Politik med Price: “Jeg er blevet politisk junkie af at skrive Borgen”

Efter ni års pause er politik tilbage i bedste sendetid. Men meget har ændret sig siden Borgens første sæson i 2010. Altinget har mødt Adam Price til en snak om kællinger, selfie-politik og magtens forråelse.

"Størstedelen er jo held. Vi er hele tiden to-tre år bagud og må vælge at satse på de ting, som vi også tror, er relevante to år senere," fortæller Adam Price.
"Størstedelen er jo held. Vi er hele tiden to-tre år bagud og må vælge at satse på de ting, som vi også tror, er relevante to år senere," fortæller Adam Price. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Emma Qvirin Holst

Vagterne i besøgsindgangen på Christiansborg er som regel venlige, men får det ekstra brede smil på, da de ser Adam Price.

"Har du kage med," joker en af vagterne, som ville hun sige, at den madglade tv-dramatiker skylder lidt i porten for lån af deres arbejdsplads som kulisse for Borgens fiktive parallelunivers.

Vi køber sort kaffe i Snapstinget og fortsætter op i Vandrehallen, hvor Price begejstret udpeger det sted på vægfrisen, hvor der står skrevet "Lov er lov, og lov skal holdes". En formaning, som billedkunstneren Rasmus Larsen for over 100 år siden efterlod til de folkevalgte - og som spidder Birgitte Nyborgs dilemma i Borgens fjerde sæson, hvor en i hendes egen optik hvid løgn i Udenrigspolitisk Nævn sætter hendes politiske liv over styr.

"Politik har altid interesseret mig vældig meget, men efter Borgen er jeg blevet helt opslugt af dansk politik, som det udspiller sig i dette hus," fortæller han, mens han lader blikket vandre rundt på hovedscenen for virkelighedens politiske drama.

"Jeg er blevet politisk junkie af at skrive Borgen," konstaterer han.

Plot tiltænkt politisk thriller

Det er over 12 år siden, seerne første gang stiftede bekendtskab med den ambitiøse og idealistiske politiker Birgitte Nyborg i Sidse Babett Knudsens skikkelse.

Læs også

Egentlig var der ikke lagt op til en fortsættelse, da Borgens tredje sæson lukkede ned i 2013. Holdet bag havde dog en aftale om, at tv-serien kunne genoplives, hvis den rette idé opstod.

Inspirationen kom fra uventet kant, da Adam Price af sin gode bekendte Martin Lidegaard - næstformand i Radikale og tidligere udenrigsminister - blev gjort bekendt med en særlig paragraf i den selvstyrelov, som regulerer forholdene for det grønlandske selvstyre.

Ifølge paragraffen er det op til forhandlinger mellem Danmark og Grønland, hvordan midlerne skal fordeles, hvis der bliver fundet noget af værdi i den grønlandske undergrund.

Lige netop dér øjnede manuskriptforfatteren et potentielt uforløst drama mellem den tidligere kolonimagt og koloni. Først var det tænkt som en politisk thriller, men da han begyndte at skrive manuskriptet, kom Borgen til syne på papiret - og vejen var banet for en fjerde sæson.

Hvis der er nogle ømme tæer, så vil det være en opfordring til os om at træde på dem. Vi er jo dramatikere, og jeg vil i Borgen gerne lave en dramatisk fremstilling af et fiktivt politisk liv.

Adam Price

Den politiske nyhedsjunkie henter dog også meget inspiration i det politiske nyhedsbillede. Både i den nuværende og i tidligere sæsoner af Borgen er Adam Price lykkedes med at forudse temaer, som først senere har vokset sig store på den politiske dagsorden.

For eksempel at en simpel sms fra en embedsmand kan få betydning for ministeren.

"Jeg forsøger at finde tendenser, sager og bevægelser mellem partier, der har en tyngde, som giver det en langtidsholdbarhed," siger han og tilføjer:

"Men vi startede med de første manuskripter til fjerde sæson for op til tre år siden. Så vi sad og diskuterede sms’er, længe før Minkkommissionen fik slettede sms’er på dagsordenen. Dengang var det bare, fordi offentlighedsloven interesserer mig."

Manuskriptet har også overhalet virkeligheden i alvorlig forstand. I serien bliver det nævnt, at russerne har invaderet Ukraine. Da det blev skrevet, var det med henvisning til annekteringen af Krim, men nu er sætningen endt med at blive endnu mere aktuel.

