Om  
Bjarke Kamstrup

Pressechef i Fødevareministeriet rykker til Danish Crown

Danish Crown har ansat Bjarke Kamstrup som kommunikationspartner og chef for Public Affairs. Han forlader dermed sin stilling som pressechef i Fødevareministeriet.

Marie Schønning Jensen

Danish Crown vil styrke sine relationer til aktører inden for fødevareområdet. Blandt andet derfor har kødproduktionsvirksomheden ansat Bjarke Kamstrup som Public Affairs manager og kommunikationspartner.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse

Kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen uddyber:

"Dialogen med omverdenen er vigtig for Danish Crown, som i disse år er i gang med en grøn omstilling, og her er ikke mindst kommunikationen med aktørerne inden for fødevareområdet væsentlig for at kunne sætte fokus på de rigtige områder. Derfor er jeg meget glad for at få Bjarke med på holdet," siger Astrid Gade Nielsen.

Bjarke Kamstrup kommer fra en stilling som pressechef i Fødevareministeriet. Her har han været, siden han i 2019 blev hentet ind som pressechef for daværende fødevareminister Mogens Jensen (S). 

Bjarke Kamstrup har tidligere været politisk reporter for TV 2, samt journalist på TV Midt/Vest. Netop erfaringerne fra lokaljournalistikken og det faktum, at han er opvokset i Lemvig, ser han som en fordel i sit job i fødevarebranchen.

"Jeg bilder mig ind, at min baggrund i det vestjyske giver mig et godt kendskab til menneskene og miljøet i landbruget. Danish Crown er i gang med en spændende transformation, og jeg glæder mig til at kaste mig ind i kampen for en mere bæredygtig fremtid for fødevarer," lyder det fra Bjarke Kamstrup i pressemeddelelsen.

Bjarke Kamstrup tiltræder sin nye stilling 1. maj. Han kommer til at arbejde tæt sammen med Frederik Greibe, der er direktør for Public Affairs i Danish Crown.

Bjarke Kamstrup stopper i Fødevareministeriet, når marts er omme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Kamstrup

Pressechef, Arla Foods
journalist (DMJX 2013)

0:000:00