Stor folkelig modstand mod Femernbro

Danskerne har misforstået, hvordan broen bliver finansieret, mener direktør i Sund & Bælt Holding A/S, Leo Larsen.

"For øjeblikket diskuteres der skattepakker og infrastruktur-investeringspakke, og det kan være, at den almindelige dansker har den opfattelse, at et broprojekt af denne størrelse tilsidesætter eller udskyder andre, i deres øjne, meget vigtige investeringer. Men sådan hænger det jo ikke sammen," siger Leo Larsen.

Han pointerer, at Femernbroen er låne- og brugerfinansieret og ikke belaster skatteyderne.

"Femernbroen tager ikke noget fra andre investeringer, men bliver etableret ved lån-optagning fuldstændig ligesom Øresundsbroen og Storebæltsbroen," siger Leo Larsen.

Skeptiske jyder
Mens lidt over halvdelen af befolkningen synes Femern-forbindelsen er en dårlig idé, så er 64 procent af jyderne, eller næsten to ud af tre, negativt stemte over for den nye bro.

Venstres trafikordfører og formand for Trafikudvalget, Kristian Pihl Lorentzen, mener, at politikerne har været for dårlige til at kommunikere ud, hvem der betaler for broen.

"Vi har måske ikke været gode nok til at forklare, at det ikke er jyderne, der betaler den bro. Jyderne kommer kun til at betale, hvis de kører over Sjælland og ned over broen til Tyskland. Det er jo strikket sådan sammen, at broen er 100 procent brugerfinansieret, og en stor del af brugerne vil i øvrigt være svenskere og tyskere," siger Kristian Pihl Lorentzen.

Han slår også fast, at der intet nyt er at spore i danskernes bro-modstand.

"Den generelle modstand var der også, da vi byggede Storebæltsbroen. I dag er jeg overbevist om, du får meget svært ved at finde fem procent af Danmarks befolkning, der synes, at Storebæltsbroen er en dårlig idé. Vi går stærkt ind for at få Femernbroen bygget, og den bliver til stor gavn for hele Danmark, det er jeg overbevist om. Det bliver så bevist, når den står klar i 2018," siger Kristian Pihl Lorentzen.