4 A'er: Ingen på Slotsholmen taler, som de gør i Borgen – ikke engang tæt på

(SPOILERS: Læs ikke videre, medmindre du har set ugens afsnit)

Med ét gennemgående tema i hele den nye sæson af Borgen er det lidt sværere at anmelde hvert afsnit for sig.

Og et efterhånden længere liv i skiftevis medieverdenen og den politiske verden gør det faktisk heller ikke nemmere at være anmelder, når man selv har været meget tæt på alskens intriger, skelsættende beslutninger og både politisk såvel som menneskeligt sammenbrud.

Jeg var således nødt til at se sæsonens femte afsnit flere gange for at forsøge at opnå en distance til – og en accept af – plottet, de enkelte scener og dialogerne. Sådan at jeg ikke bare sidder lidt besserwizzer-agtigt og vurderer, om indholdet overhovedet har noget med mediernes og politikernes virkelige verdener at gøre.

Den overordnede fortælling fortsætter i relativt langsomt tempo med stigende kinesisk indflydelse på både Grønland og i dansk politik, et opgør og et forsoningsforsøg mellem Signe Kragh og Birgitte Nyborg, Michael Laugesens genkomst som det mest udspekulerede røvhul af en rådgiver og så selvfølgelig det gennemgående tema om Nyborg og Kathrine Fønsmarks midtvejskriser.

Jeg mærker også Martin Lidegaards (R) input som mere end blot en idé til selve plottet

Michael Kristiansen

Det indebærer både de to kvindelige hovedrollers udfordringer med at have, forvalte og ikke mindst bevare magten, og deres udfordringer med børn, huse og ikke mindst dem selv.

Kvinderne har altid for mig været de mest interessante personer i Borgen. Og det er de stadig. Mændene i serien er mere skabelonagtige og endimensionelle (med Søren Mallings figur, graverjournalist og tidligere nyhedschef Torben Friis, som en undtagelse).

Adam Price har helt åbenlyst altid været mest optaget af portrættere, komme i dybden og dvæle ved Nyborg og Fønsmarks karakterer i deres blanding af både tvivl, angst, vilje og stålsathed. Når det sker og lykkes, så rammer serien mig for alvor. Og der er masser af sådanne øjeblikke i dette afsnit.

Det specifikke tema i dette afsnit må være de sociale mediers indflydelse, betydning og forandringer på både politik, medier, den offentlige samtale – og intrige, og som medier der skiftevis er monstre der æder og fortærer al seriøsitet og omvendt agerer som en frigørende nedbryder af forældede magtstrukturer.

Her rammer afsnittet spot on på både den igangværende debat om kulturen på de sociale medier, hvor ikke mindst kvindelige debattører og kvinder generelt svines til i en grad, som er både beskæmmede og skræmmende. Men det rammer også plet, når det gælder politikernes helt maniske optagethed af at iscenesætte dem selv. 

Mette Frederiksen (S) har i sin tid som statsminister taget de sociale medier til et niveau, som ikke tidligere er set i dansk politik, og hun er jo helt oplagt inspirationen til den fiktive statsminister Signe Kraghs figur. Både helt generelt og til hele temaet i dette afsnit.

Birgitte Nyborg kaster sig ud i den diabolske selviscenesættelse, hvor antallet af likes pludselig bliver vigtigere end indhold, hvor selvværdet aflæses i antallet af følgere, og hvor popularitet og status afkodes og afgøres i delinger og nye likes. Som så meget andet føles det fantastisk i starten og ender som et helvede, og det gør det givetvis også for Nyborg.

Stort set alle 179 MF'ere kæmper hver dag en indædt kamp for overhovedet at få hul igennem og bare smage en smule af det afrodisiakum som SoMe-popularitet kan give.

Mette Frederiksen har været eminent, ikke mindst på Instagram, og alle andre politikere har været og er statister på det medie. Pernille Vermund (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Alex Vanopslagh (LA) er nogle af de få andre politikere, der har formået at bruge sociale medier til at opbygge deres brand og profil.

På den måde åbner afsnittet en reel debat om, hvorvidt politik risikerer at blive et SoMe-spil mere end en politisk kamp. Men når det er sagt, så er det faktisk en ekstrem svær disciplin at få en profil på de sociale medier – og som ikke lige lader sig løse med lidt Laugesen-spin og et opslag med den amerikanske udenrigsminister.