DF klar med fem øverste kandidater til EP-valget
14. januar 2014 kl. 12.35
Spidskandidaten for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, meddelte i juni måned sidste år, at han ville genopstille til europaparlamentsvalget. Han har nu fået selskab af fire kandidater, som tirsdag blev valgt af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.
De fem øverste kandidater er:
1. MEP Morten Messerschmidt: Er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har været medlem af Dansk Folkeparti siden 1997. I 2005 blev han valgt til Folketinget. I 2009 blev han valgt til Europa-Parlamentet.
2. Anders Vistisen: Er gruppeformand for Dansk Folkeparti i Regionsrådet i Region Midtjylland, hvor han har været medlem siden 2010 og er medlem af byrådet i Randers. Anders Vistisen er desuden landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom og medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.
3. Rikke Karlsson: Er gruppeformand for Dansk Folkeparti i Regionsrådet i Region Nordjylland, hvor hun har været medlem siden 2010. Hun er desuden gruppeformand for Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Rebild Kommune, hvor hun har været indvalgt siden 2010.
4. Karsten Lorentzen: Er medlem af byrådet i Roskilde Kommune, indvalgt ved kommunalvalget den 19. november 2013. Han har tidligere været Dansk Folkepartis pressechef for EP-gruppen i Bruxelles. Han er i øjeblikket ansat som EU-konsulent i Dansk Folkepartis pressetjeneste på Christiansborg.
5. Tilde Bork: Er studerende. Hun kandiderede ved kommunalvalget den 19. november 2013 til regionsrådet i Region Midtjylland og Herning Byråd, men blev ikke valgt. Hun er medlem af bestyrelsen for Dansk Folkepartis Ungdom i Vestjylland.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan









































