Køb abonnement
Annonce
Om  
Kim Heiselberg
Torben Hauskov

Danske Svineproducenter får ny formand

5. februar 2019 kl. 14.05

Det bliver Kim Heiselberg, som fremover skal lede arbejdet med svineproduktionen i Danmark.

Det står klart, efter at Danske Svineproducenter på deres bestyrelsesmøde tirsdag har valgt Kim Heiselberg som ny formand. 

Det skriver Danske Svineproducenter i en pressemeddelelse

Kim Heiselberg afløser Torben Hauskov, som gik af som formand på foreningens generalforsamling i januar 2019. 

Kim Heiselberg blev valgt ind i Danske Svineproducenters bestyrelse ved foreningens årsmøde 17. januar 2018. 

Men nu skifter Kim Heiselberg bestyrelsesposten ud med en formandspost, hvor han skal stå i spidsen for Danske Svineproducenters fremtidige arbejde. 

En opgave, som han ser frem til at løse med udgangspunkt i dialog og kommunikation.

"Jeg vil være garant for, at vi står fast på vores meninger og samtidig skaber dialog, så vi løfter svineproduktion til nye mål. Desuden brænder jeg for at styrke kommunikationen til forbrugeren og opnå en større politisk og samfundsmæssig accept af vores produktion," siger Kim Heiselberg.

Kim Heiselberg ejer Hedegaard og har 1.800 søer på to sites. Han har ti ansatte og driver 220 hektar med almindelig planteavl. 

Foruden Kim Heiselberg har Danske Svineproducenter valgt Jeppe Bloch Nielsen som ny næstformand.

Jeppe Bloch Nielsen blev valgt ind i foreningens bestyrelse i januar 2019. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026