Anmeldelse af 
Anders Fogh Rasmussen

5 A'er fra Anders Fogh: Borgens nye sæson bliver en større udlandssucces end sine forgængere

Da de første sæsoner af Borgen blev sendt, oplevede jeg selv, hvordan mine samtaler med udenlandske politikere ofte startede med spørgsmål og udveksling af synspunkter om serien. Og der er ingen tvivl om, at den fjerde sæson vil blive en endnu større international succes, skriver Anders Fogh Rasmussen.

For Birgitte Nyborg bliver magtspillet mere og mere kompliceret, skriver tidligere statsminister og generalsekretær i Nato Anders Fogh Rasmussen.
For Birgitte Nyborg bliver magtspillet mere og mere kompliceret, skriver tidligere statsminister og generalsekretær i Nato Anders Fogh Rasmussen. Foto: Mike Kollöffel/DR Presse
Anders Fogh Rasmussen
Icon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / Rating
Borgen – Riget, Magten og Æren (6:8)
Af Adam Price
Produceret af SAM Productions for Danmarks Radio i et samarbejde med Netflix

 

(SPOILERS: Læs ikke videre, medmindre du har set ugens afsnit)

Borgen har bidraget til at øge kendskabet til Danmark over hele verden.

De tre første sæsoner kørte over de danske skærme helt tilbage i 2010, 2011 og 2013, hvor udenlandske tv-stationer købte serien, som blev vist i mange forskellige lande. 

Jeg oplevede selv, hvordan mine samtaler med udenlandske politikere ofte startede med spørgsmål og udveksling af synspunkter om Borgen og de politiske intriger i Danmark. Der er ingen tvivl om, at den fjerde sæson vil blive en endnu større succes internationalt.

Fra de tre første sæsoners fokus på det danske politiske miljø er Borgen i den fjerde sæson løftet op og ud i den store verden. Vi bliver hvirvlet ind i et internationalt, storpolitisk drama, der også skal tilgodese det internationale publikum på streamingplatformen Netflix.

Adam Price og Martin Lidegaard havde næppe forestillet sig, at temaerne blev så aktuelle og præcise, som foråret 2022 desværre har vist i den virkelige verden

Anders Fogh Rasmussen

Allerede i introen fornemmer man, at Netflix har været inde over produktionen og lånt flittigt fra den succesrige 'House of Cards'-serie, der skildrer en kynisk og brutal politisk virkelighed i USA.

Den nye sæson af Borgen har fået titlen "Riget, Magten og Æren" som indkapsler netop det trilemma, hovedpersonen Birgitte Nyborg (spillet af Sidse Babett Knudsen, red.) befinder sig i: hun kan ikke tilgodese riget, magten og æren på samme tid. Hun må vælge. Og indtil videre er det magten, der vægter tungest.

I sæsonens tidligere afsnit så vi, hvordan Birgitte Nyborgs pludselige holdningsskifte til olieboringer i Grønland resulterede i meget kritiske røster fra hendes eget parti og bagland, som gik til valg på en ambitiøs klimapolitik. Hendes interne kampe i partiet fortsætter i sjette afsnit, der med god grund har fået titlen "Magtens Danmark".

Nyborgs næstformand, Jon Berthelsen, er meget skeptisk overfor den nye politiske linje. I starten af afsnittet besøger Jon sin partileder i Udenrigsministeriet og erklærer sin uenighed ved at påstå, at Nye Demokrater ikke er et magtparti. Dertil svarer Nyborg: "men vi er også et magtparti."

Læs også

Herefter fortsætter hun: "det vil du også opdage, når du en dag skal overtage partiet. Og det kommer du til." På snedig vis udstiller hun Jons eget begær efter magten, og udnytter det til at bevare sin egen.

Afsnittets titel kommer også til sin ret ovre på TV1, hvor Katrine Fønsmark (spillet af Birgitte Hjort Sørensen, red.) også kæmper i sin nye, magtfulde position. I tidligere afsnit skulle hun lære at håndtere oprør nedefra. I sjette afsnit skal hun også håndtere pres oppefra, da chefen for TV1 kræver, at hun lukker en kritisk historie om statsministeren forud for politiske forhandlinger om et medieforlig.

