Københavns Kommune rådede underviser til at skrue ned for Muhammedtegninger

Københavns Kommune rådede i foråret 2022 en underviser til at skrue ned for brugen af Muhammedtegninger i et undervisningsforløb, som hun forsøgte at sælge til kommunens folkeskoler. 

"Det er vores vurdering, at det meget direkte fokus på Muhammed-tegningerne afskrækker lærere fra at booke forløbet, og at der altså ikke er efterspørgsel på forløbet i sin nuværende form," lyder det i en mail fra kommunens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning til underviseren, som Altinget har fået aktindsigt i. 

Af aktindsigten fremgår det også, at Københavns Kommune allerede i foråret 2021 havde købt et identisk undervisningsmateriale om Muhammedtegningerne for i alt 60.000 kroner af den selvstændige underviser Uzma Ahmed.

Undervisningsforløbet bar titlen "Ytringsfrihed og Muhammedtegninger, hvad mener jeg?" og skulle give eleverne "redskaber til at bygge bro og danne mening i et svært tabuiseret emnefelt", som det er beskrevet i den ansøgning, kommunen senere godkendte.

Kontrakten mellem Uzma Ahmed og Københavns Kommune udløb 31. december 2021. Da Uzma Ahmed i 2022 igen forsøgte at sælge materialet til kommunen, opfordrede kommunen dog hende til at ændre forløbet, så det handlede mindre om Muhammedtegningerne. 

Den nye melding fra Københavns Kommune kom på trods af, at kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning få uger forinden havde opfordret Uzma Ahmed til igen at sælge sit undervisningsforløb til kommunen. 

"Vi fik ikke afsat dine forløb om Muhammedtegningerne i 2021, men har deadline på puljen igen d. 2 februar. Der håber vi meget at du vil genansøge," lød den oprindelige mail fra forvaltningen. 

Selv fortæller Uzma Ahmed til Altinget, at hun er "forundret og "trist" over kommunens afvisning. 

"Jeg er ærgerlig over, at det for et år siden virkede til, at Københavns Kommune var interesseret i at åbne for en svær, men vigtig dialog om den rolle, som Muhammedtegningerne har spillet i det danske samfund i de sidste 20 år. Som underviser, og som mor til et barn i folkeskolen, kan jeg kun være trist over, at det ikke længere lader til at være tilfældet," tilføjer hun. 

Muhammedtegningerne har været et kontroversielt emne siden 2006, hvor Jyllands-Posten første gang bragte dem. Tegningerne affødte voldsom kritik af Danmark fra en række lande med muslimsk flertal, og førte blandt andet til, at flere danske ambassader blev sat i brand.

Siden foråret har der foregået politiske drøftelser på Christiansborg om, hvordan tegningerne skal behandles i folkeskolens undervisning.

"Tegningerne bliver desværre den dag i dag anvendt til at rekruttere til radikalisering på den ene side, og til at skabe had mod muslimer på den anden. Derfor er der behov for at skabe nuancer i debatten, så vi kan bygge broer i stedet for at sprænge dem,"

Uzma Ahmed, underviser, foredragsholder og debattør

Ville ikke vise Muhammedtegninger
Uzma Ahmed fortæller videre til Altinget, at hun i en telefonsamtale med en af kommunens medarbejdere blev opfordret til helt at undgå kontroversielle emner såsom Muhammedtegningerne. 

I en efterfølgende mailkorrespondance fremgår det, at kommunens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning opfordrede Uzma Ahmed til at begrænse brugen af Muhammedtegningerne i sin undervisning:

"Hvis du fortsat ønsker at søge puljen, er det vores anbefaling, at forløbet fokuserer på ytringsfrihed generelt, og ikke specifikt på forløbet omkring Muhammedtegningerne. Af samme grund bør tegningerne ikke nævnes i forløbets titel". 

Kommunen skriver videre i svaret, at det ikke "er problematisk at bruge Muhammedtegninger som et af flere eksempler på dilemmaer om ytringsfrihed".

"Jeg undrede mig meget. Da jeg kontaktede kommunen, var der ingen tvivl om, at de var interesserede i et forløb, der handlede specifikt om Muhammedtegningerne," siger Uzma Ahmed. 

Kommune: Det var et markedsføringsråd

Altinget har spurgt Københavns Kommunes Børne og Ungdomsforvaltning, hvorfor kommunen rådede Uzma Ahmed til at nedtone brugen af Muhammedtegningerne i hendes undervisningsmateriale. 

I et mailsvar til Altinget skriver forvaltningen, at anbefalingen bunder i, at ingen københavnske skoler havde valgt at booke hendes forløb gennem Åben Skole-ordningen. 

"I hele 2021 var der ingen skoler, der valgte Uzma Ahmeds undervisningsforløb, selvom der generelt var stor efterspørgsel på Åben Skole-forløb. Så da vi var i dialog med hende i forbindelse med, at hun ønskede at udbyde sit forløb igen i 2022, foreslog vi hende, at hun ændrede i ”programomtalen” så den handlede mindre om Muhammedtegninger og mere om generelle spørgsmål om ytringsfrihed," skriver forvaltningen. 

"Vi vurderede, at det eventuelt ville få flere skoler til at booke hendes forløb, hvilket jo er i alles interesse. Ikke mindst hendes egen, da hun kun modtager betaling, hvis skolerne booker forløbet," lyder det videre.

Ifølge Uzma Ahmed betød kommunens svar, at hun blev nødt til at lave sit undervisningsforløb om fra bunden.

Det nægtede hun dog at gøre. I stedet gensendte hun det oprindelige kursusmateriale. 

"Kommunen har gjort det klart for mig, at de var interesseret i den specialviden, jeg har, når det kommer til at formidle om Muhammedtegningerne på en konstruktiv måde," siger Uzma Ahmed. 

"Derfor forstår jeg heller ikke, at jeg pludselig får besked på at lave noget helt andet," tilføjer hun. 

Uzma Ahmed understreger, at hun ikke har intentioner om at fremvise Muhammedtegningerne i forbindelse med sit undervisningsforløb.

Uzma Ahmed har i godt 15 år arbejdet som foredragsholder, underviser og konsulent med særligt fokus på integration og forebyggelse af radikalisering. Hun har også tidligere været politisk aktiv, blandt andet som folketingskandidat og integrationsordfører for Alternativet i 2015.

Hun meldte sig dog ud af partiet efter en kontrovers om partiets integrationspolitik.