Steinar Eggen Kristensen
Jesper Thyrring Møller
Kasper GlyngøHedensted henter ny kommunaldirektør fra Randers Kommune
Steinar Eggen Kristensen starter som kommunaldirektør i Hedensted Kommune 1. februar. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Dermed er Jesper Thyrring Møllers afløser fundet. Den tidligere kommunaldirektør starter som kommunaldirektør i Struer Kommune. Det sker efter, at Hedensted Kommune ifølge Horsens Folkeblad valgte ikke at forlænge Jesper Thyrring Møllers åremålsansættelse.
Steinar Eggen Kristensen er nuværende direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune. Derudover har han en baggrund i Socialforvaltningen i Aarhus Kommune og i Indenrigsministeriet som budgetfuldmægtig.
Karrieren har også budt på en stilling som kontorchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og over tre år som chefkonsulent hos Rambøll.
"I vores samtaler har Steinar bekræftet os i, at han besidder det drive og de menneskelige kvaliteter, der – sammen med byrådet – kan sikre både drift og udvikling i Hedensted Kommune," udtaler borgmester Kasper Glyngø (S) i pressemeddelelsen.
Om sit kommende job udtaler Steinar Eggen Kristensen: "Jeg er imponeret over de flotte resultater på erhvervsområdet og med bosætning, som skal fastholdes – samtidig med at vi får travlt med at omsætte kommunens ambitioner til handling, blandt andet på velfærdsområderne og med at sikre lokalsamfundenes forsatte udvikling."
Den kommende kommunaldirektør er uddannet cand.scient.pol.
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"



















































