Eva Kjer Hansen, 46, er formand for Det Udenrigpolitiske Nævn og MF for Venstre.

Eva Kjer Hansen har en bachelor i økonomi fra Københavns Universitet. Hun har siddet i Folketinget for Venstre siden 1990. I perioden 1994-1999 var hun desuden medlem af Europa-Parlamentet, hvor hun sad i den liberale gruppe.

Hun har været minister for to områder. Hun var således social- og ligestillingsminister i perioden 2004-2007. Efterfølgende var hun minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvor hun fratrådte i starten af 2010.

Hvordan vil du definere din holdning til EU?

"Jeg er en stærk EU-tilhænger. Jeg startede mit politiske engagement i sikkerhedspolitik og EU og var også involveret i etableringen af EU's indre marked. Så EU fylder meget i mit politiske arbejde. Jeg vil dog i den forbindelse også sige, at det, at jeg er stærk EU-tilhænger, betyder ikke, at jeg ikke forholder mig kritisk til EU. Det er både i forhold til de beslutninger, som bliver taget, og det langsommelige system eller dets ineffektivitet. Jeg forholder mig til politikken på alle leder og kanter, og derfor kan jeg også se de ting, der ikke fungerer og ikke er hensigtsmæssige."

Hvad ser du som EU's største succes?

"EU's største succes i mine øjne er, selvom det måske lyder lidt banalt, at det er lykkedes at skabe fred og fordragelighed mellem EU-landene. Jeg tilhører en generation, som er vokset op langt væk fra tanken om, at der kunne opstå uro og krig i vores del af verden. Det er jo fordi, at man har fået etableret et samarbejde som et alternativ til det at bekrige hinanden."

Hvad ser du som EU's største fiasko?

"Som jeg ser det, så er EU's største fiasko, at vi stadig ikke har et reelt indre marked. Der er stadig en masse handelshindringer, og der er stadig en masse beslutninger, der ikke er blevet implementeret i de enkelte lande."

Oppositionen har fremlagt et forslag om afstemning om afskaffelse af tre af de danske EU-forbehold, som regeringen afviste. Betyder den udmelding, at venstrefløjen er blevet mere EU-begejstret end regeringen og Venstre?

"Nej, det gør det bestemt ikke. Det, der er centralt, er, at afstemningen om at afskaffe forbeholdet mod euroen ikke var med. Det er kritisabelt, for det fortæller, at venstrefløjen ikke endnu er klar til at blive fuldgyldigt medlem af EU, og det er dybt beklageligt, at der ikke er den vilje til at sige: ''Lad os nu én gang for alle få afskaffet de forbehold, vi har.''

Hvor meget fyldte EU i din tid som fødevareminister?

"Som fødevareminister brugte jeg rigtig mange kræfter og rigtig meget tid på EU-samarbejdet. Stort set hele mit ressort var baseret på fælles EU-politik. Herunder den fælles fiskeripolitik og den fælles landbrugspolitik, men også på selve fødevareområdet er de forskellige krav EU-baseret. Så jeg brugte meget tid og mange kræfter på at diskutere med mine europæiske kollegaer. Jeg har været til rigtig mange rådsmøder og rigtig mange bilaterale møder med kollegaerne, og i det hele taget arbejdet meget med at sætte dagsordenen i EU-sammenhæng. I den forbindelse synes jeg, at folketingsmedlemmerne generelt bør gå mere op i EU-sagerne. Jeg håber, at kravet om, at fagudvalgene nu skal behandle EU-sagerne forud for rådsmøderne, vil betyde, at der kommer et stærkere engagement, da det er en meget stor del af beslutningerne, der bliver taget i EU."

Hvor meget fylder EU i din nuværende position som formand for Det Udenrigspolitiske Nævn?

"Jeg har et stærkt ønske om, at EU bliver skarpere på udenrigspolitikken. Vi skal have en egentlig udenrigspolitisk profil for EU, så EU kan gøre sig gældende og være med til at løse mange af de konflikter, der er rundtom i verden."

Du har tidligere været medlem af Europa-Parlamentet. Hvad var for dig den største EU-politiske oplevelse dengang?

"Det var helt klart, at det lykkedes mig, efter halvandet til to års arbejde, at komme igennem med en ændring af PHARE-programmet. Det var det første hjælpeprogram til de øst- og centraleuropæiske lande, og forløberen for at komme ind under strukturfondene. Da jeg sad i Parlamentet i 90'erne og var ordfører i budgetkontroludvalget, der var det sådan, at det var Bruxelles, der bestemte, hvilke projekter der skulle sættes i værk i de øst- og centraleuropæiske lande. Der kæmpede jeg for at få den beslutning decentraliseret, så den kunne blive lagt ud til landene, så de selv kunne træffe beslutning om, hvilke projekter der bedst kunne hjælpe dem på vej. Decentraliseringen af PHARE-programmet ser jeg som de største oplevelse og sejr fra min tid i Parlamentet."

Hvad mener du kunne gøres for at engagere danskerne mere i EU?

"Det er jo det evigt tilbagevendende spørgsmål. Vi havde forleden dag et arrangement for en række gymnasieelever, der hver især havde bidraget med forslag til, hvordan man bedre kunne formidle EU-stof. Jeg tror, at det, at unge formidler til unge, hvad EU handler om, og hvilke problemstillinger der er, er en rigtig god måde at gøre det på. Det gælder om at tænke nyt og anderledes og bruge de moderne medieformer for at få skabt det engagement, som der er brug for. Jeg så en undersøgelse, der viste, at kun 25 pct. af dem følte sig gearet til at kunne forholde sig til EU-spørgsmål. Så jeg ser det at bruge unge i formidlingsprocessen vil være meget hjælpsomt."

Følg med i EU-stafetten efter påske, og se, hvem Eva Kjer Hansen sender stafetten videre til.