"Der gik knap 14 dage efter afsnittet blev sendt, og så invaderede Rusland Ukraine. Når Borgen vil blive sendt i udlandet, vil seerne formentlig tro, at det er den nuværende invasion, som Birgitte Nyborg refererer til," siger Adam Price.

Evnen til at forudse tendenserne i dansk politik skyldes i stor grad held, mener manuskriptforfatteren, som er hurtig til at understrege, at han altså ikke har kilder på Christiansborg, som varsler om, hvad der er på vej.

"Vores største held var, at vi introducerede Danmarks første kvindelige statsminister, og så kommer Helle Thorning til magten et år efter første afsnit. Det er formentlig det, der har givet os det ry, at vi kan forudse noget. Men størstedelen er jo held. Vi er hele tiden to-tre år bagud og må vælge at satse på de ting, som vi også tror, er relevante to år senere."

Tæt på virkeligheden

Selv om Price lytter godt efter, hvad der foregår i dansk politik, er det ikke ambitionen at komponere et tv-drama, som én til én afspejler virkeligheden. Tværtimod.

Adam Price

Født 7. maj 1967

Søn af skuespillerparret John og Birgitte Price og lillebror til den danske komponist James Price. 

Har i en lang årrække været manuskriptforfatter og har blandt andet skrevet tv-serierne Borgen, Herrens Veje, den norske Netflix-serie Ragnarok, Anna Pihl – og så stod han bag idéen til Nikolaj og Julie.

Etablerede i 2014 produktionsselskabet SAM Productions sammen med Meta Louise Foldager Sørensen og Søren Sveistrup, og det er samme produktionsselskab, som har produceret Borgen til DR.

Ved siden af karrieren som manuskriptforfatter har Adam Price også et madprogram sammen med sin bror James Price under titlen Spise Med Price, som har adskillige sæsoner på bagen hos DR.

Price-brødrenes interesse for mad har også resulteret i, at de to brødre har åbnet fem restauranter i Danmark, der alle hedder Brdr. Price.

"Det vil miste sin holdbarhed. Alle ville vide, at den sag i serien vel ender vel på samme måde, som den rigtige sag. Og så vil det være en skuffelse på en eller anden måde."

"Selvfølgelig lader vi os inspirere af den måde, skiftende regeringer i nyere tid har udøvet magten - fra Fogh til Frederiksen. Men jeg kigger også ind i mellem endnu længere tilbage i tiden og forsøger at blande kortene."

Selvom kortene bliver blandet, er der så ikke stadig dele af fortællingen, hvor man kan komme lidt for tæt på virkeligheden?

"I Danmark har vi lidt berøringsangst over for at portrættere politiske sager. Vi vil helst have temmelig mange år mellem den dramatiske fremstilling og selve begivenheden, og vi ændrer typisk navne, institutioner og så videre. Det ser de helt anderledes på i USA. Prøv blandt andet at se første sæson af The Newsroom (amerikansk tv-serie, red.), hvor de taler om Obama og aktuelle nyheder."

Det vil du gerne gøre op med?

"Nej, men jeg vil bare sige, at jeg er ikke så bange for at fremstille dansk politik. Man skal samtidig huske på, at Borgen er en parallel virkelighed. Vi ved da godt, at vi forsimpler det, for vi er nødt til at skabe en dramatisk kurve, og alle karakterer i Borgen er dramatiske konstruktioner."

Den dramatiske frihed

Spørgsmålet om netop Adam Prices inspiration fra virkelighedens verden er evigt tilbagevendende, når snakken falder på Borgen. Men forfatteren er ikke i tvivl om, at seerne er i stand til at kende forskel.

"Folk er fuldstændig i stand til at skelne og sige: det er nok fiktion. Nyhederne starter klokken 21, fiktionen starter klokken 20," siger han.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Men for nogle seere bliver Borgen måske billedet på, hvordan politik foregår. Hvad tænker du om dit ansvar?

"Det er meget vigtigt at holde fast i, at hvis vi først begynder at tænke over, at der noget, vi ikke må gøre i vores fremstilling, så mister vi vores dramatiske frihed til bare at fortælle en historie, som er underholdende og bevæger folk emotionelt."