Præcis ligesom Nyborg kender Fønsmark magtbegærets væsen og udnytter den til sin fordel ved at tilbyde Torben Friis (spillet af Søren Malling, red.) stillingen som politisk redaktør i betaling for, at han dropper sit kritiske indslag om statsministeren. Og hun lykkes med det.

Serien benytter et oliefund i Grønland til at udfolde det storpolitiske spil. Først var det russerne, som havde en stor ejerandel i det selskab, som borer efter olie. Så blev de købt ud af kineserne. Amerikanerne bryder sig ikke om nogen af dem – og da slet ikke den kinesiske tilstedeværelse i Grønland.

For Birgitte Nyborg bliver magtspillet mere og mere kompliceret. Hun forsøger at få modsætninger til at mødes med et forslag, som skal få USA til at acceptere Kinas tilstedeværelse i Grønland. Amerikanerne får tilbudt en havn i det nordøstlige Grønland, som de længe har ønsket. Til gengæld får kineserne lov at anlægge en havn tæt ved olieborestedet. En havn for en havn. De følgende afsnit af Borgen vil vise, om den plan lykkes.

Altinget anmelder Borgen

Efter næsten 10 års pause vender DR i et samarbejde med Netflix tilbage med en fjerde sæson af Adam Prices populære og prisbelønnede tv-serie 'Borgen'. 

I otte nye episoder får danske og udenlandske fans et gensyn med Sidse Babett Knudsen i rollen som Birgitte Nyborg, der denne gang skal navigere i det politiske magtspil som udenrigsminister i en sag om oliefund i Grønland.

Altinget vil hver uge bringe en anmeldelse af det seneste afsnit, hvor personer fra embedsværket, mediebranchen samt dansk og international toppolitik vil fælde dom over de enkelte episoder. 

Anmelderpanelet består af: 

  • Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær i Nato
  • Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN's Generalforsamling 
  • Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen
  • Agnete Gersing, tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske
  • Michael Kristiansen, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen
  • Paula Larrain, journalist og forfatter
  • Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget

Hver søndag aften kan du desuden lytte til et nyt afsnit af podcasten 'Bidt af Borgen', hvor Altinget inviterer en række gæster i studiet til serienørderi og til at dele deres erfaringer og perspektiver fra et liv i dansk toppolitik.

Du kan finde afsnittene der, hvor du lytter til dine podcasts.

I slutningen af sjette afsnit får vi demonstreret, hvordan et lille land som Danmark får forstærket sin magt gennem medlemskab af den internationale forsvarsalliance, Nato. En russisk ubåd bliver spottet ved overfladen i det nordøstlige Grønland. Den har dermed krænket Natos territorium. Senere finder vi ud af, at den højst sandsynligt har sat russiske teknikere i land for at reparere den drone, som faldt ned i slutningen af forrige afsnit.

I en højintens scene konfronterer to danske soldater fra Siriuspatruljen de fremmede specialstyrker, selvom danskerne kun er udrustet med "rustne rifler til at skyde isbjørne". Hvis russerne affyrer et skud på grønlandsk jord, er det en krigshandling mod et Nato-land. Netop derfor flygter de russiske specialstyrker fra området. I situationen fremstår de to danskere magtesløse, men i det store billede har de verdens mest magtfulde forsvarsalliance i ryggen – og det forstår selv Rusland.

Da idéen til fjerde sæson af Borgen blev undfanget, havde Adam Price og Martin Lidegaard (R) næppe forestillet sig, at temaerne blev så aktuelle og præcise, som foråret 2022 desværre har vist i den virkelige verden.

Det er selvfølgelig usympatisk, at hun snyder sine vælgere. Men netop i disse dage og uger ville jeg helt klart foretrække demokratisk olie fremfor diktaturolie fra krigsmagerne i Rusland

Anders Fogh Rasmussen

Ruslands angreb på Ukraine, den europæiske afhængighed af energi fra autokratiske lande og det storpolitiske spil mellem USA, Kina og Rusland har sat den nye sæson af Borgen i et sørgeligt relief.

