5. december: Lea Wermelin

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg har været politisk interesseret siden folkeskolen. Der var en pige i min klasse, der blev udvist af Danmark, så hele vores klasse kæmpede aktivt for, at hun kunne få lov at blive. Det var dog først i gymnasiet, jeg meldte mig ind i DSU. Og det hang sammen med, at vi fik en borgerlig regering med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen, der havde en liste så lang af dårlige forslag.

Jeg har da en slags retningslinje for mit politiske arbejde. Og det er ikke at lade mig begrave i excel-ark og Claus Hjorts tal-fikumdik med kasseeftersyn det ene og kasseeftersyn det andet, men derimod insistere på, at vi er politikere for at diskutere politik.

Lea Wermelin (S)
Medlem af Folketinget

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?

Jeg har altid været meget inspireret af Olof Palme. Han havde nogle rigtig stærke socialdemokratiske værdier, som han var god til at sætte ord på og bringe ind i den internationale debat om blandt andet apartheid. Og som bornholmer kan man da heller ikke undgå at være stolt af Folkemødet, som Oluf Palme jo startede i Almedalen i Sverige.

Hvilken politiske modstander har du mest respekt for?

En af dem, der gør det rigtig godt i blå lejr, er Mette Abildgaard (K). Hun har nogle klare visioner på det grønne område, hvilket jo i den grad mangler i øvrigt i blå blok. Men hun tør stille sig frem som politiker, og hun tør mene noget.

Er du stadig i politik om fem år?

I sagens natur er det jo svært at spå om, så jeg tør ikke lægge hovedet på blokken. Men hvis jeg stadig tror på, jeg kan forandre noget, og hvis vælgerne vil have mig, er det ikke usandsynligt.

Hvad er den bedste politiske aftale, du har været med til at lave?

Nu har jeg kun været valgt siden juni, og vi er ikke i regering, så forhandlingsbordet er ikke det sted, jeg har brugt mest tid. Men den politiske aftale, jeg har kæmpet mest for i år, er den omkring trafikal ligestilling. Altså populært sagt, at det skal koste det samme at sejle en kilometer som at køre en kilometer. Det har virkelig været en kamp, så det var stort, da SR-regeringen fandt 133 millioner til billigere færgetransport.

Hvad gør du for at koble af?

Jeg har en sød familie med en pige på fire år, så det sker helt automatisk, når jeg laver perleplader eller drøner rundt i skoven sammen med hende. Og så er jeg flyttet hjem til Bornholm, hvor jeg har købt hus. Jeg har kastet mig ud i et renoveringsprojekt på huset, som jeg kan få mange weekender til at gå med, og når man knokler rundt med sådan et projekt, tænker man ikke rigtig på politik.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Jeg ved ikke, om det bliver for meget indavl, hvis jeg roser min socialdemokratiske kollega, Kaare Dybvad, der er har skrevet Udkantsmyten. Men den har jeg været rigtig glad for, og den har været virkelig god til at få regionalpolitiken op på den politiske dagsorden. Jeg har også lige læst en bog af den bornholmske forfatter Dennis Gade Kofod, der hedder Nancy og handler om en ung kvinde på Bornholm og de underjordiske – den fik jeg hurtigt slugt.

Har du en yndlings tv-serie?

Jeg er nok lidt bagud på tv-serie-kontoen. Men jeg har set House of Cards, og selvom den slet ikke afspejler virkelighedens politik, er den sjov. Ellers er jeg gået i gang med Breaking Bad. Jeg kan godt lide, at man ikke skal forholde sig til så meget, men bare læne sig tilbage, slappe af og følge med i, hvilke vanvittige drejninger serien ellers tager.

Hvad er din bedste juletradition?

Min farmor er svensk, og vi har arvet nogle traditioner fra hende. Vi får altid svensk juleskinke juleaften, og så laver min far som regel otte-ti forskellige slags hjemmelavede sild i løbet af december, så det store silde-frokostbord glæder jeg mig altid til. Jeg er helt klart den mest julede hjemme hos os, så pakkekalendertjansen er endt hos mig, men det er altså også ret hyggeligt.

Har du et motto?

Nej - måske burde jeg have det. Men jeg har da en retningslinje for mit politiske arbejde. Og det er ikke at lade mig begrave i excel-ark og Claus Hjorts tal-fikumdik med kasseeftersyn det ene og kasseeftersyn det andet, men derimod insistere på, at vi er politikere for at diskutere politik. Pengene skal passe, men det er vi jo alle sammen enige om. Det må være mit motto fra nu af: Politikere skal diskutere politik.

Hvad er det mærkeligste eller bedste, der er sket for dig i 2015?

Politisk var det bedste, da der blev fundet 133 millioner til den trafikale ligestilling. Og det mærkeligste har været, at V-regeringen på den anden side af valgdagen først pillede pengene helt af bordet og nu kun har fundet 37 millioner. De kaldte ellers den tidligere aftale for ligefrem uambitiøs. Det er helt på månen og slet ikke til at forstå, at de prøver at binde vælgerne noget andet på ærmet ved at skubbe et kasseeftersyn foran sig som dårlig undskyldning. For der er jo ingen smalle steder, når det handler om at dele penge ud til dem, der har mest i forvejen.

Hvad ser du mest frem til i 2016?

Jeg har kastet mig ud i at cykle med Team Rynkeby Bornholm til Paris til sommer for at støtte kampen mod børnekræft, så jeg glæder mig til forhåbentlig at nå Champs Élysées med hele holdet og samtidig bakke op om en vigtig sag. Lige nu virker der til at være en anelse langt, men holdet er heldigvis fyldt med gå-på-mod, så jeg føler, jeg er i gode hænder.