Men hvad hvis det er det eneste, folk ser?

"Det er ikke, fordi jeg fralægger mig ansvaret. Men vi fortæller fiktion, og der skal vi forholde os frit. Det ligger mig meget på sinde, at det er en realistisk tone, men det er ikke realisme."

"Nogen tror, at vi bare tager en nyhedshistorie og skriver den ind i manuskriptet. Men vi ser på, hvordan vi bevæger vores karakterer ud fra en dramatisk kurve, hvor vi så lægger de politiske plotpunkter ind. Det er aldrig den omvendte vej, hvor vi maser en politisk sag ind. Det er ikke en revysang, vi skriver over den siddende regering."

Altinget er bidt af Borgen 

Efter næsten 10 års pause vender DR i et samarbejde med Netflix tilbage med en fjerde sæson af Adam Prices populære og prisbelønnede tv-serie 'Borgen'.

I otte nye episoder får danske og udenlandske fans et gensyn med Sidse Babett Knudsen i rollen som Birgitte Nyborg, der denne gang skal navigere i det politiske magtspil som udenrigsminister i en sag om oliefund i Grønland.

Men hvor meget af Borgen er fiktion, og hvor meget kunne sagtens være sket i virkeligheden? I podcasten "Bidt af Borgen" nørder Altingets Martin Mauricio og Maja Hagedorn igennem i selskab med en række tidligere og nuværende toppolitikere og eksperter.

Altinget har løbende bragt anmeldelser af de seneste afsnit, hvor personer fra embedsværket, mediebranchen samt dansk og international toppolitik har fældet dom over de enkelte episoder.

Her kan du finde både podcast og anmeldelser af Borgen.

 

 

Da Borgen første gang løb over skærmen, fik Adam Price en del kritik for fremstillingen af Birgitte Nyborg og de øvrige politikere. Birgitte Nyborgs åbenlyse placering på den politiske midte var en forherligelse af virkelighedens Radikale, lød kritikken.

Andre blev fremstillet som skurke. Det gjaldt især Ole Thestrups portrættering af Svend Åge Saltum, som var formand for Frihedspartiet, det nationalistiske parti i serien, som bar mange lighedstræk med Dansk Folkeparti.

"Dengang vi valgte, hvor Nyborg skulle stå, var det ikke, fordi jeg ville skrive om en politiker, jeg nødvendigvis selv delte holdninger med. Jeg fandt det dramatisk interessant at skabe en karakter, som i fortællingen kunne læne sig mod begge fløje. Det ville netop afspejle noget af det meget væsentlige i dansk politik. Nemlig at de helt store aftaler, som vores samfund hviler på, typisk er brede aftaler over midten," siger Adam Price.

Magtens ensomhed

Det er også en anderledes Birgitte Nyborg, vi møder i Borgens fjerde sæson. Tidligere sæsoners stålsatte idealisme er nu afløst af en mere kynisk hovedperson, som vil være politiker for enhver pris, og som for eksempel går imod sit partis klimapolitik for at beholde sin ministerpost.

"Der er mange politikere, som har sagt, at man ville blive meget ensom i det job, hvis man ikke havde en ægtefælle eller nogle børn. Ensomheden er nok et af de allerstørste temaer i denne nye sæson. Pas på med at hæfte hele din identitet op på din position som minister, så kan man nemlig ikke gå af, når det lugter lidt af, at man burde - fordi man fortæller sig selv, at man er for vigtig til at gå af," siger Adam Price.

Det er ikke en revysang, vi skriver over den siddende regering.

Adam Price

Ensomheden hos den nu midaldrende Birgitte Nyborg er dog ikke den eneste fortælling, som det var afgørende at få plads til i den nye sæson.

"Danske politikere er nødt til at forholde sig til en virkelighed med sociale medier. Det har ændret det politiske liv, og det har ændret den måde, vi bedriver politisk journalistik. Det er bare et faktum, og det skulle naturligvis være en del af Borgen," siger Adam Price.

I fjerde sæson møder vi en ny, yngre generation af politikere i form af den nye statsminister, Signe Kragh, som er ferm til sociale medier, mens Birgitte Nyborg står overfor en stejl læringskurve og må søge hjælp hos sin tidligere arvefjende Michael Laugesen.

