Anmeldelse af 
Jakob Nielsen

Syndefaldet smadrede både Nyborg og Fønsmark – men løftede den fjerde sæson af Borgen

Skuespillerne strålede. Handlingen løftede sig. Men realismen trak det hele lidt ned på jorden igen. Altingets chefredaktør kommer med et bud på de bedste og de værste ting ved fjerde sæson af Borgen.

Det overordnede plot i sæson fire handlede om Arktis og råstoffer. Godt tænkt – ja, næsten profetisk, skriver Altingets chefredaktør.
Det overordnede plot i sæson fire handlede om Arktis og råstoffer. Godt tænkt – ja, næsten profetisk, skriver Altingets chefredaktør.Foto: Mike Kollöffel/SAM Productions for DR
Jakob Nielsen
Borgen – Riget, Magten og Æren (8:8)
Af Adam Price
Produceret af SAM Productions for Danmarks Radio i et samarbejde med Netflix

 

Hun har aldrig været bedre. Hun har aldrig haft det værre.

Det var elektriciteten i netop det spændingsfelt, der satte strøm på den fjerde sæson af Borgen. En sæson, hvor serien forsøgte at sprænge rammen for sin egen formåen og gøre sig (bedre) fortjent til prædikatet som verdens bedste tv-serie fra Danmark.

Men trods det grandiose plot med USA, Rusland og Kina i hæsblæsende stormagtsopgør, og trods den bjergtagende billedside fra Grønland, så var det især de nære ting, der løftede serien og gjorde den svær at slippe.

Finalen handlede om de to kvinders reaktion på det syndefald i slowmotion, de har gennemlevet

Jakob Nielsen, chefredaktør, Altinget

Det var Birgitte Nyborgs midtlivskrise og Katrine Fønsmarks chefkrise, der holdt os fanget, mens plottet om den grønlandske olie og stormagternes kamp tabte pusten og blev opløst i komplicerede og uigennemskuelige politiske aftaler, sådan som den slags jo gør.

Den store finale kom da heller ikke til at handle om Grønland og olien. Finalen handlede om de to kvinders reaktion på det syndefald i slowmotion, de har gennemlevet.

Og her må man i parentes bemærke, at det i Borgen er bedre at fejle i politik end i medieverdenen. Mens Birgitte Nyborg selv fik lov at koreografere sit uundgåelige fald og forklæde den som en forfremmelse, så måtte Katrine Fønsmark nærmest bæres væk fra scenen af sin mand efter et nervesammenbrud og køres hjem til gården på rekreation.

Af alle skæbner er livet som chef i DR tydeligvis det værste, Borgens forfattere kan forestille sig.

Den helt store oplevelse i den nye sæson var Sidse Babett Knudsen. Hun har altid været god i rollen som Birgitte Nyborg, men i de tre første sæsoner bar hun også rundt på lidt af karakterens egen usikkerhed.

Læs også

I sæson fire er det, som om både skuespiller og karakter kaster hæmningerne og går fuldt ind i det persondrama, der bærer sæsonen. Det er et shakespearsk drama om at turde bruge magten – og om ikke at turde slippe den i tide, hvis der slet ikke er noget andet at falde tilbage på. Det kan lyde banalt, men det er også, når de personlige valg skæres helt ind til benet, at der opstår stor kunst.

Tilsvarende træder Birgitte Hjort Sørensen også op ad stigen i rollen som Katrine Fønsmark. Det er genialt set at forvandle hendes livsglade, flirtende og evigt heldige karakter til en famlende og selvhøjtidelig chef. Det gør næsten ondt at se hende begå den ene fejl efter den anden i behandlingen af de primadonna-journalister, som hun før var en del af.

Magten har altid været besværlig i Borgen. I denne sæson gør den ondt.

Et andet stort løft er, at embedsmændene trådte ind på scenen i denne sæson. Og igen må man fremhæve de fremragende skuespilpræstationer fra Mikkel Boe Følsgaard som ung karrierediplomat, Simon Bennebjerg som ministersekretæren Oliver Hjort og Magnus Millang som Brøndby-elskende departementschef i Udenrigsministeriet.

Det var en stor svaghed ved de første tre sæsoner, at embedsmænd blev portrætteret som næsten latterlige statister i en verden styret af politikere og især spindoktorer.

Selv om der stadig er skåret mange hjørner i dramatikkens navn, gav embedsmændene serien en ny autencitet.

Det gør næsten ondt at se Katrine Fønsmark begå den ene fejl efter den anden, skriver Jakob Nielsen.
Det gør næsten ondt at se Katrine Fønsmark begå den ene fejl efter den anden, skriver Jakob Nielsen. Foto: Mike Kollöffel/SAM Productions

Er der så ingen nedture i den nye sæson?

Jo. Nogle af referencerne til aktuel politik blev for tydelige og kom til at virke gumpetunge. Det gjaldt især den sekvens i første afsnit, hvor statsministeren forsøgte at ansætte en rådgiver som stabschef i Statsministeriet.

