en ret til tidlig pension for mennesker, der har knoklet i mange år og som også fortjener en værdig alderdom. I forhold til den generelle diskussion, som kommer bagefter, så hviler 3Fs synspunkt på kongresbeslutningen, der anbefaler at suspendere stigningen i 2035, så der er tid til at bringe forudsætninger for velfærdsforliget i balance," skriver Per Christensen nu i et mailsvar til Altinget.

Snyd på vægten
Forudsætningerne fra velfærdsforliget er en af de ting, som nu har drevet HK i offensiven.

"Vi mener, at der er sket snyd på vægten, fordi efterlønsordningen defacto er afskaffet. Derudover har vi en hård modregning, som betyder, at der nærmest står idiot på ryggen af en, hvis man vil arbejde længere end pensionsalderen. De to ting, var der ingen, der snakkede om, da man lavede velfærdsforliget i 2006," siger Kim Simonsen.

HK har dog intet færdigudviklet bud på, hvad det er for en automatik, der skal erstatte den nuværende levetidsindeksering.

Én mulighed kunne være at lade sig inspirere af Sverige, hvor pensionsalderen inden for et interval er mere flydende, men hvor pensionstidspunktet er styrende for pensionens størrelse. En anden kunne være at bygge videre på princippet for tidlig tilbagetrækning, så antal år på arbejdsmarkedet også bliver styrende for folkepensionsalderen.

"Vi er udfordret ved, at vi er på vej til at sige nej til noget, som vi ikke synes kan fortsætte, uden at vi har et gennemarbejdet bud på, hvad der så skal træde i stedet. Men det er sådan, det er, og det understreger jo, at det er kompliceret," siger Kim Simonsen.

Tvivler på økonomiske skræmmescenarier
Et fuldt stop for pensionsalderen ved de 68 år i 2030, som allerede er vedtaget, vil ifølge Finansministeriet skabe et hul i statskassen på 60 milliarder kroner årligt.

HK-formanden stiller sig dog tvivlende over for de økonomiske skræmmescenarier, og henviser til, at for eksempel 3F har regnet ud, at finanspolitiken kun belastes med otte milliarder kroner, hvis man udskyder stigningen til 69 år til 2040.

"Afhængigt af, hvem man snakker med, er der altså forskellige svar på, hvad det kommer til at koste. Så skulle vi ikke lige finde ud af, om vi faktisk er ved at gøre noget, som virker unødvendigt stramt, før vi skruer pensionsalderen yderligere i vejret," slutter han.

Dokumentation

Velfærdsforliget

I 2006 vedtog Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Velfærdsreformen, som kobler pensionsalderen med den stigende levealder.

Velfærdsforliget hviler på præmissen om, at danskerne i gennemsnit skal kunne leve 14,5 år som pensionister.

Folkepensionsalderen forhøjes hvert femte år på grundlag af udviklingen i levetiden med virkning 15 år efter.

Som følge af velfærdsforliget steg pensionsalderen første gang 65,5 år i 2019.

I 2020 er pensionsalderen 66 år.

Stigningen op til 68 år i 2030 er allerede vedtaget.

Til november fremsætter regeringen lovforslag om en stigning til 69 år i 2035.

I 2025 skal Folketinget stemme om en stigning til 70 år i 2040.

Levetidsregulering af folkepensionen udgør ifølge førende økonomer og Finansministeriet en grundpille under den finanspolitiske holdbarhed i dansk økonomi - og dermed velfærdssamfundet.

Det vurderes at belaste de offentlige finanser med 60 milliarder kroner årligt, hvis man sætter loft over pensionsalderen på 68 år.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Simonsen

Formand, AKF-Holding , Refshaleøen Ejendomsselskab, næstformand, Sampension a/s, DRC-Dansk Flygtningehjælp
(Grenaa Handelsskole 1979)

0:000:00