"De sociale medier er noget, som Birgitte Nyborg forholder sig kritisk til. Hun er "for fin" til den slags," siger Adam Price og tilføjer:

"Hun har bragt sig i vanskeligheder et sted, hvor hun er nødt til at få rådgivning og hjælp til at arbejde med sit image, fordi hendes mere gammeldags stil ikke kan holde til den nye retorik."

Må man sige kælling i bedste sendetid?

Siden tredje sæson løb over skærmen i 2013 har Metoo-bevægelsen medført et markant skifte i det kønspolitiske klima. Spørgsmålet er, om det også påvirker dialogen og handlingen i en tv-serie?

"Generelt vil jeg mene, at hvis der er nogle ømme tæer, så vil det være en opfordring til os om at træde på dem. Vi er jo dramatikere, og jeg vil i Borgen gerne lave en dramatisk fremstilling af et fiktivt politisk liv, som samtidig kan afspejle nogle tendenser og måske endda sætte nogle problemer til debat."

Men vi har set et anderledes sprogbrug i de tidligere sæsoner, hvor man for eksempel brugte ordet kælling. Er det også noget, hvor du tænker, at tiden er blevet en anden?

"Det fylder selvfølgelig noget, men det er ikke sådan, at jeg har følt mig selvcensureret.

Jeg er ikke bekymret for, at man stadig kan kalde nogen for en kælling eller et røvhul. Det er klart, at i dag vil det blive bemærket på en helt anden måde, og man vil med rette blive stillet til ansvar. Men det vil være ærgerligt, hvis to kollegaer i et stykke dramatik ikke kan sige, "hvor er han en røv", eller, "hvor er hun en kælling", for det er der nok mennesker, der kommer til at sige ude i virkeligheden hver eneste dag. Men det er klart, at det ikke er en lingo, man kan have i en åben redaktionel samtale blandt flere medarbejdere," siger Adam Price og tilføjer:

"Vi må ikke miste vores frie omgang med sproget, så vi forhåndscensurerer os selv i forhold til, hvordan mennesker kan finde på at tale med hinanden. Vi skal bare sørge for, at der ikke er en eller anden uigennemtænkt gammelmandshumor eller chauvinisme til stede i scenerne, som spænder ben for en rimelig fremstilling af mænd og kvinder i en moderne kontekst."

Vanvittig kritik

Dårlig ledelse og dårlig dømmekraft indtager også en central rolle i den nye sæson, hvor den journalistiske hovedperson Katrine Fønsmark er blevet nyhedschef. Her skaber hun problemer for sig selv, da hun er for ærlig og fortæller en ansat, at det er dårlig timing, at hun vil være gravid nu.

Vores største held var, at vi introducerede Danmarks første kvindelige statsminister, og så kommer Helle Thorning til magten et år efter første afsnit.

Adam Price

"Det må man ikke sige. Men det var bare sjovt, at det var en kvindelig, nyankommen, yngre chef, der siger det, fremfor hvis det var en gammel mand. Det er interessant at blande kortene lidt anderledes, så det ikke altid er den gamle, hvide mand, der træder den yngre kvinde over tæerne," siger Adam Price.

Men selvom der blæser nye vinde – også i Adam Prices univers – bliver sæsonen stadig mødt med kritik. Kritikere fremhæver, at serien gør brug af såkaldt mansplaining, når Birgitte Nyborg søger råd fra sin nære ven, den ældre partifælle Bent Sejrø. En kritik, som Adam Price ikke giver meget for.

"Er vi derhenne nu, hvor en kvinde ikke må have en professionel samtale med en ældre mand, uden at det på en eller anden måde er udtryk for en svaghed," siger Adam Price og tilføjer:

"Det er fuldstændig vanvittigt, hvis vi skal begynde at overveje, om det er politisk korrekt at søge et råd hos en ældre kollega alt efter, hvilket køn man har, og hvilket køn den ældre kollega har. Lad os komme hurtigt videre fra det synspunkt."

Spørgsmålet er, om Adam Price nu er færdig med Borgen og Birgitte Nyborg?

"Lige nu har vi ikke planer om at lave en ny sæson," lyder det åbne svar.

Fjerde sæson af Borgen er blevet sendt på DR i februar og marts. Sidste afsnit (afsnit 8) sendes søndag den 3. april.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Price

Manuskriptforfatter, dramatiker, madanmelder, restauratør