Den vil nok fungere udmærket i udlandet, hvor de ikke aner, at det er en direkte reference til Mette Frederiksens ansættelse af rådgiveren Martin Rossen i netop den rolle. Men her kom det til at virke søgt og som en uelegant måde at iscenesætte Borgens statsministerfigur som en kloning af Mette Frederiksen. En tendens, der blev bakket op med referencer til Mette Frederiksens opslag på Instagram og hendes jyske snuslogik.

Det blev ikke bedre af, at positionen som stabschef i Borgen så skulle udfyldes af Michael Laugesen – der dermed efterhånden ville have indtaget alle positioner i serien. Han begyndte første sæson som politiker og statsministerkandidat, siden blev han chefredaktør for tabloidavisen Ekspressen, og nu skulle han altså være embedsmand.

LÆS OGSÅ: Politik med Price: “Jeg er blevet politisk junkie af at skrive Borgen”

De grønlandske figurer forblev endimensionelle og kom aldrig ind under huden på os

Jakob Nielsen, chefredaktør, Altinget

Det kunne sikkert også ske i virkeligheden, men for serien var det et stort tab at undvære Michael Laugesens befriende kyniske redaktørfigur. I stedet blev han reduceret til en hviskende SoMe-rådgiver for Birgitte Nyborg.

Forfatterne vil sikkert indvende, at sociale medier i dag har overtaget rollen som dem, der sætter dagsorden, fra formiddagsaviserne. Sandt nok. Men som dramatik fungerede det dårligt – måske fordi sociale medier er hævet over de etiske overvejelser og moralske dilemmaer, som selv de mest slibrige aviser må forholde sig til.

Det overordnede plot i sæson fire handlede om Arktis og råstoffer. Godt tænkt – ja, næsten profetisk med tanke på, hvordan netop energi- og stormagtspolitik har erobret dagsordenen, mens serien er blevet vist. Alligevel er det, som om den nordatlantiske historie aldrig rigtig kom op at flyve.

De grønlandske figurer – måske med undtagelse af Svend Hardenberg som grønlandsk udenrigsminister – forblev endimensionelle og kom aldrig ind under huden på os. Flere af de spor, der blev lagt ud i Grønland, endte blindt. Det gælder for eksempel sagen om den unge mand Malik, der blev lokket til at hjælpe PET og kort efter døde. Mord eller selvmord? Det fik ikke rigtig nogen betydning.

Men måske er det meget realistisk skildret, at de danske politikere (og medier) i sidste ende var mere optaget af magtspillet på Borgen end af slutspillet om råstoffer, våben og geopolitik i Arktis.

Serien endte med et ekstraordinært landsmøde i partiet Nye Demokrater, hvor Birgitte Nyborg kun undgik at blive væltet ved selv at gå af.

Altinget var bidt af Borgen

Efter næsten 10 års pause vendte DR i et samarbejde med Netflix tilbage med en fjerde sæson af Adam Prices populære og prisbelønnede tv-serie 'Borgen'. Nu er sidste afsnit løbet over skærmen.

I otte episoder fik danske og udenlandske fans et gensyn med Sidse Babett Knudsen i rollen som Birgitte Nyborg, der denne gang skulle navigere i det politiske magtspil som udenrigsminister i en sag om oliefund i Grønland.

Altinget har hver uge bragt en anmeldelse af det seneste afsnit, hvor personer fra embedsværket, mediebranchen samt dansk og international toppolitik fældede dom over de enkelte episoder. 

Anmelderpanelet bestod af: 

  • Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær i Nato
  • Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN's Generalforsamling 
  • Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen
  • Agnete Gersing, tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske
  • Michael Kristiansen, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen
  • Paula Larrain, journalist og forfatter
  • Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget

Hver søndag aften har Altinget desuden bragt et nyt afsnit af podcasten 'Bidt af Borgen', hvor vært Maja Hagedorn og Borgen-nørd Martin Mauricio inviterede en række gæster i studiet til serienørderi og til at dele deres erfaringer og perspektiver fra et liv i dansk toppolitik.

Du kan finde alle anmeldelser og podcastafsnit her.

Var det så, fordi hun i sidste øjeblik indså, at hendes magtbegær var ved at ødelægge hende som menneske? Næ. Tværtimod. Det var, fordi hun lagde en snedig plan om at skifte magten i Danmark ud med en ny position i EU. Idealismen fik ikke et ben til jorden i Borgen anno 2022.

Vi ved ikke, om der kommer en sæson fem, men det ville være både fornyende og forfriskende, hvis Borgen tager fat, hvor den slap og bringer os med til den del af magtspillet, der foregår i unionens mødelokaler.

Måske vil Birgitte Nyborg så sande, hvad hendes spindoktor koldt konstaterede i sæson to: "I Bruxelles kan ingen høre dig skrige".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00