Da Birgitte Nyborg overraskende skiftede holdning til udvinding af olie i Grønland, brugte hun et argument, som havde min sympati. Hun var nu for "grøn, demokratisk olie", fordi hun ville reducere vores afhængighed af olie fra diktaturstater, som lader hånt om demokrati, menneskerettigheder, klima og miljø.

Ganske vist er olie et fossilt brændstof, men i valget mellem fossile brændstoffer fra demokratiske lande og fra diktaturstater ville hun foretrække producenter, som gør deres yderste for at udvinde olien på en miljømæssigt mere forsvarlig måde.

Det er selvfølgelig usympatisk, at hun snyder sine vælgere ved at gøre det modsatte af, hvad hun lovede i valgkampen – uden anden årsag end den rent magtpolitiske. Men netop i disse dage og uger ville jeg helt klart foretrække demokratisk olie fremfor diktaturolie fra krigsmagerne i Rusland.

Jeg har bemærket, at Martin Lidegaard i et interview i forbindelse med lanceringen af Borgen har forklaret, at han som udenrigsminister havde opdaget et "hul" i selvstyreloven, og at denne opdagelse var en del af inspirationen til den fjerde sæson af Borgen. Der er bestemt ikke tale om et hul, men en meget velovervejet bestemmelse.

Med selvstyreloven blev råstofområdet overdraget til Grønland. Deri har den grønlandske råstofminister, Hans Eliassen, fuldstændig ret, og den danske regering kan ikke blande sig i forvaltningen. Hvis grønlænderne ønsker at udvinde olie, kan de gøre det – uden at Birgitte Nyborg kan forhindre det.

Det er desuden aftalt, at indtægterne fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder selvstyret. Dog er det således, at Danmark modtager halvdelen af indtægterne ved at nedregulere statens årlige tilskud til Grønland. Det er for tiden på godt fire milliarder kroner om året. Når statens tilskud er reduceret til nul kroner, bliver der indledt forhandlinger mellem regeringen og landsstyret om de fremtidige økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark.

I Borgen tager Birgitte Nyborg hul på den diskussion alt for tidligt. Hans Eliassen har selvstyreloven på sin side, og Birgitte Nyborg svækker sig selv ved sit raseriudfald mod den grønlandske råstofminister.

Jeg er også nødt til at slå fast: i min tid på Christiansborg har jeg altså aldrig oplevet politikere og embedsmænd tale til hinanden, som de gør i Borgen. Man kan være uenige, og temperamenterne kan slå gnister, men man overfuser ikke hinanden på den måde, som vi ser i Borgen. Jeg skriver det på den konto, som hedder producentens kunstneriske frihed.

Desværre tror jeg, at serien giver et præcist billede af den afhængighed af selviscenesættelse, som mange politikere føler sig underlagt

Anders Fogh Rasmussen

Fjerde sæson af Borgen afdækker også de sociale mediers terrorstyre af det politiske liv. Desværre tror jeg, at serien giver et præcist billede af den afhængighed af 'likes' og selviscenesættelse, som mange politikere føler sig underlagt.

Faktisk bliver jeg selv irriteret over de konstante notifikationer, der forstyrrer i filmen. Så slå dog den telefon fra, tænker jeg.

Hvordan i alverden skal politikerne få tid til at tænke langsigtede tanker om politiske visioner og strategien til at nå dem, når de konstant bliver afbrudt af nye beskeder, og når en selfie er vigtigere end en egentlig samtale med et andet menneske?

Og til slut: mon ikke grønlænderen Malik blev skubbet ud over klippekanten af de brutale russere? Og vil PET vedkende sig forbindelsen med Malik?

Jeg glæder mig til fortsættelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, NATO, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Adam Price

Manuskriptforfatter, dramatiker, madanmelder, restauratør

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)